Rediger Googlebots gennemgangshastighed

Crawlhastighed udtrykker, hvor mange anmodninger Googlebot sender pr. sekund til dit website, når den crawler det, f.eks. fem anmodninger i sekundet.

Du kan ikke ændre, hvor ofte Google crawler dit website, men hvis du vil have Google til at crawle nyt eller opdateret indhold på dit website, bør du bruge Googlebot-simulator i stedet.

Google har avancerede algoritmer, der bestemmer den optimale gennemgangshastighed for et website. Vores mål er at gennemgå så mange sider på dit website, som vi kan under hvert besøg, uden at overbelaste din servers båndbredde.

Hvis Google sender for mange anmodninger pr. sekund til dit website og gør din server langsommere, kan du sænke crawlhastigheden for websites på rodniveau, f.eks. www.eksempel.dk og http://underdomæne.eksempel.dk. Den crawlhastighed, du angiver, er den maksimale crawlhastighed, Googlebot må benytte. Bemærk, at det ikke er nogen garanti for, at Googlebot når denne maksimale hastighed.

Vi fraråder at sænke gennemgangshastigheden, medmindre du oplever problemer med belastning af serveren, der med sikkerhed skyldes, at serveren ikke kan følge med Googlebot.

Du kan ikke ændre gennemgangshastigheden for websites, der ikke er på rodniveau, f.eks. www.eksempel.dk/mappe.

Sådan begrænser du gennemgangshastigheden:

  1. Klik på det ønskede website på startsiden for Search Console.
  2. Klik på tandhjulsikonet Indstillinger, og klik derefter på Indstillinger for website.
  3. Gå til sektionen Crawlhastighed, vælg den ønskede indstilling, og sænk derefter crawlhastigheden til det niveau, der passer dig.

Den nye gennemgangshastighed vil gælde i 90 dage.

Hvis din gennemgangshastighed er beskrevet som "beregnet som optimal" på siden med indstillinger for websitet, kan du kun reducere gennemgangshastigheden ved at indsende en særlig anmodning. Du kan ikke øge gennemgangshastigheden.

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?