Appellér aldersbegrænsningen på din video

Vores retningslinjer for fællesskabet beskriver hvilken type indhold, der er tilladt og ikke tilladt på YouTube. De angiver de gældende regler, som alle videoer skal overholde. Når videoer overtræder disse retningslinjer, fjerner vi dem. Selvom nogle videoer ikke overtræder vores politikker, er de muligvis ikke passende for alle målgrupper. Vi aldersbegrænser disse videoer. Når vi beslutter, om en video skal aldersbegrænses, ser vi på f.eks. vold, foruroligende billeder, nøgenhed, seksuelt orienteret indhold og visning af farlige eller ulovlige aktiviteter.

Når en video er aldersbegrænset, vises der en advarselsskærm, før videoen afspilles. Det er derefter kun brugere, der er 18 år eller ældre, der kan gå videre og få vist materialet. For at mindske sandsynligheden for, at brugere tilfældigt falder over disse videoer, vises de ikke i bestemte sektioner på YouTube.

Sådan appellerer du aldersbegrænsningen på din video

Brugere har mulighed for at appellere en aldersbegrænsning. Hvis din video er blevet aldersbegrænset, kan du appellere dette på kontoens Videoadministrator-side ved at klikke på linket "Appeller" ud for den video, som er blevet aldersbegrænset. YouTube-teamet vil gennemgå din anmodning og træffe yderligere foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. Bemærk, at du kun kan appellere aldersbegrænsningen på din video én gang.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?