Opret og administrer klip

Du kan klippe en lille del af en video eller livestream ud og dele klippet med andre på sociale kanaler eller ved at sende det direkte til dem, f.eks. via en mail eller en besked. Klip er offentlige og kan ses af alle med adgang til dem. Hvis man har adgang til et klip, kan man også se den originale video, som klippet er taget fra. Du kan finde klip, du har oprettet, og klip fra dine videoer på siden Dine klip. Youtubere kan administrere klip, der er oprettet med deres videoer, i YouTube Studio.

Bemærk! Muligheden for at klippe videoer er slået til som standard. Sådan deaktiverer du denne mulighed.

Klip på YouTube

Abonner på YouTube Creators-kanalen for at få de seneste nyheder, opdateringer og tips.

Opret og del et klip

Klip varer mellem 5 og 60 sekunder og afspilles i loop fra den oprindelige videos afspilningsside.

  1. Log ind på YouTube.
  2. Gå til en video, du vil oprette et klip med.
  3. Vælg Menu ''og så  Klip
  4. Giv dit klip en titel (maks. 140 tegn).
  5. Vælg den sektion af videoen, du gerne vil oprette et klip med. Du kan forlænge (maks. 60 sekunder) eller forkorte (min. 5 sekunder) klippet ved at trække i skyderen.
  6. Klik på DEL KLIP.
  7. Vælg en af delemulighederne:
    • Indlejr: Du kan indlejre videoen på et website.
    • Sociale netværk: Du kan dele dit klip på et socialt netværk som f.eks. Facebook eller Twitter.
    • Kopiér linket: Du kan kopiere linket til dit klip for at indsætte det et andet sted.
    • Mail: Du kan dele dit klip ved hjælp af din sædvanlige mailsoftware på din computer.

Bemærk! Du kan finde klip, du har oprettet, i Dine klip.

Slet et klip, du har oprettet

  1. Log ind på YouTube.
  2. Gå til sektionen Samling.
  3. Tryk på Dine klip.
  4. Find det klip, du vil slette, og vælg menuen ''.
  5. Tryk på "Slet klip".

Bemærk! Hvis du sletter et klip, fjernes det fra YouTube. Brugere med adgang til klippets webadresse og youtuberen, der ejer den originale video, som klippet blev oprettet fra, vil ikke længere have adgang til klippet.

Fravælg, at seere kan klippe dit indhold

Du kan forhindre dine seere i at oprette og dele klip fra din video.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Klik på Indstillinger i menuen til venstre.
  3. Vælg Kanal og så Avancerede indstillinger.
  4. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Tillad, at seerne bruger klip med mit indhold under Klip.

Bemærk! Du kan også føje brugere til din kanals liste "Skjulte brugere" for at forhindre, at de opretter klip fra dine videoer eller livestreams. Du kan også føje ord til din liste over blokerede ord for at forhindre, at de bruges i titlerne på klip fra dine videoer og livestreams.

Administrer klip fra dine videoer

Du kan administrere klip, der er oprettet fra dine videoer, i YouTube Studio.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Klik på Indhold i menuen til venstre.
  3. Vælg en videos titel eller miniaturebillede.
  4. Klik på Klip i menuen til venstre.
  5. Du kan se, afspille, dele, skjule og rapportere dine klip.

Administrer sektionen "Mest populære klip fra fællesskabet"

Du kan vise de mest populære klip fra dine videoer på fanen Start på din kanal. Disse klip kan være lavet af dig eller dine seere. Hvis du føjer klip til fanen Start, er de offentligt synlige, og de bliver organiseret i rækkefølge efter popularitet, og hvor lang tid siden de blev oprettet.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Klik på Tilpasning i menuen til venstre.
  3. Klik på Tilføj sektion i sektionen "Fremhævede sektioner".
  4. Slå "Mest populære klip fra fællesskabet" til eller fra. 
  • Tip! Du kan placere hylden ved at trække den op og ned.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg kan ikke se, hvordan jeg opretter klip på YouTube.

Hvis du vil oprette klip fra en video eller livestream på YouTube, skal du:

  • Være logget ind.
  • Oprette klippet fra en kvalificeret kanal, som har tilvalgt klip. Kanaler kan også vælge at deaktivere oprettelse af klip fra deres indhold.

Du kan ikke lave klip fra:

  • Videoer, der er kortere end 2 minutter
  • Videoer, der er lavet til børn
  • Livestreams uden DVR
  • Livestreams, der er mere end 8 timer lange
  • Premierevideoer, mens de stadig er live
  • Videoer fra nyhedskanaler

Hvem kan se de klip, jeg har oprettet?

Klip er offentlige og kan ses og deles af alle med adgang til dem. Hvis man har adgang til et klip, kan man også se den originale video, som klippet er taget fra. Youtuberen, der ejer den originale video, kan tilgå alle klip, der er oprettet fra den pågældende video, på siden Samling og i YouTube Studio, og vedkommende kan se og dele klip fra videoen. Klip kan også ses på udvalgte søge-, opdagelses- og analyseplatforme, som er tilgængelige for seere og youtubere på YouTube.

Hvorfor er de klip, jeg har oprettet, ikke længere tilgængelige?

Hvis den oprindelige video bliver slettet eller indstillet til privat, vil klip fra videoen ikke længere være tilgængelige. Hvis videoen bliver indstillet til skjult, vil klip fra den stadig være tilgængelige.

Hvis den oprindelige video overtræder vores retningslinjer for fællesskabet, vil klip fra den pågældende video blive fjernet.

Jeg har oprettet et klip fra en livestream, men det virker ikke.

Klip bliver vist, efter en livestream er slut og er blevet uploadet som en video. Du kan ikke oprette klip fra livestreams uden DVR eller livestreams, der er længere end DVR-tidsrammen. Se, hvordan du aktiverer DVR på livestreams.

Hvis en livestream varer længere end DVR-tidsrammen, kan eventuelle klip, der falder uden for DVR-tidsrammen, ikke afspilles, før livestreamen slutter, og den originale video er slået op.

Kan jeg oprette Shorts-videoer af klip?

Ja, du kan remixe et klip, hvis klippets kildevideo også er kvalificeret til remix. Du kan også få adgang til alle de remixværktøjer, der er tilgængelige for dig i et videoklip, og få flere oplysninger her.

Youtubere, som ejer klippets kildevideo, kan konvertere hele klippet til en Shorts-video, og få flere oplysninger her.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
11597790616646298282
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false