Notifikation

Users can now migrate Google Podcasts subscriptions to YouTube Music or to another app that supports OPML import. Learn more here

Hvad er darkweb?

Darkweb er en del af internettet, hvor folk kan skjule deres identitet og lokation, så andre personer og politiet ikke kan se disse oplysninger. Af samme grund kan darkweb bruges til at sælge stjålne personlige oplysninger.

Hvordan får man adgang til darkweb?

Du kan ikke bruge Google Søgning eller browsere som f.eks. Chrome eller Safari til at få adgang til darkweb. I stedet skal du bruge software, der er designet specifikt til dette formål, f.eks. Tor eller I2P.

Hvad bruges darkweb til?

Darkweb er ofte forbundet med ulovlige aktiviteter såsom handel med stoffer og brud på datasikkerheden. Offentlige myndigheder bruger dog også darkweb til at:

  • Dele klassificerede oplysninger
  • Udføre andre positive aktiviteter

Lær at kende forskel på darkweb og det dybe net

Darkweb forveksles ofte med det dybe net.

Det dybe net er de dele af internettet, som du ikke kan få adgang til via søgemaskiner som f.eks. Google Søgning. Selvom dette omfatter darkweb, omfatter det dybe net også sider, som du kun kan finde, hvis du tilmelder dig eller logger ind, f.eks. størstedelen af det indhold, der leveres af Gmail og Facebook.

Det dybe net omfatter 90 procent af internettet, mens darkweb sandsynligvis omfatter mindre end 0,01 procent af internettet.

Hvordan ender personlige oplysninger på darkweb?

Brud på datasikkerheden og malware er to almindelige årsager til, at personlige oplysninger ender på darkweb.

Brud på datasikkerheden opstår, når en hacker stjæler brugerdata fra en virksomheds database. Disse data kan senere sælges til identitetstyve på darkweb.

Malware er enhver form for software, der kan skade en computer. Malware kan stjæle følsomme oplysninger fra din computer, gøre den gradvist langsommere og sende falske mails fra din konto. Se, hvordan du beskytter dig selv mod malware.

Hvordan ved Google, hvilke personlige oplysninger der er på darkweb?

Google bruger en tredjepartsleverandør til at finde ud af, hvilke oplysninger der er på darkweb. Denne leverandør har adgang til databaser, som viser, hvilket indhold der aktuelt er tilgængeligt på darkweb.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
2639707667677839417
true
Søg i Hjælp
true