Hjælpefunktioner i Google Søgning

Når du har foretaget en søgning, er søgeresultatsiden organiseret, så det er nemt at navigere på siden med hjælpeteknologi som f.eks. skærmlæsere og brug af tastatur uden mus.

Links til hjælpefunktioner på søgeresultatsider

På en computer finder du tre links til hjælpefunktioner øverst på sider med søgeresultater: Gå videre til hovedindhold, Hjælp til hjælpefunktioner og Feedback om hjælpefunktioner.

  • Med et tastatur: Tryk på tabulatortasten, indtil du når til det ønskede link. Tryk derefter på Enter.
  • Med en skærmlæser: Brug skærmlæserens knapper til hurtig navigation.

Gå videre til hovedindhold

Linket "Gå videre til hovedindhold" fører dig til det første indholdselement på siden. Dette kan være et søgeresultat eller en annonce.

Hjælp til hjælpefunktioner

Linket "Hjælp til hjælpefunktioner" åbner denne hjælpeartikel.

Feedback om hjælpefunktioner

Linket "Feedback om hjælpefunktioner" åbner en formular, der spørger "Hvad synes du om hjælpefunktionerne i Google Søgning?" Skriv din feedback, og vælg Send

Sektionsoverskrifter

For at hjælpe dig med at navigere med en skærmlæser har søgeresultatsiden et hierarki af sektionsoverskrifter.

Computere

  • Overskrift på niveau 1 (H1): Vigtige områder på siden, f.eks. søgeresultater, annoncer og navigationsknapper
  • Overskrift på niveau 2 (H2): Navne på grupperede resultater, f.eks. "Sportsresultater" og "Videoer"
  • Overskrift på niveau 3 (H3): Titler på individuelle søgeresultater og annoncetitler samt navne på grupperede resultater i overordnede resultatgrupper

Telefoner og tablets

  • Overskrift på niveau 1 (H1): Google-logoet og et Google-link, der peger på Googles startside
  • Overskrift på niveau 2 (H2): Den første H2-overskrift er søgeresultater, og den anden er annoncer
  • Overskrift på niveau 3 (H3): Titler på individuelle søgeresultater og annoncetitler

Tilgængelighed i Google-produkter

Her kan du finde nye løsninger, dele tips om brugen af Google-tjenester og diskutere problemer med hjælpefunktioner med andre Google-brugere: