Politik for acceptabel brug af Google Voice

Vores politikker er i høj grad med til at give vores brugere en positiv oplevelse. Følg disse politikker, når du bruger Google Voice. Når vi identificerer en potientiel overtrædelse af politikken, vil vi muligvis vurdere og gribe ind over for den, f.eks. ved at begrænse eller afbryde brugerens adgang til Google Voice.

Spam og kommerciel brug

Du må ikke sende eller tilvejebringe overførsel af spam, kommercielle meddelelser i stort antal eller automatiske meddelelser. Sådanne aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Udsendelse af kommercielle eller promoverende meddelelser til et stort antal brugere eller udsendelse af massemeddelelser.
  • Udsendelse af meddelelser via en automatiseret proces, f.eks. via et script.
  • Udsendelse af uønskede henvendelser eller massehenvendelser.
  • Opkald, som er i strid med love, der forbyder uopfordrede marketingopkald (f.eks. love om numre, der ikke må foretages opkald til).
  • Data mining af nogen form for webejendom (herunder Google) for at finde telefonnumre.
  • Salg, udveksling eller videregivelse af en persons telefonnummer til tredjeparter uden den pågældende persons samtykke til en sådan offentliggørelse.
  • Oppustning af opkaldstrafik (f.eks. trafikpumper, internationalt bedrageri med omsætningsandele).

Chikane og mobning

Du må ikke bruge Google Voice-tjenesten til at fremsætte trusler, mobbe eller chikanere.

Vold

Du må ikke vise afbildninger af grafisk eller umotiveret vold.

Beskyttelse af børn

Du må ikke distribuere indhold, der kan være skadeligt for mindreårige. Du må ikke distribuere indhold, der viser udnyttelse af børn, f.eks. billeder af seksuelt misbrug af børn eller indhold, der viser børn i seksuelle situationer.

Personefterligning

Du må ikke udgive dig for at være en anden person (ved brug af et telefonnummer eller på anden måde) eller på anden måde skabe tvivl om, hvem du er, eller hvem kilden til et telefonopkald er.

Immaterialret

Du må ikke krænke andres immaterielle rettigheder (herunder patenter, varemærker, forretningshemmeligheder, ophavsret og andre former for ejendomsret) eller opfordre til eller forårsage krænkelse af immaterielle rettigheder.

Privatliv

Du må ikke distribuere andre personers personlige og fortrolige oplysninger som for eksempel kreditkortnumre, personnumre eller kontoadgangskoder uden disse personers tilladelse.

Ulovlige aktiviteter

Du må ikke bruge Google Voice til at deltage i eller promovere ulovlige aktiviteter.

Skadelige produkter

Du må ikke sende vira, malware eller anden form for ondsindet eller skadelig kode. Du må ikke bruge Google Voice på en måde, der er til skade eller forstyrrelse for driften af netværket, serverne eller andre dele af Googles eller andres infrastruktur.

Forstyrrelse og misbrug af systemet

Du må ikke misbruge Google Voice-tjenesten eller forstyrre andre Google Voice-brugeres brug af Google Voice-tjenesten. For eksempel:

  • Du må ikke bruge Google Voice til at udføre data mining af telefonnumre eller andre oplysninger.
  • Du må ikke automatisere vores system med det formål at foretage telefonopkald eller sende meddelelser automatisk.
  • Du må ikke viderestille til telefonnumre, du ikke selv ejer eller har kontrol over.
  • Du må ikke oprette flere brugerkonti og ikke oprette brugerkonti ved hjælp af automatiserede metoder eller i falsk eller svigagtigt øjemed.
  • Du må ikke sælge, forhandle, videresælge eller på anden måde udnytte nogen Google Voice-konto eller Google Voice-tjenesten til uautoriserede kommercielle formål.
  • Du må ikke ændre, tilpasse, oversætte eller udføre reverse engineering af nogen del af Google Voice-tjenesten.
  • Du må ikke fjerne nogen meddelelser om copyright, varemærke eller andre ophavsretlige meddelelser i eller på Google Voice-tjenesten.
  • Du må ikke omformatere eller oprette rammer med nogen del af de websider, der er en del af Google Voice-tjenesten.

Kontoinaktivitet

Google kan tilbagekalde dit Google Voice-nummer (hvis du har et), såfremt du ikke har foretaget eller modtaget opkald eller sendt eller modtaget sms-beskeder i en periode på 6 måneder. Vi tilbagekalder ikke numre, der er blevet overflyttet til Google Voice eller er blevet gjort permanente.

Andre politikker