Yderligere servicevilkår

Tak, fordi du bruger Google Voice. Når du bruger Google Voice ("Tjenesten"), accepterer du at være underlagt Google Servicevilkår, Politik for acceptabel brug af Google Voice, Googles privatlivspolitik samt disse yderligere vilkår og betingelser (samlet kaldet "Servicevilkår"). Det er vigtigt, at du læser alle disse dokumenter, da de tilsammen udgør en juridisk aftale mellem dig og Google vedrørende din brug af Tjenesten.

Vis nummer

Har du et Google Voice-nummer, vises det på modtagerens Vis nummer. Hvis du ikke har konfigureret et Google Voice-nummer, får den person, du ringer til, vist et generisk nummer eller ordet "ukendt".

Nødopkald

Du har forstået og accepterer, at Google Voice er en applikation til udvidet administration af opkald, og at Google Voice ikke kan bruges til at foretage eller modtage nødopkald. Hvis du ikke har konfigureret et Google Voice-nummer, men bruger Google Voice til at ringe til en alarmcentral, vil alarmcentralen desuden få vist et generisk nummer eller ordet "ukendt" og kan muligvis ikke ringe tilbage til dig.

Googles rettigheder

Google forbeholder sig ret til, efter eget skøn, ikke at levere opkald eller forbindelser til telefonnumre. Numre, der ikke serviceres, kan omfatte, men er ikke begrænset til, bestemte geografiske placeringer, numre til særtjenester, tjenester til satellittelefoni samt andre tjenester til viderestilling af opkald.

Optagelse af samtaler

Google Voice leverer en funktion, der gør dig i stand til at optage dine individuelle telefonsamtaler. Lovene vedrørende underretnings- og oplysningskravene for sådanne optagede samtaler varierer fra land til land. Du er ansvarlig for at overholde lokale love i den relevante jurisdiktion, når du benytter denne funktion.

Betaling

Du kan alt efter den Google Voice-tjeneste, du tilmelder dig, være forpligtet til at betale gebyrer i forbindelse med Tjenesten, som fremsat af Google. Der kan være yderligere gebyrer, hvis du anmoder om en ændring i en af Tjenesterne. Der kan alt efter niveauet af Tjenester, du vælger, blive pålagt gebyrer for opkald til eller fra bestemte placeringer, herunder og uden begrænsning til mønttelefoner samt områder inden for udvidede opkaldszoner. Der kan også blive pålagt gebyrer for eventuelle specielle eller forbedrede tjenester, du måtte bruge.

Brugere kan købe forudbetalt taletid, som kan bruges til Google Voice-tjenester. Google er ikke forpligtet til nogen refunderinger eller godtgørelser for købsprisen af sådanne forudbetalinger. Minutforbruget faktureres pr. minut. Forudbetalt taletid faktureres på købstidspunktet.

Medmindre loven forbyder det, vil al udgående taletid, som du har købt, udløbe 6 måneder fra den seneste brugsdato og må ikke overføres.

Taletid kan bruges til opkald, der foretages via Tjenesten og/eller funktionen "Ring til telefoner" i Hangouts.

Generelt

De opkald, der foretages og modtages fra telefonnumre i USA og andre lande, routes gennem og leveres af forskellige regulerede og licenserede partnere.

Google Voice-tjenesten er leveret af Google Voice, Inc., som er et datterselskab af Google Inc.