Søgeoperatorer

Præciser dine søgeresultater ved at føje symboler og ord, kaldet søgeoperatorer, til din søgning. Du behøver ikke at huske alle operatorer – du kan også bruge siden Avanceret søgning til at foretage disse søgninger.

Når du bruger en operator i din søgning, må du ikke indsætte mellemrum mellem operatoren og din forespørgsel. En søgning efter site:nytimes.com vil fungere, men site: nytimes.com vil ikke.

Søg efter et bestemt ord eller en bestemt sætning&nsp;

"search"

Brug anførselstegn til at søge efter et bestemt ord eller en række ord på en webside. Dette er praktisk, hvis du søger efter sangtekster eller en sætning fra en bog. Men brug kun dette, hvis du leder efter et eksakt ord eller en eksakt sætning, ellers kan du komme til at udelukke mange nyttige resultater.

"imagine all the people"

Udelad et ord

-search

Tilføj en bindestreg (-) foran et ord eller et website for at udelukke alle resultater, der indeholder det pågældende ord. Dette er især nyttigt for ord med flere betydninger som f.eks. bilmærket Jaguar og dyret jaguar. 

jaguar speed -car

pandas -site:wikipedia.org

Søg på et website eller domæne

site:

Få resultater fra bestemte websites eller domæner. For eksempel kan du finde alle omtaler af "OL" på Jyllandspostens website eller på .gov-websites. 

ol site:jp.dk 

ol site:.gov

Søg efter sider, der linker til en webadresse

link:

Find sider, der linker til en bestemt side. Du kan f.eks. finde alle de sider, der linker til google.com.

link:google.com

Søg efter sider, der ligner en bestemt webadresse

related:

Find websites, der ligner en webadresse, du allerede kender. Hvis du søger websites, der relaterer til Time.com, vil du finde andre nyhedswebsites, du kan være interesseret i.

related:time.com

Brug en stjerne for det ukendte

*

Brug en stjerne i en søgning som en pladsholder for eventuelle ukendte udtryk eller udtryk med "jokertegn". Brug stjernen sammen med anførselstegn for at finde variationer af den nøjagtige sætning eller for at huske ord midt i en sætning.

"en * sparet er en * tjent"

Søg efter et af ordene

OR

Hvis du ønsker at søge efter sider, der muligvis blot indeholder ét ud af flere ord, skal du medtage OR (med store bogstaver) mellem ordene. Uden ORviser dine resultater typisk kun sider, som matcher begge søgeord.

world cup location 2014 OR 2018

Søg efter et talinterval

..

Adskil tal med to punktummer uden mellemrum (..) for at se resultater, der indeholder tal i bestemte intervaller som f.eks. datoer, priser og målinger.

camera $50..$100

Find oplysninger om et website

info:

Få oplysninger om en webadresse, herunder den cachelagrede version af siden, lignende sider, og sider, der linker til websitet. 

info:google.com

Se en cachelagret version af et website

cache:

Se, hvordan en side så ud, sidste gang Google gennemgik websitet.&nsb;

cache:washington.edu

Tegnsætning

Når du søger, ignoreres tegnsætning og symboler som regel. Men der er tegnsætning og symboler, der fungerer i søgninger.