Verificeringsbadges på kanaler

Når du kan se et verificeringsflueben ud for YouTube-kanalens navn, enten i form af et eller et , betyder det, at YouTube har verificeret kanalen. 

Ansøg om kanalverificering

Du skal have 100.000 abonnenter, før du kan indsende en anmodning om kanalverificering. Det ser ud til, at din kanal ikke er kvalificeret på nuværende tidspunkt.

Hvis du ikke mener, at det kan passe, skal du sørge for, at du er logget ind med den mailadresse, der er tilknyttet den kvalificerede kanal. Klik på dit profilbillede øverst til højre, og vælg den korrekte konto.

Hvis du vil se, om din kanal er kvalificeret til at anmode om at blive verificeret, skal du klikke på Log ind øverst til højre. 

Vi verificerer ikke kanaler, som forsøger at efterligne en anden youtuber eller et andet brand. Hvis vi opdager, at en kanal bevidst efterligner en anden, kan vi iværksætte yderligere foranstaltninger.

Om verificerede kanaler 

Hvis en kanal bliver verificeret, er det den officielle kanal for youtuberen, kunstneren, virksomheden eller den offentlige person. Verificerede kanaler gør det nemmere at skelne officielle kanaler fra andre kanaler med lignende navne på YouTube.

Husk!

  • Verificerede kanaler får ikke ekstra funktioner på YouTube. De repræsenterer heller ikke priser, milepæle eller anbefalinger fra YouTube. Hvis du vil vide mere om priser, kan du læse om YouTube-programmet Priser til youtubere.
  • Hvis din kanal bliver verificeret, forbliver den verificeret, indtil du skifter dit kanalnavn. Hvis du ændrer navnet på din kanal, vil den omdøbte kanal ikke være verificeret.
  • YouTube forbeholder sig retten til at annullere verificering eller lukke kanaler, som overtræder vores retningslinjer for fællesskabet eller YouTubes servicevilkår.
  • Verificeringsprocessen har ændret sig gennem tiden, så du kan se forskellige typer verificerede kanaler på YouTube. 

Kvalifikationskriterier for verificerede kanaler

Din kanal skal have mindst 100.000 abonnenter for at være kvalificeret til verificering.

Når vi har modtaget din ansøgning, gennemgår vi din kanal. Vi verificerer kanaler, som:

  • Er autentiske: Din kanal skal repræsentere den virkelige youtuber, det brand eller den gruppe, som den giver sig ud for at være. Vi ser på flere forskellige faktorer, når vi verificerer din identitet, såsom hvor gammel din kanal er. Vi kan også bede om yderligere oplysninger eller dokumentation.
  • Er fuldstændige: Din kanal skal være offentlig og have et kanalbanner, en beskrivelse, et kanalikon og indhold, og den skal være aktiv på YouTube.

I nogle tilfælde kan YouTube også proaktivt verificere kanaler med færre end 100.000 abonnenter, som er velkendte uden for YouTube.

Gør din kanal letgenkendelig uden verificering

Hvis din kanal ikke er verificeret, er der en række måder, du kan adskille den fra lignende kanaler på:

  • Brug et unikt kanalnavn, der repræsenterer, hvem du er, og den type indhold, du uploader.
  • Brug et billede i høj kvalitet som dit kanalikon, så din kanal ser professionel ud i søgeresultaterne.
  • Tilpas din kanalgrafik og dit layout for at give din kanalside et personligt præg.
Hvis nogen udgiver sig for at være dig eller din kanal, skal du rapportere det til os.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?