Hvordan du bruger Search Console afhænger af din rolle, dit website og dine personlige behov. Læs det relevante afsnit for at komme godt i gang.
Hvad er din rolle?
Hvis du har et website på en automatiseret webhostingplatform som f.eks. Blogger, Wix eller Squarespace, eller hvis du driver en mindre virksomhed og ikke kan afsætte så meget tid til dit website, behøver du muligvis slet ikke at bruge Search Console.
Det er dog stadig værd at læse lidt om, hvordan du administrerer din tilstedeværelse i søgemaskiner, ved at læse følgende vejledninger. Lidt viden kan i høj grad hjælpe andre med at finde dit website. Det bør ikke tage mere end 20 minutter at læse disse vejledninger.
- Hvordan fungerer Google Søgning? – Læs denne korte vejledning for at forstå, hvordan Google fungerer.
- Kom på Google – Se forskellige metoder til at få din virksomhed eller identitet vist i forskellige Google-produkter, bl.a. Maps, Søgning og YouTube.
- Optimer dit website til søgemaskiner – Læs de seks punkter i denne vejledning for at gøre dit website lettere at finde og mere brugbart for læserne.
- Måling af din effektivitet på Google – Er dit website på Google? Hvor mange brugere fandt dit website på Google? Hvilken rangering har du i søgeresultaterne? Hvad søgte brugerne efter, da de fandt dit website? Få flere oplysninger om, hvordan du besvarer disse spørgsmål.
- Hvis du mener, at dit website har brug for mere hjælp, end du kan klare, kan du overveje at ansætte en professionel søgemaskinekonsulent.
- Du kan se videoserien for begyndere, når du har læst disse dokumenter.
Hvis du er interesseret i at forbedre dit websites synlighed i Google Søgning og du gerne vil afsætte tid til at lære mere om søgemaskineoptimering (SEO) og Search Console, kan du læse denne vejledning i, hvordan du kommer godt i gang.
Du behøver ikke at have kendskab til HTML eller programmering, men du skal bruge noget tid på at overveje, hvordan dit website er organiseret og skrevet, og være villig til at foretage nogle ændringer på dit website. Den gode nyhed er, at en lille indsats kan forbedre dine søgeresultater meget.
Hvis du gerne vil bruge mere tid på at nærstudere rapporterne, lære, hvordan Google Søgning virker, og give dit website et nyt design, har du mange muligheder for at analysere og tilpasse effektiviteten af dit website i Google Søgning. Dette spor forudsætter, at du er bekendt med grundlæggende SEO-løsninger og -begreber.
Hvis du udvikler eller administrerer websitet, implementerer strukturerede data eller generelt udfører hovedparten af dit arbejde i et koderedigeringsværktøj, kan du bruge Search Console til at overvåge, teste samt finde og rette fejl i koden på dit website. Her er vores anbefalinger:
- Sæt dig ind i, hvordan Søgning fungerer. Det er vigtigt at have grundlæggende viden om crawl, indeksering og visning, da det kan hjælpe dig med at finde og rette fejl i forbindelse med Søgning på dit website.
- Hold øje med fejl eller udsving i rapporten om indekseringsgrad, effektivitetsrapporten og rapporten om mobilanvendelighed. Hvis du har AMP-sider eller udvidede resultater, skal du holde øje med henholdsvis AMP-statusrapporten eller statusrapporten for udvidede resultater.
- Hvis du vil undersøge en enkelt side, kan du enten se detaljer for en enkelt webadresse i den relevante rapport og klikke på Undersøg, eller du kan bruge værktøjet til undersøgelse af webadresser til at se nærmere på en bestemt webadresse. Værktøjet til undersøgelse af webadresser giver oplysninger om alle typer problemer, bl.a. problemer med indeksering, AMP, mobilanvendelighed, HTML og scripts.
- Læs udviklerdokumentationen til Søgning for at få flere oplysninger om strukturerede data, AMP i søgning, optimale løsninger for mobil, API-adgang til værktøjerne og rapporterne i Search Console og meget mere.