Udforsk resultater efter område

Når du søger efter en term i Google Trends, kan du se et kort, der viser de områder, hvor din term er populær. Mørkere nuancer angiver, hvor der med større sandsynlighed søges efter din term.

Hvis du sammenligner søgetermer, får du vist et verdenskort med forskellige nuancer baseret på, hvor populær termen er. Farvestyrken viser procentdelen af søgninger på den mest populære søgeterm i et pågældende område. Søgetermens popularitet skal ses i forhold til det samlede antal Google-søgninger, der er foretaget på et pågældende tidspunkt og på et pågældende sted.

Få flere oplysninger om et område

Hold markøren over et område for at få flere oplysninger om søgevolumen i et pågældende område. Til højre for kortet kan du også se en liste over områder eller byer rangeret efter termens popularitet.

Byområder

Byområder er geografiske områder, der generelt svarer til storbyområder. Google Trends dækker i øjeblikket kun byområder i nogle lande.

Følg vejledningen nedenfor for at få vist et byområde:

  1. Åbn Google Trends.
  2. Angiv en søgeterm, f.eks. "android.”
  3. Klik på USA på kortet i sektionen Regional interesse.
  4. Klik på en delstat på kortet.
  5. Klik på et byområde på kortet.

Hvis et område på kortet ikke er fremhævet, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen interesse. Google Trends-data justeres, så termen kan godt være anvendt i dette område, men den er muligvis mere populær i andre områder.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
false