Indlejr videoer og playlister

Du kan føje en YouTube-video eller -playliste til et website eller en blog ved at indlejre den.

Abonner på vores TeamYouTube-kanal for at få de seneste opdateringer, tips og hjælp.

Indlejr en video

  1. Gå til den YouTube-video, du vil indlejre, på en computer.
  2. Klik på DEL Del under videoen.
  3. Klik på Integrer.
  4. Kopiér HTML-koden fra det felt, der vises.
  5. Indsæt koden i din blogs eller dit websites HTML.

Hvis dit website eller din app er rettet mod børn, og du indlejrer YouTube-videoer, skal du klassificere websitet og appen med disse værktøjer. Denne klassificering betyder, at Google ikke viser personligt tilpassede annoncer på disse websites eller apps, og at nogle funktioner vil være deaktiverede i den indlejrede afspiller.

Vi minder om, at servicevilkårene for YouTube API og udviklerpolitikkerne gælder for adgang til og brug af den indlejrede YouTube-afspiller. 

Indlejr en playliste

  1. Log ind på din YouTube-konto på en computer.
  2. Vælg den playliste, du vil indlejre, i venstre side.
  3. Kopiér id'et for playlisten fra webadressen.
  4. Rediger indlejringskoden for en enkelt video ved at gøre følgende:
    • Erstat video-id'et (efter "embed/") med "videoseries?list=".
    • Indsæt derefter id'et for playlisten efter "=".
    • Indsæt koden i din blogs eller dit websites HTML.

Eksempel:

  • <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/videoseries?list=PLx0sYbCqOb8TBPRdmBHs5Iftvv9TPboYG" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Administrer indlejringsmulighederne for video

Slå udvidet fortrolighedstilstand til

Udvidet fortrolighedstilstand giver dig mulighed for at indlejre YouTube-videoer uden at bruge cookies, der sporer afspilningsaktivitet. Det betyder, at der ikke registreres aktivitet med henblik på tilpasning af seeroplevelsen. Videoanbefalinger vil i stedet være kontekstafhængige og relatere sig til den aktuelle video. Videoer, som afspilles i udvidet fortrolighedstilstand, påvirker ikke seerens browseroplevelse på YouTube.

Bemærk, at denne tilstand i øjeblikket kun er tilgængelig for indlejrede afspillere på websites. Udviklere skal bruge en webvisningsforekomst for at bruge udvidet fortrolighedstilstand i programmer.

Vi minder om, at servicevilkårene for YouTube API og udviklerpolitikkerne gælder for adgang til og brug af den indlejrede YouTube-afspiller. 

Bemærk!

  • Hvis seeren klikker eller trykker sig ud af det indlejrede element og omdirigeres til et andet website eller en anden app, sporer det pågældende website eller den pågældende app muligvis seerens adfærd i overensstemmelse med websitets eller appens politikker og vilkår.
  • Udvidet fortrolighedstilstand er i øjeblikket kun tilgængelig for indlejrede afspillere på websites. Udviklere skal indkapsle afspilleren med udvidet fortrolighedstilstand i en webvisningsforekomst for at bruge den i apps.

Hvis du vil bruge udvidet fortrolighedstilstand, skal du ændre domænet for den indljerede webadresse i din HTML fra https://www.youtube.com til https://www.youtube-nocookie.com som vist i følgende eksempel:

Inden
<iframe width="1440" height="762" 
src="https://www.youtube.com/embed/7cjVj1ZyzyE"
frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Efter
<iframe width="1440" height="762" src="https://www.youtube-nocookie.com/embed/7cjVj1ZyzyE"
frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Da dette er et andet domæne, skal netværksadministratorer udover youtube.com også føje domænet youtube-nocookie.com til firewall-hvidlisten.

Få en indlejret video til at afspille automatisk

Hvis du vil have en indlejret video til at blive afspillet automatisk, skal du føje "&autoplay=1" til videoens indlejringskode lige efter video-id'et (rækken af bogstaver, der kommer efter "embed/").

Indlejrede videoer, der afspilles automatisk, øger ikke antallet af videovisninger.

Eksempel:

<iframe width="560" height="315"
src="https://www.youtube.com/embed/D6Ac5JpCHmI?&autoplay=1"frameborder="0" 
allowfullscreen></iframe>
Start en indlejret video på et bestemt tidspunkt

Du kan starte afspilning af en video på et bestemt tidspunkt ved at føje “?start=” til en videos indlejringskode efterfulgt af det tidspunkt (angivet i sekunder), hvor du gerne vil starte afspilningen af videoen.

Hvis du f.eks. vil have, at en video begynder 1 minut og 30 sekunder inde i videoen, ville din indlejringskode se sådan ud:

<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/UkWd0azv3fQ?start=90" width="420"></iframe>
Føj undertekster til en indlejret video

Få undertekster til at blive vist automatisk i en indlejret video ved at føje "&cc_load_policy=1" til videoens indlejringskode.

Du kan også vælge et undertekstsprog til den indlejrede video. Hvis du vil angive undertekstsproget for den video, du gerne vil indlejre, skal du blot føje "&cc_lang_pref=fr&cc_load_policy=1" til videoens indlejringskode.

  • "cc_lang_pref" angiver sproget for de tekster, der vises i videoen.
  • "cc_load_policy = 1" slår tekster til som standard.
  • "fr" repræsenterer sprogkoden for fransk. Du kan se de forskellige sprogkoder, der består af to bogstaver, i ISO 639-1 standard.
Deaktiver indlejring for dine videoer
Bemærk! Hvis du er i YouTube Studio, skal du vælge Den klassiske version af Youtuberstudie i menuen til venstre og følge denne vejledning.
Hvis du har uploadet en video og ikke vil give andre tilladelse til at indlejre din video på eksterne websites, skal du følge disse trin:
  1. Gå til Videoadministrator.
  2. Gå til den video, du vil deaktivere indlejring for, og klik på Rediger.
  3. Klik på Avancerede indstillinger under videoen.
  4. Fjern markeringen fra afkrydsningsfeltet Tillad indlejring under "Distributionsindstillinger".
  5. Klik på Gem ændringer.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?