Overblik over rapporter

En oversigt over Search Console-rapporter og -værktøjer

Her er en oversigt over de aktuelle Search Console-rapporter og et par ældre, men nyttige, rapporter og værktøjer.

Rapport eller værktøj Beskrivelse

Oversigtsside

Viser en oversigt over din ejendoms helbred, bl.a alle manuelle handlinger og sikkerhedsproblemer på dit website, grafer over det samlede antal klik og fejl/gyldige sider, der er indekseret, og oversigter over fejl/gyldige forbedringer af dit website (mobilvenlige webadresser, AMP-sider, strukturerede data, der er fundet på dit website).

Foreslået brug: Kig efter manuelle handlinger og sikkerhedsproblemer, hvis du kun tjekker med jævne mellemrum. Hold øje med udsving i dækning og fejl i forbindelse med forbedringer. Hvis du finder nogen, skal du åbne rapporten for at finde og rette fejl. Kig efter dramatiske fald i antallet af klik. Hvis det forekommer, skal du åbne rapporten for at undersøge problemet.

Nyttig for: Alle

Effektivitetsrapport

Få indblik i, hvor mange der så og klikkede på dit website i Google Søgning, hvilke forespørgsler, der resulterede i visninger af dit website i Søgning og din gennemsnitlige position i søgninger.

Dataene omfatter klik, eksponeringer, CTR og dit websites position samt forespørgselsstrenge, som brugerne søgte efter.

Dataene kan grupperes efter sidens webadresse, fra hvilket land forespørgslen kom eller enhedstype.

Foreslået brug: Gennemgå rapporten med jævne mellemrum, og kig efter udsving eller fald i antallet af klik eller eksponeringer. Undersøg de forespørgselsstrenge, der viser dit website. Se, om de forespørgsler, som du forventer vil vise dit website, rent faktisk gør det. Læs mere om fald i trafikken til dit website.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, websiteejere [dokumentation]

Værktøj til undersøgelse af webadresser

Se, hvilke oplysninger der er i Google-indekset om en specifik webadresse på dit website, eller test en liveside. Oplysningerne er ganske omfattende om omfatter bl.a. siders HTML-kode og -fejl, kode og fejl i forbindelse med AMP/mobilanvendelighed, JavaScript-output og fejl, der er fundet ved gengivelse af siden, eventuelle valgte kanoniske versioner og meget mere. Indtast en webadresse i linjen øverst i Search Console for at bruge værktøjet.

Foreslået brug: Brug denne rapport til at finde og rette eventuelle crawlfejl, som Google har registreret på dit website. Du kan få adgang til dette værktøj ved at klikke dig ind på en bestemt webadresse i rapporten om indeksdækning. Du kan også bruge denne rapport til at rette en side og teste den igen, inden du genindsender siden til indeksering.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere [dokumentation]

Rapport om indeksdækning

Viser indekseringsstatus for alle sider på dit website. Sider klassificeres efter, om de er eller kan blive indekseret med en beskrivelse af årsagen.

Foreslået brug: Identificer crawlproblemer på dit website ved at tjekke rapporten med jævne mellemrum og kigge efter stigninger i antallet af fejl eller fald i antallet af indekserede sider.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere/websiteadministratorer [dokumentation]

Rapport om sitemaps

Viser, hvilke sitemaps, der er blevet indsendt for dit website, statistik over sitemaps og eventuelle fejl, som Google stødte på under behandling af dine sitemaps.

Foreslået brug: Gennemgå rapporten med jævne mellemrum, og tjek, om Google kan behandle dine sitemaps. Hvis det lader til, at Google kan finde nye sider på dit website, kan du også bruge den til at rette fejl.

Nyttig for: SEO-ansvarlige [dokumentation]

Rapport om mobilanvendelighed

Se en vurdering af mobilanvendeligheden for alle indekserede sider på dit website.

Foreslået brug: Gennemgå rapporten med jævne mellemrum for at finde problemer med mobilanvendeligheden på dit website.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere [dokumentation]

AMP-rapport

Se, hvilke AMP-sider på dit website der kunne eller ikke kunne indekseres.

Foreslået brug: Gennemgå rapporten med jævne mellemrum for at finde problemer, der påvirker alle AMP-sider på dit website eller for at holde øje med stigninger i antallet af fejl eller fald i antallet af indekserede AMP-sider.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere [dokumentation]

Statusrapporter for udvidede resultater

Se, hvilke udvidede resultater Google kunne eller ikke kunne crawle. Det er kun nogle udvidede resultater, der understøttes af denne rapport. Se dokumentationen for at se hvilke. En given rapporttype vises kun, hvis Google har registreret elementer af denne type på dit website.

Foreslået brug: Gennemgå med jævne mellemrum for at finde fejl og rette dem. De kan også bruges til at se, hvor mange af en bestemt type udvidede resultater, Google kan behandle.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere [dokumentation]

Rapporten Manuelle handlinger

Viser eventuelle manuelle handlinger mod dit website.

Foreslået brug: Hvis du ser en manuel handling på din oversigtsside, kan du bruge rapporten til at få flere oplysninger om rapporten, hvordan du løser problemet, og hvordan du sender en anmodning om ny vurdering, når du har løst problemet.

Nyttig for: Alle [dokumentation]

Rapporten Sikkerhedsproblemer

Viser eventuelle sikkerhedsproblemer, som Google har registreret på dit website.

Foreslået brug: Hvis du ser et sikkerhedsproblem på din oversigtsside, eller hvis dit website viser browseradvarsler om farligt eller hacket indhold, kan du åbne rapporten og få flere oplysninger om selve rapporten, hvordan du løser problemet, og hvordan du sender en anmodning om ny vurdering, når du har løst problemet.

Nyttig for: Alle [dokumentation]

Rapport om links

Viser, hvilke websites der linker til dit, hvad linkteksten er samt interne linkmål på dit eget website.

Foreslået brug: Kan bruges til at afgøre, om spamwebsites eller brugbare websites linker til dit website.

Nyttig for: SEO-ansvarlige [dokumentation]

Testværktøj til AMP

Test en AMP-sides gyldighed.

Nyttig for: Udviklere, tekniske SEO-ansvarlige [dokumentation]

Værktøj til test af mobilvenlighed

Test, om en given side er mobilvenlig.

Nyttig for: Udviklere, tekniske SEO-ansvarlige [dokumentation]

Forældede værktøjer og rapporter

Der er endnu ikke en fyldestgørende erstatning for disse værktøjer og rapporter i det nye Search Console, men du har stadig adgang til dem via nedenstående links. Search Console-teamet arbejder på en finde en løsning, så disse elementer kan erstattes.

Rapport eller værktøj Beskrivelse
Værktøj til fjernelse af webadresser

Dette værktøj fjerner midlertidigt en webadresse fra Googles søgeresultater. Den tid, det tager at fjerne en webadresse, varierer, da den afhænger af mange faktorer. Værktøjet kan kun bruges til akut fjernelse af en webadresse fra Google. Herefter bør du straks tage yderligere forholdsregler for at forhindre, at webadressen dukker op igen. Du bør bl.a. fjerne siden fra websitet eller beskytte den med en adgangskode.

Du skal være ejer af webadressens ejendom i Search Console. Hvis du ikke er det, kan du gå til Fjern oplysninger fra Googles søgeresultater > Jeg administrerer ikke websiden.

Nyttig for: Websiteejere i Search Console [dokumentation]

Crawlstatistik

Viser, hvor ofte Google crawler dit website, og hvor mange forespørgsler der sendes.

Foreslået brug: Hvis dit website får for mange crawlanmodninger fra Google, kan du spore problemet her, og anmode om reduceret crawlhastighed.

Nyttig for: Erfarne SEO-ansvarlige, websiteadministratorer [dokumentation]

Adresseændring

Giv Google besked, når du migrerer dit website til et andet domæne.

Nyttig for: Websiteejere, websiteudviklere [dokumentation og link til værktøj]

Test af robots.txt

Test syntaksen i din robots.txt-fil, og om den blokerer en bestemt webadresse.

Foreslået brug: God til test af syntaksen i dine robots.txt-filer og fejlretning af blokerede ressourcer eller sider på dit website.

Nyttig for: SEO-ansvarlige, udviklere [dokumentation]

Værktøj til webadresseparametre

Fortæl Google om særlige parametre, du bruger i dine siders webadresser, som betyder store ændringer på din side eller dit website, f.eks. et landeparameter, der ændrer indholdet af websitet. Det gør det nemmere for Google at crawle det.

Foreslået brug: Dette værktøj er kun til erfarne brugere. Du kan skade crawlingen af dit website, hvis du ikke har helt styr på det.

Nyttig for: Erfarne SEO'er, udviklere [Dokumentation]

International målretning

Fejlret hreflang-indstillinger på websites med flere sprog, eller angiv et land til målretning af dine søgeresultater. 

Foreslået brug: Brug denne funktion, når du føjer hreflang-tags til dit website for at sikre korrekt crawling af forskellige sprog eller regioner. Brug den til at angive ét foretrukket målgruppeland for dit website, hvis det ikke fremgår tydeligt af dit websites indhold.

Nyttig for: SEO-ansvarlige [dokumentation]

Google Analytics-tilknytning

Andre tilknytninger

Importér Search Console-analysedata for din ejendom til din Google Analytics-konto. Hvis du har andre ejendomstyper (YouTube-kanal, Android-app, osv.), skal du godkende eller afvise anmodningerne om tilknytning.

Nyttig for: Websitejere [dokumentation for Google Analytics-tilknytning

Værktøj til datamarkering

Et enkelt værktøj, der hjælper Google med at trække data ud af skabelonsider på dit website.

Foreslået brug: Hvis dit website har mange sider med skabelondata (f.eks. busruter eller tidsplaner for begivenheder), og du af en eller anden grund ikke kan bruge strukturerede data, kan du benytte dette værktøj til at hjælpe Google med at læse lignende data fra sider med identisk kodning. Du er nødt til at genoplære Google, hver gang du ændrer designet på siden.

Nyttig for: Websiteejere i grundlæggende tjenester til websitehosting [dokumentation]

Rapporten for meddelelser Se de meddelelser, der er sendt til dine ejendomme.
Indstillinger for crawlhastighed

Reducer Googles crawlingtrafik til dit website.

Foreslået brug: Brug kun denne indstilling, hvis Google lader til at overbelaste dit website med anmodninger om crawl.

Nyttig for: Websiteejere, erfarne SEO-ansvarlige [dokumentation]

Mailpræferencer Angiv, om Search Console skal sende dig mails med oplysninger eller underretninger om dine ejendomme [dokumentation]
Webværktøjer En række andre værktøjer, der kan være nyttige for dit website.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?