Du kan oversætte tekst, håndskrift, billeder og tale til mere end 200 sprog med appen Google Oversæt. Du kan også bruge Oversæt på nettet.
Trin 1: Download appen Google Oversæt
Kom godt i gang ved at downloade appen Google Oversæt til Android.
Bemærk! Din enhed skal have et kamera med automatisk fokus og en dual-core CPU med ARMv7 for at kunne oversætte billeder mellem alle understøttede sprog ved hjælp af kameraet. Se producentens vejledning for at få tekniske oplysninger.
Trin 2: Konfigurer Google Oversæt
Tip! I version 6.10 og nyere kan du bruge et mørkt tema i appen Oversæt.
Første gang du åbner Google Oversæt, skal du vælge dit primære sprog og det sprog, du oftest har brug for at få oversat. Tryk på den nedadvendte pil for at vælge blandt de tilgængelige sprog.
Behold markeringen i afkrydsningsfeltet "Oversæt offline" for at downloade begge sprog til offlinebrug. Hvis et af sprogene ikke kan downloades, vises meddelelsen "Ikke tilgængelig offline".
Bemærk! Du skal som standard have forbindelse til et Wi-Fi-netværk, før du kan downloade et sprog.
Brug Google Oversæt på nettet
Gå til Google Oversæt for at bruge Google Oversæt på nettet.