Administrer dit sitemap

Opret og indsend et sitemap

På denne side kan du læse, hvordan du opbygger et sitemap og gør det tilgængeligt for Google. Få flere oplysninger om sitemaps her.

Opbyg og indsend et sitemap:

  1. Beslut, hvilke sider på dit website der skal gennemgås af Google, og identificer den kanoniske version af hver side. 
  2. Beslut, hvilket sitemap-format du vil bruge. Du kan oprette dit sitemap manuelt eller vælge mellem en række tredjepartsværktøjer til at generere dit sitemap for dig.
  3. Gør dit sitemap tilgængeligt for Google ved at føje det til din robots.txt-fil eller indsende det direkte til Search Console.

Sitemap-formater

Google understøtter flere sitemap-formater, der er beskrevet her. Google forventer standardsitemapprotokollen i alle formater. Google bruger i øjeblikket ikke attributten <priority> i sitemaps.

Alle formater begrænser et enkelt sitemap til 50 MB (ukomprimeret) og 50.000 webadresser. Hvis du har en større fil eller flere webadresser, skal du opdele din liste i flere sitemaps. Du kan eventuelt oprette en sitemap-indeksfil (en fil, der peger på en liste over sitemaps) og indsende denne ene indeksfil til Google. Du kan indsende flere sitemaps og/eller sitemap-indeksfiler til Google.

XML

Her er et meget simpelt XML-sitemap, der omfatter placeringen af en enkelt webadresse:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<urlset xmlns="http://www.sitemaps.org/schemas/sitemap/0.9"> 
  <url>
    <loc>http://www.eksempel.dk/foo.html</loc>
    <lastmod>2018-06-04</lastmod>
  </url>
</urlset>

Du kan finde mere komplekse eksempler og fuld dokumentation på sitemaps.org.

Du kan se eksempler på sitemaps, der angiver alternative sprogsider, og sitemaps for nyheder, billeder eller videofiler.

RSS, mRSS og Atom 1.0

Hvis du har en blog med et RSS- eller Atom-feed, kan du indsende webadressen for dette feed som et sitemap. Hovedparten af blogsoftware er i stand til at oprette et feed til dig, men vær opmærksom på, at dette feed kun giver oplysninger om de seneste webadresser.

  • Google accepterer RSS 2.0-feeds og Atom 1.0-feeds.
  • Du kan bruge et mRSS-feed (media RSS) til at give Google oplysninger om videoindhold på dit website.
Tekst

Hvis dit sitemap kun omfatter webadresser for websider, kan du give Google en simpel tekstfil, der indeholder én webadresse pr. linje. Eksempel:

http://www.eksempel.com/fil1.html
http://www.eksempel.com/fil2.html

Retningslinjer for sitemaps i tekstfiler:

  • Kod din fil ved hjælp af UTF-8-kodning.
  • Tekstfilen må ikke indeholde andet end listen over webadresser.
  • Du kan kalde tekstfilen, lige hvad du har lyst til, så længe den ender med .txt (f.eks. sitemap.txt).
Google Sites

Hvis du har oprettet og bekræftet et website med Google Sites, genererer Google Sites automatisk et sitemap for dig. Du kan ikke ændre dette sitemap, men du kan indsende det til Google, hvis du vil læse rapportdata for sitemappet. Bemærk, at dit sitemap muligvis ikke n vises korrekt, hvis du har mere end 1.000 sider i en enkelt undermappe.

  • Hvis dit website er hostet på Google Sites, er webadressen til dit sitemap http://sites.google.com/site/ditwebsitenavn/system/feeds/sitemap
  • Hvis du har oprettet dit website ved hjælp af Google Apps, er din sitemapwebadresse http://sites.google.com/ditdomæne/ditwebsitenavn/system/feeds/sitemap

Sitemapudvidelser til yderligere medietyper

Google understøtter udvidet sitemap-syntaks for følgende medietyper. Brug disse udvidelser til at beskrive og forbedre indekseringen af videofiler, billeder og andet indhold på dit website, der kan være svært at parse.

Generelle retningslinjer for sitemaps

  • Brug konsekvente, fuldt kvalificerede webadresser. Google crawler dine webadresser nøjagtigt, som de er angivet. Hvis dit website f.eks. er på http://www.eksempel.dk/, skal du ikke angive en webadresse som /http://eksempel.dk/ (uden www) eller ./minside.html (en relativ webadresse).
  • Undgå sessions-id'er fra webadresser i dit sitemap, så disse webadresser ikke crawles to gange.
  • Fortæl Google om alternative sprogversioner af en webadresse ved hjælp af hreflang-annoteringer.
  • Sitemapfiler skal være UTF-8-kodet, og webadresser skal "escapes" korrekt.
  • Opdel et stort sitemap i mindre sitemaps for at forhindre, at din server overbelastes, hvis Google hyppigt anmoder om dit sitemap. En sitemapfil må højst indeholde 50.000 webadresser og højst fylde 50 MB i ikke-komprimeret format. Brug en sitemapindeksfil til at angive alle dine individuelle sitemaps, og send denne ene fil til Google i stedet for at sende individuelle sitemaps.
  • Brug de anbefalede kanoniseringsmetoder til at fortælle Google, om dit website er tilgængeligt på både www og ikke-www-versioner af dit domæne. Du skal kun indsende et sitemap for dit foretrukne domæne.
  • Brug sitemapudvidelser til at henvise til yderligere medietyper såsom videoer, billeder og nyheder.
  • Hvis du har forskellige webadresser til computer- og mobilversioner af en side, anbefaler vi, at du kun henviser til én version. Hvis du mener, der er behov for at henvise til begge webadresser, kan du dog annotere dine webadresser for at angive computer- og mobilversionerne.
  • Hvis du har alternative sider til forskellige sprog eller områder, kan du bruge hreflang i enten et sitemap eller html-tags til at angive de alternative webadresser.
  • Tegn, der ikke er alfanumeriske og latinske. Vi kræver, at din sitemapfil skal være UTF-8-kodet (du kan normalt gøre dette, når du gemmer filen). Ligesom med alle XML-filer skal alle dataværdier (herunder webadresser) anvende "escape"-koder for enheder for de tegn, der vises i tabellen nedenfor.  Et sitemap kan kun indeholde ASCII-tegn. Det kan ikke indeholde store ASCII-bogstaver eller visse kontrolkoder eller specialtegn såsom * og {}. Hvis webadressen for dit sitemap indeholder disse tegn, får du en fejlmeddelelse, når du prøver at tilføje det.
    Tegn Tegnkode
    Og-tegn & &amp;
    Enkelt anførselstegn ' &apos;
    Dobbelt anførselstegn " &quot;
    Større end > &gt;
    Mindre end < &lt;
    Derudover skal alle webadresser (herunder dit sitemaps webadresse) kodes, så de kan læses af den webserver, som de er placeret på, og URL-"escapes". Hvis du bruger en form for script, værktøj eller logfil til at generere dine webadresser (alt med undtagelse af at indtaste dem manuelt), er dette dog sædvanligvis allerede gjort for dig. Hvis du indsender dit sitemap, og du får en fejlmeddelelse om, at Google ikke kan finde alle dine webadresser, skal du tjekke, at dine webadresser følger standarden RFC-3986 for URI'er, standarden RFC-3987 for IRI'er og XML-standarden.

    Nedenfor er et eksempel på en webadresse, hvor der er anvendt et ikke-ASCII-tegn (ü) og et tegn, der kræver "escape"(&):
    http://www.eksempel.com/ümlat.html&q=name
    Nedenfor vises den samme webadresse med ISO-8859-1-kodning (til hosting på en server, der anvender den pågældende kodning) og URL-tegnkodning:
    http://www.eksempel.com/%FCmlat.html&q=name
    Nedenfor vises den samme webadresse med UTF-8-kodning (til hosting på en server, der bruger den pågældende kodning) og URL-tegnkodning:
    http://www.eksempel.com/%C3%BCmlat.html&q=name
    Nedenfor vises den samme webadresse med enhedstegnkodning:
    http://www.example.com/%C3%BCmlat.html&amp;q=name

Gør dit sitemap tilgængeligt for Google (indsend dit sitemap til Google)

Du kan gøre dit sitemap tilgængeligt for Google på forskellige måder:

  • Send det til Google ved hjælp af Sitemaps-værktøjet i Search Console.
  • Indsæt følgende linje et vilkårligt sted i din robots.txt-fil med angivelse af stien til dit sitemap:
    Sitemap: http://eksempel.dk/sitemap_location.xml
  • Brug funktionen "ping" til at bede os om at crawle dit sitemap. Send en HTTP GET-anmodning som denne:
      http://www.google.dk/ping?sitemap=<fuld_webadresse_for_sitemap>
    Eksempel:
      http://www.google.dk/ping?sitemap=https://eksempel.dk/sitemap.xml

Fejlfinding af sitemaps

Se vejledningen til fejlfinding af sitemaps.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?