Se direkte resultater, mens du skriver

Når du begynder at indtaste din søgning, forudsiger Google Direkte, hvad du søger efter, og begynder at vise dig søgeresultater. Hvis du ikke kan se de resultater, du leder efter, skal du bare blive ved med at skrive, så opdateres resultaterne.

Skift dine indstillinger for direkte resultater

Bemærk! Hvis indstillingerne for Google Direkte skal være identiske på alle browsere, du bruger, skal du sørge for at logge ind på din Google-konto, inden du opdaterer dine indstillinger.

  1. Gå til siden Søgeindstillinger på din computer eller tablet. 
  2. Under "Google Direkte-forslag" skal du vælge, hvornår Google skal vise dig resultater, mens du skriver.
  3. Vælg Gem.

Hvor direkte resultater kommer fra

De mulige søgninger, du ser, er baseret på, hvad andre søger efter, og indholdet af websider, der er indekseret af Google.

Direkte resultater vises ikke

Hvis Google Direkte er slået til, men du ikke kan se nogen direkte resultater, kan du prøve nedenstående forslag for at løse problemet.

Kontrollér, om det er hastigheden, der er problemet

Du vil kun se forslag, hvis dit computernetværk er hurtigt nok.

Test, om din hastighed er problemet

  1. Gå til siden Søgeindstillinger.
  2. Under "Google Direkte-forslag" skal du vælge, hvornår Google skal vise dig resultater, mens du skriver.
  3. Vælg Gem.
  4. Tag et kig på den grå tekst, der vises under "Kun hvis min computer er hurtig nok".
    • Hvis du kan se "Google Direkte er i øjeblikket slået til for websøgning", er det ikke hastigheden, der er problemet.
    • Hvis du kan se "Direkte er i øjeblikket slået fra for websøgning", er det hastigheden, der er problemet.

Sådan kan du forbedre hastigheden

  • Opgrader din browser til den seneste version.
  • Undlad at køre ressourcekrævende programmer, f.eks. filmstreaming, i baggrunden.
  • Opgrader til en nyere computer.
  • Opgrader til en hurtigere internetforbindelse. Hvis du f.eks. har en internetforbindelse via modem, kan du prøve at skifte til en bredbåndsinternetforbindelse.
Prøv at skrive noget mere

Du får kun vist resultater, mens du skriver, hvis vores algoritme har en temmelig god idé om, hvad du leder efter. Hvis du ikke får vist nogen Google Direkte-resultater, efter du har indtastet de første par bogstaver af din søgning, kan du prøve at skrive et par mere. Hvis det ikke virker, kan det være nødvendigt at trykke på Enter for at se resultater.

Andre årsager til, at direkte resultater måske ikke vises
  • Google Direkte-resultater fungerer kun på Googles startside eller en Google-søgeresultatside.
  • Google Direkte virker på Firefox 3 eller nyere, Safari 5 eller nyere, Internet Explorer 9 eller nyere samt Google Chrome 5 eller nyere. Hvis du bruger en ældre browser, skal du opdatere til den nyeste version for at se direkte resultater.
  • Du befinder dig på et Google-domæne eller anvender et sprog, som ikke understøttes af Google Direkte.
page author courtney

Courtney er ekspert i Søgning og forfatter af denne hjælpeside. Du kan give hende feedback om siden nedenfor.