Indsend en anmodning om fjernelse på grund af ophavsret

Hvis dit ophavsretsligt beskyttede værk er blevet lagt ud på YouTube uden din tilladelse, kan du indsende en anmodning om fjernelse på grund af ophavsret. Når du indsender en anmodning om fjernelse, starter du en juridisk proces.

Inden du indsender en anmodning om fjernelse, skal du være opmærksom på følgende:

  • Undtagelser vedrørende ophavsret: Du bør overveje, om rimelig brug, reel optræden eller en lignende undtagelse fra ophavsretslovgivningen er gældende. Hvis en undtagelse er gældende, vil den anmodning om fjernelse, du indsender, være ugyldig.
  • Personlige oplysninger:
    • Hvis en video bliver fjernet på grund af krænkelse af ophavsretten, kan man se navnet på ophavsretsejeren på YouTube i stedet for videoen.
    • Dit fulde juridiske navn skal angives for at gennemføre en anmodning om fjernelse. Det bliver muligvis delt med uploaderen af den video, der er blevet fjernet på grund af krænkelse af ophavsretten.
    • Den primære mailadresse fra din anmodning om fjernelse deles med uploaderen af den video, der er blevet fjernet på grund af krænkelse af ophavsretten. Det kan ske, at uploaderen kontakter dig med henblik på at få fjernet sit strafklip for at krænke ophavsretten.
    • Din fysiske adresse og dit telefonnummer forbliver fortrolige, medmindre der anmodes om dem i forbindelse med et sagsanlæg. Hvis YouTube er forpligtet til at dele oplysninger, får du besked, før vi deler dem.
  • Bloker kopier: Du kan vælge muligheden for at forhindre, at kopier af de videoer, du rapporterer, bliver uploadet på YouTube igen. Hvis du vælger denne mulighed, bliver din mailadresse og navnet på ejeren af ophavsretten muligvis delt med den bruger, hvis video ikke kan uploades. Få flere oplysninger.
  • Planlagte anmodninger: Du kan planlægge anmodninger om fjernelse, så de træder i kraft efter 7 dage. Planlagte anmodninger giver uploaderen besked og giver vedkommende 7 dage, før indholdet bliver fjernet.
  • Indhold, der ikke er video: Hvis du vil indsende en anmodning om fjernelse af indhold, der ikke er video, f.eks. kanalikoner, kan du følge vejledningen her. Vores webformular understøtter ikke anmodninger om fjernelse af indhold, der ikke er video.

Sådan indsender du en anmodning om fjernelse

Den hurtigste og nemmeste metode, du kan bruge til at indsende en anmodning om fjernelse på grund af ophavsret, er at udfylde vores webformular på en computer. Ejeren af ophavsretten eller den agent, der har tilladelse til at handle på vegne af ejeren, bør indsende anmodningen.

Undlad at fremsætte falske krav. Misbrug af webformularen til fjernelse kan resultere i suspendering af din konto eller få andre juridiske konsekvenser.

Klik på denne knap for at gå til webformularen:

Indsend en anmodning om fjernelse på grund af ophavsret

Du kan også åbne webformularen direkte fra YouTube Studio:

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Klik på Ophavsret i menuen til venstre.
  3. Klik på NY ANMODNING OM FJERNELSE.

Vi accepterer også anmodninger om fjernelse på grund af ophavsret via mail, fax og post. Få flere oplysninger.

Hold styr på dine anmodninger om fjernelse

Sådan kan du se de anmodninger om fjernelse på grund af ophavsret, du tidligere har indsendt til YouTube:

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Klik på Ophavsret i menuen til venstre.
  3. Klik på Anmodninger om fjernelse.

Administrer alt dit ophavsretsligt beskyttede indhold

Hvis du administrerer mange ophavsretsligt beskyttede værker og tit har brug for at indsende anmodninger om fjernelse, kan du være kvalificeret til mere avancerede værktøjer til administration af ophavsret. Få flere oplysninger om YouTubes værktøjer til administration af ophavsret.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
59
false