Politik vedrørende personefterligning

Vores youtuberes, seeres og partneres sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi stoler på, at I vil hjælpe os med at beskytte dette unikke og levende fællesskab. Det er vigtigt, at du forstår vores retningslinjer for fællesskabet og den rolle, de spiller i vores fælles ansvar for at holde YouTube sikkert. Vi håber, at du vil afsætte tid til at læse politikken nedenfor omhyggeligt. Du kan også gå til denne side for at se en komplet liste over vores retningslinjer.

Indhold, der har til formål at efterligne en person eller en kanal, er ikke tilladt på YouTube. YouTube håndhæver også varemærkeindehaveres rettigheder. Når en kanal eller kanalens indhold er uklart i forhold til de annoncerede varer eller tjenesteydelsers oprindelse, er den pågældende kanal eller det pågældende indhold muligvis ikke tilladt.

Hvis du ser indhold, der overtræder denne politik, skal du rapportere det.

  • Hvis du mener, at din eller en anden youtubers kanal bliver efterlignet, kan du rapportere kanalen.

Det betyder disse politikker for dig

Hvis du uploader indhold

Upload ikke indhold på YouTube, hvis det passer på nogen af nedenstående beskrivelser. 

  • Kanalefterligning: En kanal, der kopierer en anden kanals profil, baggrund eller overordnede udseende og funktionalitet på en sådan måde, at den ligner en anden persons kanal. Kanalen behøver ikke at være 100 % identisk, så længe den klare hensigt er at kopiere den anden kanal.
  • Personefterligning: Indhold, der har til formål at foregive, at det er blevet uploadet af en anden person.

Hvis du driver en fankanal, skal du sørge for at angive dette udtrykkeligt i dit kanalnavn eller kaldenavn. Det skal være åbenlyst for dine seere, at din kanal ikke repræsenterer den oprindelige youtuber, kunstner eller enhed, som din kanal hylder.

Eksempler

Her er nogle eksempler på indhold, som ikke er tilladt på YouTube.

  • Kanaler, der har samme identifikator (kanalnavn eller kaldenavn) og billede som en anden kanal med undtagelse af et mellemrum i navnet eller et nul i stedet for bogstavet O.
  • Brug af en anden persons rigtige navn, brugernavn, billede, brand, logo eller andre personlige oplysninger til at narre folk til at tro, at man er den person. 
  • Kanaler, der er oprettet med den samme identifikator (kanalnavn eller kaldenavn) og billede af en person for at foregive, at vedkommende uploader indhold til kanalen.
  • Kanaler, der er oprettet med en anden persons navn og billede for at slå kommentarer op på andre kanaler i vedkommendes navn.
  • Kanaler, der foregiver at være en "fankonto" i kanalbeskrivelsen, men som ikke tydeligt angiver det i kanalnavnet eller kaldenavnet, eller kanaler, der udgiver sig for at være en andens kanal og genuploader dennes indhold.
  • Kanaler, der efterligner en eksisterende nyhedskanal.

Husk, at dette kun er nogle få eksempler, og at du bør undgå at uploade indhold, hvis du mener, at det kan overtræde denne politik.

Hvad sker der, hvis indhold overtræder denne politik

Hvis dit indhold overtræder denne politik, lukker vi muligvis din kanal eller konto. Få flere oplysninger om kanal- eller kontolukning.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3078932770938583512
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false