Administrer ejere, brugere og tilladelser

Du kan være ejer eller bruger af en ejendom. Hver af disse roller har forskellige rettigheder og funktioner. Du kan kun give tilladelser til andre brugere, hvis du er ejer.

Se og administrer brugerlisten på siden Brugere og tilladelser.

ADMINISTRER BRUGERE OG TILLADELSER

Tilladelser

Hver bruger af en Search Console-ejendom tildeles én af følgende tilladelser:

  • Ejer: Ejere har fuld kontrol over ejendomme i Search Console. De kan tilføje og fjerne andre brugere, konfigurere indstillinger, se alle data og bruge alle værktøjer.
    Der er to typer ejere, bekræftede og delegerede, men begge typer benævnes "Ejer" på siden med indstillinger. En ejendom skal have mindst én bekræftet ejer, ellers har ingen brugere adgang til ejendommen.
    • Bekræftet ejer: Har udført en handling for at bekræfte ejerskabet af ejendommen (f.eks. indsendt en særlig bekræftelsesfil på websitet), eller Google har været i stand til at udlede ejerskabet (f.eks. hvis Blogger-kontoen og Search Console-kontoen er den samme Google-konto).
    • Delegeret ejer: Er blevet tildelt ejerskabsrettigheder af en bekræftet ejer, men har aldrig bekræftet ejerskabet. Kan tilføje brugere eller andre delegerede ejere. Hvis den bekræftede ejer, der har uddelt ejerrettigheder, mister sin bekræftelse, har den delegerede ejer heller ikke længere adgang til ejendommen. En delegeret ejer vises som ejer uden bekræftelsesmetoder på sin side med indstillinger.
  • Fuldgyldig bruger: Har ret til at se alle data og kan foretage visse handlinger.
  • Begrænset bruger: Har enkle læserettigheder til de fleste data.
Oplysninger om tilladelser
Funktion Ejer Fuldgyldig bruger Begrænset bruger
Ejendomsindstillinger (geografisk målretning, foretrukket domæne, crawlhastighed) Kun visning
Webadresseparametre Kun visning
Adresseændring Kun visning Kun visning
Brugeradministration Se nedenfor Se nedenfor
Dækning af indeks Kun visning
Blokerede webadresser
Undersøgelse af webadresse Kun hentning
Effektivitet
Links
Fjernelse af webadresser Kun visning
Statusrapporter for udvidede resultater
Modtagelse af meddelelser 1
Anmodning om ny vurdering  
Afvis links  
Tilknyt Google Analytics-konto    
Tilføj/fjern ejendomsejere    
Datamarkering  
Bekræftelse af rettelser  
Deling af rapportlinks  

 

1 Begrænsede brugere modtager kun meddelelser, der påvirker netop dem.

Vi har mistet vores websiteejer

Hvis den bekræftede ejer af jeres website forlader jer, eller du ikke er sikker på, hvem den bekræftede ejer er, kan du bekræfte en anden ejer af websitet. Den nye ejer kan se listen med alle ejere og brugere, der er bekræftet på websitet, samt bekræftelsesmetoderne for hver ejer. Derefter kan du eventuelt fjerne bekræftelsen af tidligere ejere ved at fjerne deres bekræftelsestoken (f.eks. ved at fjerne HTML-tagget fra websitet for ejere, der er bekræftet ved hjælp af et HTML-tag). Se Tilføj eller fjern ejere for at få flere oplysninger.

Tilføj eller fjern brugere

En ejendom kan højst have 100 brugere med redigerings- eller visningstilladelser.

 

Sådan tilføjer du en ny bruger:

  1. Vælg en ejendom i Search Console.
  2. Klik på ikonet Indstillinger Indstillinger i navigationsruden.
  3. Klik på Brugere og tilladelser.
  4. Klik på Tilføj bruger, og vælg de tilladelser, du vil give brugeren. Angiv navnet på den nye brugers Google-konto (mailadresse) (man skal have en Google-konto for at få adgang til en Search Console-ejendom).
  5. Vælg det tilladelsesniveau, du vil give brugeren.
  6. Den nye ejer skal føje ejendommen til listen over ejendomme for at få adgang til den.

 

Sådan sletter du en bruger:

  1. Vælg en ejendom i Search Console.
  2. Klik på ikonet Indstillinger Indstillinger i navigationsruden.
  3. Klik på Brugere og tilladelser.
  4. Vælg menuen Mere ud for den bruger, du vil slette, og klik på Fjern bruger. Ændringen bør træde i kraft meget hurtigt.
Tilføj eller fjern ejere

Delegerede ejere

En delegeret ejer er blevet tildelt status som ejer af en bekræftet ejer uden at have gennemført bekræftelsesflowet.
 
Sådan tilføjer du en anden bruger som ejer eller opgraderer en brugers status fra bruger til ejer:
  1. Åbn siden for administration af ejendomsejere.
  2. Vælg en ejendom.
  3. Klik på Tilføj en ejer.
  4. Angiv brugeroplysningerne.
  5. Bed den nye ejer om at føje ejendommen til vedkommendes liste over ejendomme.

 

Sådan fjerner du ejerskabet fra en delegeret ejer:

  1. Åbn siden for administration af ejendomsejere.
  2. Vælg ejendommen.
  3. Klik på Fjern bekræftelse ud for ejeren for at fjerne.

 

Sådan nedgraderer du en delegeret ejer til bruger:

  1. Fjern ejerskabet som beskrevet ovenfor.
  2. Tilføj brugeren som beskrevet i Tilføj eller fjern brugere med det nye adgangsniveau.

Bekræftede ejere

 

Sådan tilføjer du dig selv som bekræftet ejer:

  • Følg bekræftelsesflowet. Bemærk! Du kan ikke tilføje en anden bruger som bekræftet ejer.

 

Sådan sletter du en bekræftet ejer:

  1. Hvis du vil fjerne en bekræftet ejer fra et domæne, skal du slette alle tokens, der bruges til at bekræfte, at vedkommendes ejer ejendommen. Det kan f.eks. være HTML-bekræftelsesfilen til HTML-filupload eller Google Analytics-sporingskoden til metoden til kodebekræftelse i Analytics.
  2. Åbn siden for administration af ejendomsejere.
  3. Vælg ejendommen.
  4. Klik på Fjern bekræftelse ud for ejeren for at fjerne.
Skift tilladelser for en eksisterende bruger

Du skal være bekræftet ejer for at kunne ændre tilladelser for andre brugere.

Du kan ændre tilladelser for enhver ejer, der ikke er bekræftet.

Hvis du vil opgradere en bruger til ejer eller nedgradere dem fra ejer til bruger, kan du gå til Tilføj eller fjern ejere.

 

Sådan ændrer du brugerrettigheder:

  1. Vælg en ejendom i Search Console.
  2. Klik på ikonet Indstillinger Indstillinger i navigationsruden.
  3. Klik på Brugere og tilladelser.
  4. Skift tilladelsen ved hjælp af rullelisten ud for brugeren. Hvis du ikke kan vælge rullemenuen, er du enten ikke bekræftet ejer, eller den valgte bruger er en bekræftet ejer.
  5. Ændringen bør træde i kraft meget hurtigt.

 

Hvis alle bekræftede ejere fjernes, mister alle brugere og delegerede ejere deres adgang til ejendommen efter en udvidet periode. Der indsamles stadig data for ejendommen, men ingen har adgang til dem, før nogen bekræfter ejerskabet af ejendommen.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?