Se og administrer din web- og appaktivitet

Web- og appaktivitet gemmer dine søgninger og din aktivitet fra andre Google-tjenester på din Google-konto. Du kan få en mere personligt tilpasset brugeroplevelse, f.eks.:

  • Hurtigere søgninger
  • Flere nyttige apps
  • Indholdsanbefalinger

Du kan til enhver tid deaktivere Web- og appaktivitet eller slette tidligere aktivitet.

Tip! Hvis du har en Google-konto gennem din arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution, skal du muligvis bede din administrator om at aktivere Web- og appaktivitet, før din organisation kan bruge denne tjeneste.

Aktivér eller deaktiver Web- og appaktivitet

  1. Gå til siden Aktivitetsadministration på din computer. Du bliver muligvis bedt om at logge ind på din Google-konto.
  2. Aktivér eller deaktiver Web- og appaktivitet.
  3. Når Web- og appaktivitet er aktiveret:
    • Du kan markere afkrydsningsfeltet ud for "Medtag Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester".
    • Du kan markere afkrydsningsfeltet ud for "Medtag stemme- og lydaktivitet".
  4. Når du deaktiverer Web- og appaktivitet:
    • Vælg Deaktiver, og vælg derefter Deaktiver eller Deaktiver, og slet aktivitet.
    • Hvis du vælger Deaktiver, og slet aktivitet, skal du følge vejledningen for at vælge og bekræfte, hvilken aktivitet du vil slette.

Tip! Nogle browsere og enheder kan have flere indstillinger, der påvirker, hvordan denne aktivitet gemmes.

Find eller slet web- og appaktivitet i Min Google-aktivitet

Du kan finde og slette din web- og appaktivitet ved at gå til Min Google-aktivitet

Tip! Du kan øge sikkerheden ved at kræve et ekstra verificeringstrin for at se hele din historik i Min aktivitet.

 

Følgende gemmes af Web- og appaktivitet

Oplysninger om dine søgninger og anden aktivitet

Når Web- og appaktivitet er aktiveret, gemmer Google bl.a. følgende oplysninger:

  • Søgninger og aktiviteter i Google-produkter og -tjenester, f.eks. Maps og Play.
  • Oplysninger, der er knyttet til din aktivitet, f.eks. dit sprog, din henvisningsadresse, om du bruger en browser eller en app, eller hvilken type enhed du bruger.
  • Annoncer, du klikker på, eller varer, du køber på en annoncørs website.
  • Oplysninger på din enhed, f.eks. de seneste søgninger efter apps eller navne på kontakter.
  • Assistent-interaktioner, bl.a. hvis Google Assistent registrerer en utilsigtet aktivering.

Tip! Der gemmes muligvis også aktivitet, når du er offline.

Oplysninger om dine browseraktiviteter og anden aktivitet på websites, i apps og på enheder, der anvender Google-tjenester

Når Web- og appaktivitet er aktiveret, kan du inkludere yderligere aktivitet som f.eks.:

  • Websites og apps, der samarbejder med Google om at vise annoncer
  • Websites og apps, der anvender Google-tjenester, herunder data, som apps deler med Google
  • Din browserhistorik i Chrome
  • Data om brug og diagnostik i Android, f.eks. batteriniveau og systemfejl

Sådan tillader du, at Google gemmer disse oplysninger:

  • Web- og appaktivitet skal være aktiveret.
  • Afkrydsningsfeltet ud for "Inkluder Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester" skal være markeret.

Din Chrome-historik gemmes kun, hvis du er logget ind i Chrome og din historik er synkroniseret. Se, hvordan du logger ind i Chrome.

Bemærk! Hvis du bruger en delt enhed eller logger ind med mere end én konto, gemmes aktiviteten muligvis på standardkontoen i den browser eller på den enhed, du bruger.

Lydoptagelser

Når Web- og appaktivitet er aktiveret, kan du medtage lydoptagelser fra dine interaktioner med Google Søgning, Assistent og Maps som en del af din aktivitet. Få flere oplysninger om lydoptagelser.

Sådan tillader du, at Google gemmer disse oplysninger:

  • Web- og appaktivitet skal være aktiveret.
  • Afkrydsningsfeltet ud for "Medtag stemme- og lydaktivitet" skal være markeret.
Visuel søgehistorik

Når Web- og appaktivitet er aktiveret, kan du medtage de billeder, du bruger til at søge, som en del af din aktivitet. Få flere oplysninger om din visuelle søgehistorik, og hvor dine billeder kan gemmes fra.

Sådan tillader du, at Google gemmer disse oplysninger:

  • Web- og appaktivitet skal være aktiveret.
  • Afkrydsningsfeltet ud for "Medtag visuel søgehistorik" skal være markeret.

Sådan bruges din gemte aktivitet

Få flere oplysninger om, hvordan Google bruger din gemte aktivitet og hjælper dig med at holde den privat.

Under Ofte stillede spørgsmål om privatlivspolitikken kan du se, hvordan Google generelt behandler søgeforespørgsler.

Sådan fungerer Web- og appaktivitet, når du er logget ud

Dine søge- og annonceresultater kan tilpasses ved hjælp af søgerelateret aktivitet, også selvom du er logget ud. Du kan deaktivere denne form for søgetilpasning ved at bruge nettet privat. Se, hvordan du bruger nettet i inkognitotilstand.

Browserhistorik

Sådan administrerer du, om din enhed skal gemme din aktivitet: 

  1. Gå til siden Aktivitetsadministration.
  2. Markér afkrydsningsfeltet ud for "Inkluder Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester". 

Din browser gemmer muligvis også dine søgninger og de websites, du besøger. Se, hvordan du sletter din historik i:

Relaterede ressourcer

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3274562881251950960
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
100334
false
false