Du kan få e-mails, når nye resultater for et emne vises i Google Søgning. Du kan f.eks. få oplysninger om nyheder og produkter, eller når nogen nævner dit navn.
Opret en underretning
- Gå til Google Underretninger.
- Angiv et emne, du vil følge, i feltet øverst.
- Klik på Vis valgmuligheder for at ændre dine indstillinger. Du kan ændre:
- Hvor ofte du får underretninger
- De typer af websites, du vises
- Dit sprog
- Den del af verden, du vil have oplysninger om
- Hvor mange resultater du vil se
- Hvilke konti der får underretningen
- Klik på Opret en underretning. Du får e-mails, når vi finder relevante søgeresultater.
Rediger en underretning
- Gå til Google Underretninger.
- Klik på Rediger ud for en underretning.
- Klik på Vis valgmuligheder, hvis du ikke kan se nogen valgmuligheder.
- Foretag dine ændringer.
- Klik på Opdater underretning.
- Du kan ændre, hvordan du får underretninger, ved at klikke på Indstillinger markér de valgmuligheder, du ønsker, og klik på Gem.
Slet en underretning
- Gå til Google Underretninger.
- Klik på Slet ud for den underretning, du vil fjerne.
- Valgfrit: Du kan også slette en underretning ved at klikke på Afmeld nederst i en e-mail med en underretning.
Løs problemer med at få eller se underretninger
Trin 1: Kontrollér, hvilken konto du er logget ind på
- Gå til Google Underretninger.
- Kontrollér Google-bjælken for din aktuelle konto.
- Hvis du ikke er på den rigtige konto, skal du klikke på dit profilbillede Log ud.
- Log ind med den rigtige konto.
Trin 2: Kontrollér dine underretningsindstillinger
- Gå til Google Underretninger.
- Klik på Aktivér, hvis du ser en meddelelse om, at dine underretninger er blevet deaktiveret.
- I sektionen "Mine underretninger" skal du klikke på den underretning, du vil se resultater for.
- Klik på Vis valgmuligheder for at kontrollere din e-mailadresse og dine e-mailindstillinger.
Trin 3: Kontrollér dine e-mailindstillinger
Kontrollér din e-mailkonto, hvis du har fulgt vejledningen ovenfor og stadig ikke får underretninger:
- Sørg for, at din indbakke ikke er fuld.
- Sørg for, at e-mails fra Google Underretninger ikke sendes til din spammappe. Hvis du bruger Gmail, skal du føje googlealerts-noreply@google.com til dine kontaktpersoner.