Sådan måler vi engagements-metrics

Engagements-metrics på YouTube (visninger, likes, dislikes og abonnementer) fortæller, hvor mange gange der er blevet interageret med din YouTube-video eller en kanal. Disse metrics kan være et vigtigt redskab til at måle din kanals overordnede popularitet.

Vi vil gerne sikre os, at dine metrics er af høj kvalitet og kommer fra rigtige mennesker og ikke computerprogrammer. Det tager vores systemer lidt tid at finde ud af, hvilke visninger, likes, dislikes og abonnementer der er legitime.

Bemærk! I de første par timer, efter din video er blevet udgivet, kan der gå lidt tid, før dine metrics vises i vores system.

Ændring i metrics

Når vi har talt de legitime engagementshændelser, bør dine metrics blive opdateret oftere. Timingen for disse ændringer varierer afhængigt af videoen eller kanalens popularitet og visninger. Husk! Vi bekræfter og justerer hele tiden engagementshændelserne.

På nogle videoer og kanaler kan dine metrics synes fastfrosne eller afvige fra det, du havde forventet. Metrics vurderes ved hjælp af algoritmer for at sikre retfærdige og positive oplevelser for youtubere, annoncører og seere. Når det skal vurderes, om dine metrics er nøjagtige, kan YouTube midlertidigt fastfryse, justere eller nedsætte opdateringshastigheden for dine metrics, samtidig med at afspilninger af lav kvalitet fjernes fra de samlede metrics.

Bemærk! Hvis den samme video afspilles på flere enheder eller streames i flere vinduer eller faner, betragtes det som afspilninger af lav kvalitet.

Visninger af betalt annoncering

Hvis din video bruges som en annonce på YouTube, tæller vi muligvis visninger af din annonce som visninger af din video. Disse visninger af betalt annoncering tælles som visninger, fordi de indikerer, at en seer har interageret med videoen.

  • Instream-annoncer, der kan springes over: Visninger af betalt annoncering tælles som visninger, når:
    • En seer ser en hel annonce, som er 11-30 sekunder lang
    • En seer ser mindst 30 sekunder af en annonce, der er mere end 30 sekunder lang
    • En seer interagerer med annoncen
  • InFeed-videoannoncer: Visninger af betalt annoncering tæller som visninger, når en seer klikker på annoncen, og afspilning af videoen begynder

Tjek visninger med YouTube Analytics

Du kan overvåge visningstallet for en video, du har uploadet, mere nøjagtigt med YouTube Analytics. Husk, at Aktivitet i realtid kun viser anslåede tal for potentiel visningsaktivitet. Antallet svarer muligvis ikke til det, du ser på afspilningssiden.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1310458243420102025
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false