Rapportér upassende indhold

Vi er afhængige af, at YouTube-brugere rapporterer indhold, de finder upassende. Rapportering af indhold er anonymt, så andre brugere kan ikke se, hvem der har rapporteret.

Indhold, der rapporteres, fjernes ikke automatisk. Indholdet vil blive gennemgået efter følgende retningslinjer:

Sådan rapporterer du indhold

Rapportér en video

YouTubes medarbejdere gennemgår rapporterede videoer 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. En video, der er uploadet til YouTube, kan til enhver tid rapporteres, hvorefter den vil blive gennemgået af YouTubes medarbejdere. Hvis teamet, der gennemgår videoen, ikke finder nogen overtrædelser, forbliver videoen på vores website uanset antallet af rapporteringer.

  1. Find den video, du vil rapportere.
  2. Tryk på Mere  øverst i videoen.
  3. Tryk på Rapportér .
  4. Vælg årsagen til rapporteringen.

Rapportér en playliste

Du kan rapportere en playliste, hvis dens indhold, titel, beskrivelse eller tags overtræder vores retningslinjer for fællesskabet.

  1. Log ind på YouTube.
  2. Gå til siden med playlisten. 
  3. Tryk på Mere  øverst til højre på skærmen.
  4. Vælg Rapportér playliste.
  5. Vælg Send.

Rapportér et miniaturebillede

Du kan rapportere et videominiaturebillede, du ser i dit feed.

  1. Gå til det miniaturebillede, du vil rapportere.
  2. Tryk på Mere under miniaturebilledet.
  3. Tryk på Rapportér.
  4. Vælg årsagen til rapporteringen.
  5. Tryk på Rapportér.
Rapportér en kommentar

Linket "Rapportér spam eller misbrug" giver fællesskabet mulighed for at rapportere spamkommentarer til de videoer, som de uploader eller ser. Hvis der er nok brugere, der markerer en kommentar som spam, vil den blive skjult under linket "Markeret som spam". Hvis du klikker på linket "Vis", kan du se kommentaren igen. Brugeren, der har uploadet videoen, har mulighed for at fjerne spam-markeringen på en kommentar.

  1. Gå til den kommentar, du vil rapportere.
  2. Tryk på Mere  under kommentaren.
  3. Tryk på Rapportér.
  4. Vælg årsagen til rapporteringen.

Vær forsigtig med at bruge funktionen "Rapportér spam eller misbrug". Hvis du misbruger funktionen, risikerer du at blive udelukket fra YouTube. 

Min kommentar er ved en fejl blevet markeret som spam

Hvis du mener, at en af dine kommentarer, der er blevet markeret som spam, ikke er det, kan du kontakte uploaderen af videoen og bede vedkommende om at gendanne din kommentar.

Rapportér en livechatbesked

Medlemmer af fællesskabet kan rapportere upassende beskeder i livestreams.

  1. Gå til den besked, du vil rapportere.
  2. Tryk på Mere  under kommentaren.
  3. Tryk på Rapportér.
  4. Vælg årsagen til rapporteringen.
Rapportér en kanal

Hvis du vil rapportere en kanal, skal du gøre det på en computer. Klik på fanen Computer, og følg instruktionerne under "Rapportér en kanal".

Rapportér indhold på YouTube på tv

Du kan rapportere en video direkte fra YouTube på tv-appen.

  1. Vælg Rapportér i videoafspillermenuen. 
  2. Der vises en menu, hvor du skal vælge årsagen til, at du rapporterer videoen.
  3. Når du har valgt årsagen, får du vist en bekræftelsesmeddelelse.

Andre rapporteringsmuligheder

Hvis problemet ikke helt omfattes af rapporteringsprocessen, har vi andre rapporteringsmuligheder, du kan bruge.

 

Rapportering ved krænkelse af privatliv

Hvis du vil indsende en klage vedrørende krænkelse af privatliv, skal du indlede processen for klager vedrørende krænkelse af privatliv. Vi beskytter altid dine personlige oplysninger i denne proces.
Juridisk rapportering
Sådan rapporterer du et juridisk problem på vegne af dig selv eller din klient:
  1. Gå til afspilningssiden for den video, du vil rapportere. 
  2. Klik på prikmenuen under videoen. 
  3. Klik på Rapportér.
  4. Vælg "Krænker mine rettigheder". 
  5. Vælg det relevante problem. Hvis problemet ikke fremgår her, skal du vælge "Andre juridiske krav". 
  6. Udfyld formularen, og klik på Send. 
For at fremskynde vores behandling af din anmeldelse bedes du indsende den ved hjælp af vores webformular frem for at bruge fax eller brevpost.
Bemærk! Misbrug af vores juridiske formularer kan medføre lukning af din YouTube-konto.

Optagelser, hvor død eller alvorlig skade indtræffer

Vi forsøger at respektere ønsker fra familier i forbindelse med optagelser af deres nære, der kommer alvorligt til skade. Hvis du har opdaget indhold, der viser et familiemedlem i det øjeblik, hvor død eller alvorlig skade indtræffer, og vil anmode om at få indholdet fjernet, skal du kontakte os ved at bruge vores webformular.
Vi gennemgår hver anmodning grundigt, men bemærk, at vi tager offentlige interesser og nyhedsværdi med i betragtningen, når vi tager stilling til, om indhold skal fjernes.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?