Tilpas Creator Dashboard

Dit betjeningspanel kan tilpasses fra din computer, så du kan få en personlig visning af indhold, som du finder relevant og interessant. Du kan vælge hvilke widgets, der vises på siden, og i nogle tilfælde tilpasse hvad der vises i hver enkelt widget-type. Brug de forskellige muligheder for at tilpasse dit betjeningspanel, så det bliver unikt og nyttigt i forhold til dine behov.

Bemærk! Betjeningspanelet for skabere er i øjeblikket kun tilgængeligt på engelsk i YouTube Studio. Du kan ikke tilpasse betjeningspanelet i YouTube Studio. Du kan afvise bestemte typer indhold, der ikke er interessante for dig, eller vi kan fjerne indhold for dig, hvis du allerede har set det. 

Juster widgets

Hvis du vil flytte eller fjerne en widget, skal du blot holde musen over det øverste område af din widget, hvor navnet på din widget vises. Du vil se to ikoner, der vises på højre side af titlen.

Din musemarkør vil blive til et gribeikon, når den flyttes over gitteret af firkanter, der angiver, at du kan gribe og flytte din widget. Du kan styre din widgets placering ved at holde venstre museknap nede. Træk din widget til den ønskede placering på siden. Andre widgets vil automatisk flytte sig for at tilpasse sig din nye placering.

Tilpas din widgets indhold

Klik på tandhjulsknappen for at gå til widget-menuen og tilpasse indholdet.

Det er kun kommentar- og video-widgets, der kan tilpasses. Kommentar-widgets kan indstilles til at vise forskellige antal kommentarer. Video-widgets kan tilpasses i forhold til antal, titel med mere.

  • Titel: Angiv din widget-titel ved at skrive din foretrukne titel i feltet foroven. I eksemplet ovenfor har vi erstattet "Videoer" med "Offentlige videoer".

  • Antal elementer: Vælg hvor mange videoer, du vil have, din widget skal indeholde – den kan vise op til 20 videoer.

  • Videofiltre: Brug videofiltre til at angive hvilket indhold, du ønsker i denne widget. Med standardfiltrene har du mulighed for at filtrere efter adgangsniveau – vælg filteret "brugerdefineret", og brug avancerede søgeparametre til tilpasning efter videometadata, såsom titel, beskrivelse, dato for upload, længde m.m.

I dette eksempel har vi oprettet en brugerdefineret widget for videoer, hvor ordet "webcam" indgår i titlen, ved at vælge et brugerdefineret filter og skrive "title:webcam" i feltet brugerdefineret filter. Vi sætter også antallet af videoer, der vises, til kun at være tre.

 

Sådan fjerner du en widget

Du kan fjerne en widget fra dit betjeningspanel ved at holde markøren over den øverste del af din widget, hvor navnet på din widget vises. Hvis det er muligt at fjerne din widget fra dit betjeningspanel, vil du se et "x" i øverste højre hjørne, som du kan klikke på for at fjerne din widget.

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?