Forfatteroplysninger i søgeresultater

Google viser forsøgsvis forfatteroplysninger i søgeresultater for at hjælpe brugerne med at opdage rigtigt godt indhold. Se disse eksempler på forespørgsler: [steven levy google plus], [chlorine based life], [madonna], [britney spears], [google authorship], [david pogue nytimes], [pete wentz], [javascript inheritance].

Google Websøg

Resultat fra Google Websøgning, der viser oplysninger om forfatterskab

Google Nyheder

Søgeresultat fra Google Nyheder, der viser oplysninger om forfatterskab

Hvis du vil have oplysninger om dit forfatterskab vist i søgeresultaterne for det indhold, du opretter, skal du have en Google+ profil med et godt, genkendeligt billede af dit ansigt som dit profilbillede. Dernæst skal du bekræfte forfatterskabet til dit indhold ved at knytte det til din profil ved hjælp af en af metoderne nedenfor. Google garanterer ikke, at forfatteroplysninger vises i Google Websøgning eller Google Nyheder-resultater.

Valgmulighed 1: Link dit indhold til din Google+ profil ved hjælp af en bekræftet e-mailadresse.

Har du ikke en e-mailadresse på samme domæne som dit indhold? Følg den angivne vejledning i Valgmulighed 2 nedenfor.

  1. Kontrollér, at du har en e-mailadresse (for eksempel levy@wired.com) på samme domæne som dit indhold (wired.com).
  2. Sørg for, at alle artikler og indlæg, som du offentliggør på det pågældende domæne, har en klar forfatterangivelse, der identificerer dig som forfatteren (f.eks. "Af Steven Levy" eller "Forfatter: Steven Levy").
  3. Besøg siden Forfatterskab, og send din e-mailadresse til Google. Uanset hvor mange artikler eller indlæg du offentliggør på dette domæne, skal du kun udføre processen én gang. Din e-mailadresse vises i afsnittet Bidragyder til i din Google+ profil. Hvis du vil holde din e-mailadresse privat, skal du ændre synligheden af dit link.
  4. Hvis du vil se, hvilke forfatterdata Google kan udtrække fra din side, skal du bruge testværktøjet til strukturerede data. 

 

Valgmulighed 2: Konfigurer forfatterskabet ved at linke dit indhold til din Google+ profil
  1. Opret et link til din Google+ profil fra din webside på denne måde:
      <a href="[profile_url]?rel=author">Google</a>

    Erstat [profile_url] med webadressen til din Google+ profil på denne måde:

      <a href="https://plus.google.com/109412257237874861202?
       rel=author">Google</a>

    Dit link skal indeholde parameteren ?rel=author. Hvis den mangler, kan Google ikke knytte dit indhold til din Google+ profil.

  2. Tilføj et tilbageførende link fra din profil til de websites, du lige har opdateret.
    1. Rediger afsnittet Bidragyder til.
    2. I den dialogboks, der vises, skal du klikke på Tilføj et tilpasset link og derefter indtaste webadressen til websitet.
    3. Hvis du vil, kan du klikke på rullelisten for at angive, hvem der kan se linket.
    4. Klik på Gem.
  3. Hvis du vil se, hvilke forfatterdata Google kan udtrække fra din side, skal du bruge testværktøjet til strukturerede data. 

Hvis du ikke ønsker, at dine forfatteroplysninger skal vises i søgeresultater, skal du redigere din profil (ved hjælp af http://plus.google.com/me/about/edit) og sikre dig, at valgmuligheden for opdagelse af profiler Hjælp andre med at finde min profil i søgeresultater ikke er markeret.