AutoFyld

Brug funktionen AutoFyld til at udfylde webformularer med ét klik.

Aktiver eller deaktiver AutoFyld, eller tilføj en ny profil

  1. Klik på skruenøgleikonet skruenøgle på Toolbar.
  2. Under fanen AutoFyld skal du vælge (eller fravælge) afkrydsningsfeltet 'AutoFyld' AutoFyld øverst i vinduet .
  3. Klik på linket Tilføj ny profil for at oprette en ny profil.
  4. Opdater dine oplysninger i profilfelterne.
  5. Klik på Gem.

Sådan bruger du AutoFyld

Når du har oprettet en AutoFyld-profil, skal du klikke på knappen AutoFyld for automatisk at udfylde formularer med de oplysninger, du har angivet. Hvis du har opsat flere profiler, skal du klikke på pil ned ud for knappen AutoFyld for at vælge, hvilken profil du vil bruge.

Når du bruger AutoFyld, skal du være omhyggelig med de oplysninger, du angiver. Det er vigtigt, at du kun bruger denne funktion på websteder, som du har tillid til, da visse websteder kan forsøge at opfange dine oplysninger i skjulte felter eller i felter, der er svære at se.

Hvis du er usikker på, hvilke oplysninger du angiver, kan du se eksempel på dine data, inden de indsættes i formularen, ved at holde markøren over knappen AutoFyld eller over en af dine profiler.

Skift adgangskode til AutoFyld

Udover at gemme dine kontaktoplysninger i en AutoFyld-profil kan du også gemme dine kreditkortoplysninger og beskytte dem med en adgangskode. Hvis du glemmer din adgangskode, kan du nulstille den fra vinduet Toolbar-indstillinger. For at beskytte dine oplysninger vil nulstilling af din adgangskode også rydde dine kreditkortoplysninger.

For at nulstille adgangskoden til AutoFyld skal du følge disse trin:

  1. Klik på skruenøgleikonet skruenøgle på Toolbar.
  2. Klik på fanen AutoFyld i vinduet Toolbar-indstillinger.
  3. Klik på Har du glemt adgangskoden? i afsnittet Kreditkort.
  4. Klik på Ja eller OK for at rydde din adgangskode og dine kreditkortoplysninger.
  5. Klik på Gem.