Bliv kvalificeret til Content ID

Kvalificering til Content ID bygger på en række forskellige kriterier. Kvalificeringen afhænger bl.a. af, hvorvidt der kan gøres krav på ophavsretsejerens indhold ved hjælp af Content ID, samt af ophavsretsejerens påviste behov. Ophavsretsejere skal kunne bevise, at de har eksklusive rettigheder til det ophavsretsligt beskyttede indhold.

Content ID matcher dit referenceindhold med alle uploads til YouTube. Ophavsretsejere skal have eksklusive rettigheder til det materiale, der evalueres. Almindelige eksempler på elementer, som enkeltpersoner muligvis ikke har eksklusive rettigheder til, omfatter:

  • ​mashups, opsamlinger og remix af andres værker
  • video af gameplay, billeder fra software, trailere
  • musik og video, som der ikke er givet licens til
  • musik eller video, der er givet licens til, men ikke eneret
  • optagelser af optrædener (bl.a. koncerter, events, taler og shows)

Hvis en ophavsretsejer bliver godkendt til at bruge Content ID, skal vedkommende acceptere en aftale. Denne aftale vil utvetydigt erklære, at det udelukkende er indhold, som ejeren har eksklusive rettigheder til, der kan bruges som reference. Ophavsretsejeren skal derudover opgive de geografiske placeringer, hvor vedkommende har eksklusivt ejerskab, hvis det ikke omfatter hele verden.

Ud over Content ID tilbyder vi andre administrationsværktøjer til ophavsret, der måske passer bedre til nogle ophavsretsejeres behov.

Disse værktøjer omfatter:

  • Webformularen til klager vedrørende ophavsret
  • Programmet til indholdsverificering
  • Copyright Match Tool

Du kan få flere oplysninger om disse muligheder her.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
15092614021866108911
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false