Administrer dit sitemap

Få flere oplysninger om sitemaps

Hvad er et sitemap?

Et sitemap er en fil, hvor du kan angive oplysninger om siderne, videoerne og andre filer på dit website samt forholdet mellem dem. Søgemaskiner såsom Google læser denne fil for at crawle dit website mere effektivt. Et sitemap fortæller crawleren, hvilke filer der er vigtige på dit website, og giver desuden værdifulde oplysninger om disse filer. Hvis det drejer sig om en side, kan det f.eks. være oplysninger om, hvornår siden sidst blev opdateret, hvor ofte siden ændres, og eventuelle alternative sprogversioner af siden.

Du kan bruge et sitemap til at give oplysninger om bestemte typer indhold på dine sider, bl.a. video- og billedindhold. Eksempel:

  • En videopost i et sitemap kan angive videoens spilletid, kategori og aldersklassificering.
  • En billedpost i et sitemap kan omfatte billedets emne, type og licens.

Har jeg brug for et sitemap?

Hvis dine websider er linket korrekt, kan vores webcrawlere normalt finde størstedelen af dit website. Ikke desto mindre kan et sitemap forbedre gennemgangen af dit website, især hvis dit website opfylder et af følgende kriterier:

  • Dit website er meget stort. Det er derfor mere sandsynligt, at Googles webcrawlere kan overse nogle af dine nye eller nyligt opdaterede sider.
  • Dit website har et stort antal indholdssider, der ikke hænger effektivt sammen via links, eller som slet ikke indeholder links til de øvrige indholdssider. Hvis sider på dit website ikke naturligt henviser til hinanden, kan du angive dem i et sitemap for at sikre, at Google ikke overser nogle af dem.
  • Dit website er nyt, og der er kun få eksterne links til det. Googlebot og andre webcrawlere gennemgår internettet ved at følge links fra én side til en anden. Derfor er det ikke sikkert, at Google kan finde dine sider, hvis ingen andre websites linker til dem.
  • Dit website anvender rich media-indhold, vises i Google Nyheder eller anvender andre sitemap-kompatible annoteringer. Google kan medtage flere oplysninger fra sitemaps til søgning, hvor det er relevant.
Brugen af et sitemap garanterer ikke, at alle elementer i dit sitemap gennemgås og indekseres, da Googles processer er baseret på komplekse algoritmer til planlægning af gennemgang. I de fleste tilfælde er det dog en fordel, at dit website har et sitemap, og du vil aldrig blive straffet for at have et.

 

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?