Få flere oplysninger om Spørg Studio i YouTube Studio

Spørg Studio er en AI-baseret sparringspartner, der er integreret i YouTube Studio. Funktionen kan hjælpe dig med at opsummere kommentarer og feedback fra dine videoer, få mere indblik i statistik fra din videokanal og brainstorme idéer og oversigter til dine næste videoer.

Kvalificering

Spørg Studio er tilgængelig for de fleste youtubere i USA, Canada, New Zealand, Indien, Storbritannien, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og Latinamerika. Funktionen er kun tilgængelig i webbrowsere på din computer. Hvis du ikke kan se Spørg Studio i øverste hjørne i YouTube Studio, har du ikke adgang til funktionen.

Bemærk! Svarene fra Spørg Studio afspejler ikke YouTubes holdninger. Svarenes kvalitet og nøjagtighed kan variere. Vær forsigtig, når du bruger Spørg Studio, og brug den ikke i stedet for professionel rådgivning, herunder medicinsk, juridisk eller økonomisk rådgivning.

Kom godt i gang med Spørg Studio

  1. Log ind på YouTube Studio, eller gå direkte til Spørg Studio for at komme i gang.
  2. Klik på Spørg Studio øverst til højre på siden.
  3. Vælg én af de foreslåede prompter, eller skriv dit eget spørgsmål.
Bemærk! Du kan også bruge Spørg Studio på Analytics-siden . Vælg en af de foreslåede prompter for at dykke dybere ned i dine kanalmetrics.

Bedste praksis for brug af Spørg Studio

  • Start med et klart mål: Tænk over, hvad du vil opnå. Søger du indsigt om dit fællesskab, eller vil du gerne have en bedre forståelse af analysedataene for din seneste video?
  • Vær specifik i dine spørgsmål: Jo mere præcise dine prompter er, desto bedre kan AI'en skræddersy sine svar. I stedet for f.eks. at bruge prompten "Fortæl mig om min kanal", kan du prøve at formulere prompten som "Hvad er de typiske temaer i kommentarerne til min seneste video om [emne]?" eller "Hvordan klarede min [videotitel] sig for nylig?".
    • Bemærk! Du kan tilføje en hvilken som helst video ved at skrive eller klikke på Tilføj i chatfeltet.
  • Prøv at bruge de foreslåede prompter: Du kan bruge foruddefinerede valgmuligheder som f.eks. "Opsummer kommentarer" som udgangspunkt og derefter finjustere dit spørgsmål ud fra dem. Du kan også bruge den indbyggede vejledning, der gennemgår, hvordan Spørg Studio kan hjælpe dig.
  • Eksperiment: Du kan prøve forskellige formuleringer eller opfølgende spørgsmål, hvis det første svar ikke helt er det, du leder efter.

Sådan indsamles og bruges data

Når du interagerer med Spørg Studio, indsamler vi data om din brug af funktionen, herunder dine samtaler og den feedback, du indsender. Disse data bruges til at udvikle og forbedre produktoplevelsen. Dataene bruges ikke til at træne de underliggende generative maskinlæringsmodeller, der driver dette produkt. Samtaler, der er knyttet til din kanal som en del af din interaktion med Spørg Studio, slettes automatisk efter 45 dage.

Menneskelige kontrollanter læser og behandler muligvis dine samtaler for at forbedre kvaliteten af Spørg Studio. Vi sørger for at beskytte dit privatliv i forbindelse med denne proces. Dette omfatter fjernelse af tilknytningen mellem dine samtaler og din Google-konto, før kontrollanterne ser dem. Vi bruger også automatiserede værktøjer til at hjælpe med at genkende og fjerne personlige oplysninger som f.eks. mailadresser og telefonnumre. Læs vores privatlivspolitik og principper for privatliv og sikkerhed for at se, hvordan vi beskytter vores brugeres data og sikrer, at de forbliver private.

Send feedback

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produkter og sætter pris på din feedback. Hvis du har et spørgsmål om Spørg Studio, eller hvis du oplever et problem med de svar, som Spørg Studio leverer, kan du sende feedback til os.

Sådan indsender du feedback

  1. Log ind på YouTube Studio, eller gå direkte til Spørg Studio for at komme i gang.
  2. Klik på Spørg Studio øverst til højre på siden.
  3. Vælg én af de foreslåede prompter, eller skriv dit eget spørgsmål.
  4. Giv et like eller dislike til et svar, og del eventuelt en begrundelse for din bedømmelse. Du kan også angive en begrundelse for din bedømmelse.
  5. Du kan også klikke på prikmenuen og derefter på "Send feedback".

Feedbacken gennemgås af specialuddannede menneskelige kontrollanter, der hjælper med at identificere, håndtere og rapportere potentielle problemer, som identificeres i feedbacken, herunder som det er påkrævet i henhold til gældende lovgivning. YouTube bruger disse data til at levere, forbedre og udvikle YouTubes produkter, tjenester og maskinlæringsteknologier som forklaret nærmere i vores privatlivspolitik.

Administrer din feedback

Hvis du vil se eller slette feedback, du har indsendt om AI-værktøjer og -funktioner på YouTube, skal du gå til siden Min aktivitet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fungerer Spørg Studio?

Spørg Studio er udviklet til at give dig svar på spørgsmål om din YouTube-kanals effektivitet og kommentarer til dine videoer samt til at generere nye videoidéer. Svarene genereres af store sprogmodeller (LLM, large language model). LLM'erne trækker på oplysninger fra din kanal, YouTube og nettet. Få flere oplysninger om LLM'er og generativ AI.

Hvad skal jeg være opmærksom på med Spørg Studio?

YouTube Support

Dette værktøj sætter dig ikke i forbindelse med YouTube Support for youtubere, og det er ikke beregnet til at fungere som support til brug af YouTube-produkter.

Skræddersyede svar

Selvom Spørg Studio bestræber sig på at give de mest skræddersyede svar, kan der være tilfælde, hvor den specifikke kontekst, der er nødvendig for at besvare dit spørgsmål, mangler. I sådanne tilfælde giver værktøjet enten et mere generelt svar ud fra ressourcer som f.eks. Hjælp til YouTube eller oplyser, at det ikke kan svare. Vi arbejder hele tiden på at udvide Spørg Studios viden, så værktøjet kan besvare flere af jeres spørgsmål i fremtiden.

Min specifikke kanal og mine videoer

Spørg Studio fungerer sammen med din YouTube Studio-kanal og bruger kun data fra din kanal og dine seere. Andre youtubere kan ikke stille spørgsmål om din kanal via Spørg Studio.

Andre emner

Visse spørgsmål kræver muligvis kontekst eller funktioner, som Spørg Studio i øjeblikket ikke har. I disse tilfælde kan du få svaret "Det kan jeg ikke hjælpe med".

Hvor længe kan jeg tilgå min Spørg Studio-chathistorik?

Din chathistorik er midlertidig. Den forsvinder, hvis du lukker YouTube Studio, opdaterer siden eller rydder historikken via den valgmulighed, der er tilgængelig i prikmenuen. Hvis du bliver i Studio, forbliver din chathistorik synlig for den pågældende session.

Hvilke sprog kan jeg bruge Spørg Studio på?

Hvis du befinder dig i et kvalificeret land, kan du bruge et hvilket som helst sprog, du foretrækker, ved at opdatere dine sprogindstillinger.
Brug Spørg Studio på et af disse fuldt understøttede sprog for at få resultater af højeste kvalitet:
  • Engelsk
  • Spansk
  • Portugisisk
  • Fransk
  • Tysk
  • Italiensk
  • Polsk
  • Nederlandsk

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
1128715456241996933
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
59
false
false
false
false