Bedste fremgangsmåder for aktiver

Nedenfor kan du få flere oplysninger om de bedste fremgangsmåder til at oprette og vedligeholde dine aktiver:

Aktive referencer

Hvis du har tænkt dig at bruge Content ID til at matche og gøre krav på brugergenereret indhold, skal du sørge for, at dine referencer er aktive. Sådan ser du statussen på dine referencer:

  1. Log ind på Studio CMS.
  2. I venstre menu skal du klikke på Aktiver.
  3. Klik på filterbjælken , og vælg et filter:
    • Hvis du vil finde aktiver uden aktive referencer, skal du vælge Aktive referencer > Nej > ANVEND.
    • Hvis du vil finde aktiver med inaktive referencer, skal du vælge Inaktive referencer > Ja > ANVEND.

Når du ser et aktiv med en inaktiv reference, skal du overveje at aktivere referencen igen for at sikre, at aktivet fortsætter med at finde Content ID-matches. 

Sørg for, at du ikke ved et uheld aktiverer referencer, der er inaktive på grund af mistanke om misbrug af Content ID.

Genaktivering af referencer gør, at du kan udnytte Content ID fuldt ud. Content ID gør kun automatisk krav på baggrund af en reference, hvis referencen er aktiv.

Når du ser et aktiv uden referencer, bør du overveje at oprette en.

Få flere oplysninger om referencer.

Nøjagtige metadata

Download din rapport over aktiver, og tjek dine metadata. Stil dig selv disse spørgsmål:

  • Er der uventede tegn eller mellemrum?
  • Gør disse metadata rapportering nemmere for mit team?
  • Hvis du er et pladeselskab, har du så data i ISRC-feltet?

Derefter kan du redigere individuelle aktiver eller foretage masseredigeringer af aktivernes metadata med en .csv-filskabelon.

Få flere oplysninger om, hvordan du sammenligner versioner af metadata for aktiver.

Aktiver med etiketter

Aktivetiketter er nyttige for partnere, der gerne vil adskille aktiver for et givent album, en tv-serie osv. Disse brugerdefinerede kategorier gør det nemt at organisere dit aktivbibliotek.

Når du har oprettet og anvendt aktivetiketterne, grupperes aktiverne for at gøre filtrering, masseopdatering og effektivitetsanalyse nemmere.

For eksempel kan du på siden Aktiver i Studio CMS bruge filterbjælken og vælge Aktivetiket. Derefter kan du nemt identificere en gruppe aktiver og foretage en masseredigering, f.eks. opdatere en matchpolitik.

Få flere oplysninger om aktivetiketter.

Korrekt ejerskab

Der er tre steder, du kan identificere ejerskabskonflikter over aktiver i Studio CMS:

  1. Du kan gå til siden Kontrolpanel, finde kortet Problemer og klikke på Ejerskabskonflikter.
  2. Du kan gå til siden Problemer og filtrere efter Problemtype > Ejerskabskonflikt.
  3. Du kan gå til siden Rapporter, klikke på fanen Aktiver og downloade din rapport om konflikter mellem aktiver.
Sørg for altid at opdatere ejerskabsoplysningerne, hvis de ændrer sig, f.eks. hvis du licenserer indhold i nye områder.

Få flere oplysninger om, hvordan du løser ejerskabskonflikter over aktiver.

Tydelige politikker

På siden Politikker skal du tjekke et par politikker og sørge for, at de fungerer på en måde, der svarer til deres titel.

Hvis du for eksempel har en politik med titlen "Indtægtsgenerering i hele verden", skal du tjekke, at den rent faktisk har regler, så man tjener penge i hele verden. 

Sørg også for, at dine tilpassede politikker har nøjagtige parametre, der kun svarer til indhold, som du har eksklusive rettigheder til. 

Få flere oplysninger om politikker.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
144878125070673657
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false