Integrer videoer og playlister

Du kan føje en YouTube-video eller -playliste til et website eller en blog ved at integrere den.

Abonner på hjælpekanalen til YouTube for at få mest muligt ud af YouTube.

Integrer en video

  1. Gå til den YouTube-video, du vil integrere, på en computer.
  2. Klik på DEL Del under videoen.
  3. Klik på Integrer.
  4. Kopiér HTML-koden fra feltet, der vises.
  5. Indsæt koden i din blogs eller dit websites HTML.

Integrer en playliste

  1. Log ind på din YouTube-konto på en computer.
  2. Markér den playliste, du vil integrere, i venstre side.
  3. Kopiér id'et for playlisten fra webadressen.
  4. Rediger integreringskoden for en enkelt video ved at gøre følgende:
    • Erstat video-id'et (efter "embed/") med "videoseries?list=".
    • Indsæt derefter id'et for playlisten efter "=".
    • Indsæt koden i din blogs eller dit websites HTML.

Eksempel:

  • <iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/videoseries?list=PLx0sYbCqOb8TBPRdmBHs5Iftvv9TPboYG" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Administrer integreringsmulighederne for video

Slå udvidet fortrolighedstilstand til

Udvidet fortrolighedstilstand giver dig mulighed for at integrere YouTube-videoer uden at bruge cookies, der sporer afspilningsaktivitet. Det betyder, at der ikke registreres afspilningshistorik med henblik på tilpasning af seeroplevelsen. Videoanbefalinger vil i stedet være kontekstafhængige og relatere sig til den video, der aktuelt afspilles. Videoer, som afspilles under udvidet fortrolighedstilstand, påvirker ikke seerens browseroplevelse på YouTube.


(Udvidet fortrolighedstilstand er kun relateret til sporing af seeradfærd, ikke funktionalitet i forbindelse med annoncevisning. Du kan deaktivere sporing til annonceringsformål ved at føje dig selv til siden Tag for behandling af indhold til børn).

Bemærk!

  • Hvis seeren klikker eller trykker sig ud af det integrerede element og omdirigeres til et andet website eller en anden app, sporer det pågældende website eller den pågældende app muligvis seerens adfærd i overensstemmelse med websitets eller appens politikker og vilkår.
  • Udvidet fortrolighedstilstand er i øjeblikket kun tilgængelig for integrerede afspillere på websites. Udviklere skal indkapsle afspilleren med udvidet fortrolighedstilstand i en webvisningsforekomst for at bruge den i apps.

Hvis du vil bruge udvidet fortrolighedstilstand, skal du ændre domænet for den integrerede webadresse i din HTML fra https://www.youtube.com til https://www.youtube-nocookie.com som vist i følgende eksempel:

Før
<iframe width="1440" height="762" 
src="https://www.youtube.com/embed/7cjVj1ZyzyE"
frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Efter
<iframe width="1440" height="762" src="https://www.youtube-nocookie.com/embed/7cjVj1ZyzyE"
frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>

Da dette er et andet domæne, skal netværksadministratorer udover youtube.com også føje domænet youtube-nocookie.com til firewall-hvidlisten.

Få en integreret video til at afspille automatisk

Hvis du vil have en integreret video til at blive afspillet automatisk, skal du føje "&autoplay=1" til videoens integreringskode lige efter video-id'et (rækken af bogstaver, der kommer efter "embed/").

Integrerede videoer, der afspilles automatisk, øger ikke antallet af videovisninger.

Eksempel:

<iframe width="560" height="315"
src="https://www.youtube.com/embed/D6Ac5JpCHmI?&autoplay=1"frameborder="0" 
allowfullscreen></iframe>
Start en integreret video på et bestemt tidspunkt

Du kan starte afspilning af en video på et bestemt tidspunkt ved at føje “?start=” til en videos integreringskode og derefter det tidspunkt (angivet i sekunder), hvor du gerne vil have, at videoen begynder at spille.

Hvis du f.eks. vil have, at en video begynder 1 minut og 30 sekunder inde i videoen, ville din integreringskode se sådan ud:

<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/UkWd0azv3fQ?start=90" width="420"></iframe>
Føj undertekster til en integreret video

Få undertekster til at blive vist automatisk i en integreret video ved at føje "&cc_load_policy=1" til videoens integreringskode.

Du kan også vælge et undertekstsprog til den integrerede video. Hvis du vil angive undertekstsproget for den video, du gerne vil integrere, skal du blot føje "&cc_lang_pref=fr&cc_load_policy=1" til videoens integreringskode.

  • "cc_lang_pref" angiver sproget for de tekster, der vises i videoen.
  • "cc_load_policy = 1" slår tekster til som standard.
  • "fr" repræsenterer sprogkoden for fransk. Du kan se de forskellige sprogkoder, der består af to bogstaver, i ISO 639-1 standard.
Deaktiver integrering for dine videoer
Hvis du har uploadet en video og ikke vil give andre tilladelse til at integrere din video på eksterne websites, skal du følge disse trin:
  1. Gå til Videoadministrator.
  2. Gå til den video, du vil deaktivere integrering for, og klik på Rediger.
  3. Klik på Avancerede indstillinger under videoen.
  4. Fjern markeringen fra afkrydsningsfeltet Tillad integrering under "Distributionsindstillinger".
  5. Klik på Gem ændringer.
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?