Problemer med SSL-certifikater

SSL (Secure Sockets Layer) er en protokol, der sørger for sikker kommunikation i forbindelse med f.eks. surfing på internettet, e-mails, onlinemeddelelser og andre dataoverførsler.

Et SSL-certifikat, der er udstedt af en tredjepart, beskytter personlige oplysninger og giver sikkerhed i forbindelse med overførsler mellem to computere på et offentligt netværk. Det sker med en bekræftelse af, at en meddelelse rent faktisk kom fra den angivne person. Hvis du har problemer med dit SSL-certifikat, kan det få mange webbrowsere til at blokere brugere, så de ikke kan få adgang til dit website, eller også ser de en meddelelse med en sikkerhedsadvarsel, når de besøger dit website. Hostnavnet på dit website (dvs. den webadresse, du angav, da du føjede dit website til din konto i Search Console), skal være identisk med emnenavnet eller emnenavnene i dit SSL-certifikat.

Almindelige problemer kan være:

Hostnavnet på dit website stemmer ikke overens med nogen af emnenavnene i dit SSL-certifikat. Det kan f.eks. være, at du har tilføjet dit website som http://www.eksempel.com, men navnet på dit SSL-certifikat er http://eksempel.com. Du kan løse dette problem ved at få et nyt SSL-certifikat, der er udstedt af et nøglecenter (CA - Certificate Authority). Certifikatets emnenavn skal stemme overens med hostnavnet for dit website. Hvis dit website kan åbnes via flere forskellige hostnavne, skal du bruge attributten Alternativt DNS-emnenavn for at angive alternative navne. Hvis dit website for eksempel kan åbnes via http://eksempel.com og http://www.eksempel.com, skal hvert af disse hostnavne tilføjes som et alternativt emnenavn. (Du kan også bruge jokertegn, f.eks. *.eksempel.com). Du kan få flere oplysninger ved at kontakte din webhost eller se i dokumentationen til din websiteserver.

Dit website bruger et SSL-certifikat, der ikke anerkendes af nogen af de mest udbredte webbrowsere. Der kan være flere årsager:

  • Certifikatet er selvsigneret eller er ikke signeret af et anerkendt nøglecenter.
  • Certifikatet er beskadiget.
  • Certifikatet er forældet eller endnu ikke gyldigt.

Du kan løse dette problem ved at få et nyt SSL-certifikat, der er udstedt af et anerkendt nøglecenter.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?