Få oplysninger om en ny udgiver

Når du søger efter en ny udgiver, får du vist oplysninger i Videnspanel, som fortæller dig om udgiverens troværdighed og kvaliteten af vedkommendes indhold.

Hvilke oplysninger der vises

Google bruger en algoritme til at vise oplysninger om udgivere. Afhængigt af mængden og kvaliteten af tilgængelige oplysninger får du muligvis vist følgende faner:

  • Skriver om: Emner, som udgiveren ofte skriver om.
  • Priser: Ansete priser, som udgiveren har modtaget.
  • Evaluerede påstande: Denne fane vises, når en betydelig mængde af en udgivers seneste indhold er blevet evalueret i et pålideligt faktatjek.

Bemærk! Videnspanelets udseende for en udgiver påvirker ikke rangeringen af sider fra den pågældende udgiver i Googles søgeresultater. Udgivere kan ikke fravælge Videnspanel.

Send feedback om et videnspanel

Du kan sende feedback om et videnspanel ved at trykke eller klikke på Feedback? under videnspanelet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan føjer en udgiver oplysninger til et videnspanel?

Ligesom med søgeresultater spiller mange faktorer ind på, hvad der vises i videnspanelet. Udgivere, der hele tiden opretter nyt nyhedsrelateret onlineindhold, kan forbedre deres chancer for at få et videnspanel.

Videnspanelet påvirker dog ikke en udgivers rangering i søgeresultaterne. Udgivere kan ikke anmode om at få specifikke oplysninger i et videnspanel, og Google opkræver ikke betaling for denne tjeneste.

Hvordan kan en udgiver ændre evaluerede påstande, som vedkommende ikke er enig i?

Evaluerede påstande er påstande, som evalueres af udgivere, der udfører faktatjek af andre udgiveres indhold via Faktatjek-opmærkningen, og som algoritmisk er blevet vurderet pålidelige. Hvis en udgiver mener, at en evalueret påstand er forkert, anbefaler Google, at vedkommende kontakter den udgiver, der har udført faktatjekket og skrevet anmeldelsen. Udgivere kan også bruge linket til feedback i Videnspanel til at rapportere påstande, de mener er unøjagtige.

Vises fanen Evaluerede påstande kun for udgivere, hvor der er problemer med nøjagtigheden?

Nej. Fanen angiver bare, at en udgiver skriver om emner, der ofte evalueres i faktatjek fra tredjeparter. Fanen Evaluerede påstande vises dermed også i en udgivers videnspanel, hvis udgiveren med jævne mellemrum får udført faktatjek fra tredjeparter, som bekræfter nøjagtigheden af indholdet.

Relaterede artikler