Vejledning i sikkerhed og lovgivning for Google Nest Doorbell (med batteri)

Her finder du produktoplysninger

Denne brugervejledning indeholder de grundlæggende sikkerhedsretningslinjer i papirudgaven af folderen om sikkerhed og garanti, der fulgte med din Google Nest Doorbell ("Nest Doorbell" eller "Enhed"). Den indeholder også yderligere oplysninger om sikkerhed, lovgivning og garanti i forbindelse med Nest Doorbell.

Oplysninger om sikkerhed, miljø og lovgivning: g.co/nest/legal

Oplysninger om garanti i det land, hvor enheden er købt, f.eks. anvisninger om, hvordan du søger erstatning: g.co/nest/legal

Oplysninger om Eco-design (energieffektivitet): g.co/ecodesign

Omfattende onlinehjælp: g.co/nest/help

Sikkerhedsadvarsler

 Advarsel!ADVARSEL! OPLYSNINGER OM SUNDHED OG SIKKERHED: LÆS FØR BRUG FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR PERSONSKADE, UBEHAG, SKADE PÅ EJENDOM, HERUNDER SKADER PÅ DIN NEST DOORBELL, TILBEHØR ELLER ANDRE FORBUNDNE ENHEDER OG ANDRE POTENTIELLE FARER.

Håndtering

Vær forsigtig, når du håndterer din Nest Doorbell. Du kan beskadige enheden eller batteriet, hvis du taber, bøjer, brænder, maser eller perforerer enheden, eller hvis du skiller den ad. Nest Doorbell og dens opladerkabel er designet til at fungere bedst i omgivelser, hvor temperaturen er mellem -20 °C og 40 °C, og bør opbevares i omgivelser, hvor temperaturen er mellem -20 °C og 80 °C. Undgå at udsætte din Nest Doorbell for temperaturer over 80 °C, da det kan beskadige dørklokken, overophede batteriet og medføre brandfare.

Reparation og service

Forsøg ikke selv at reparere din Nest Doorbell. Hvis du skiller enheden ad, kan det forårsage skade på din enhed eller medføre, at enheden ikke længere er vandafvisende.

Kontakt kundeservice, hvis din Nest Doorbell ikke fungerer korrekt eller er beskadiget: g.co/nest/support

Strøm/opladning

Din enhed er designet til at blive monteret på væggen. Monter enheden i overensstemmelse med lokale bygnings- og installationsreglementer ved at bruge en bundplade, vægskruer og murplugs, der passer til din væg. Hvis du slutter din Nest Doorbell til et eksisterende ledningsnet, skal du slukke for strømmen til dørklokken, inden du installerer den. Brug desuden kun det medfølgende kabelstik, da brug af andre stik kan forårsage brand, elektrisk stød, personskade eller beskadigelse af enheden eller anden ejendom. Gå til g.co/nest/installdoorbell for at få yderligere vejledning i vægmontering. 

Sørg for, at der er god ventilation omkring opladerkablet og enheden, når de er i brug. Hvis du bruger et beskadiget opladerkabel, eller du bruger det i fugtige omgivelser, kan dette forårsage brand, elektrisk stød, personskade eller beskadigelse af enheden eller anden ejendom. Udsæt ikke enheden for væsker, da det kan forårsage kortslutning og overophedning. Hvis enheden bliver våd, må du ikke forsøge at tørre den ved hjælp af en ekstern varmekilde. Oplad ikke enheden, når den er våd eller er i direkte sollys.

Sørg for, at du har nem adgang til opladerkablet under opladningen. Dette produkt er udviklet til at blive opladet med en godkendt begrænset strømkilde (LPS, Limited Power Source) i henhold til IEC 60950-1/IEC 62368-1 med en udgangseffekt på 5 V DC og 1,5 A. Oplad kun din Nest Doorbell med det medfølgende opladerkabel. Hvis du bruger et andet kabel, kan dette forårsage brand, elektrisk stød, personskade eller beskadigelse af enheden.

Beskyttelse af børn

Denne enhed er ikke legetøj. Din Nest Doorbell kan indeholde små dele, plastik-, glas- eller metalelementer og dele med skarpe kanter, der kan forårsage skade eller udgøre en kvælningsfare. Børn kan blive kvalt i ledninger og kabler. Hold Nest Doorbell-kabler uden for børns rækkevidde (mere end 1 meter væk), og lad dem ikke lege med enheden og dens tilbehør. De kan komme til skade eller forårsage skade på andre eller enheden ved et uheld.

Batteri

Denne enhed indeholder et genopladeligt batteri af typen lithium-ion, som er en følsom komponent, der kan forårsage skade, hvis det beskadiges. Forsøg ikke at fjerne batteriet. Kontakt Google eller en autoriseret Google-tjenesteudbyder, hvis batteriet skal udskiftes, eller hvis du taber batteriet og har mistanke om, at det er beskadiget. Hvis batteriet udskiftes af ikke-kvalificerede fagfolk, kan det beskadige din enhed. Forkert udskiftning eller brug af et ikke-godkendt batteri kan medføre risiko for brand, eksplosion, lækage eller andre farer. Batteriet må ikke modificeres, renoveres eller punkteres. Forsøg ikke at indsætte genstande i batteriet, udsætte batteriet for eller nedsænke det i vand eller andre væsker, og udsæt ikke batteriet for ild, overdreven varme og/eller andre farer.

Bortskaffelse, transport og genbrug

Du skal bortskaffe og transportere din enhed, batterierne og tilbehøret i henhold til lokale miljø- og transportbestemmelser. Du må ikke transportere dem på upassende vis eller bortskaffe dem sammen med husholdningsaffald. Forkert bortskaffelse eller transport kan føre til brand, eksplosion eller andre farer. Undlad at åbne, mase eller brænde enheden eller udsætte den for temperaturer over 45 °C. Du kan få flere oplysninger om genbrug af enheder, batterier og tilbehør på https://g.co/nest/recycle.

Interferens med medicinsk udstyr

Din enhed bruger radioer og andre komponenter, der udsender elektromagnetiske felter, og indeholder også magneter.  Disse elektromagnetiske felter og magneter kan forstyrre pacemakere og andet indopereret medicinsk udstyr. Nest Doorbell skal altid holdes på sikker afstand fra pacemakere og andet indopereret medicinsk udstyr. Hvis du har spørgsmål vedrørende brugen af din Google-enhed med eller i nærheden af din pacemaker eller andet indopereret medicinsk udstyr, bør du tale med din læge, før du bruger Nest Doorbell. Hvis du har mistanke om, at din Nest Doorbell forstyrrer din pacemaker eller andet indopereret medicinsk udstyr, skal du slukke din Google-enhed og kontakte din læge for at få oplysninger om dit medicinske udstyr.

Radiofrekvent stråling

Denne enhed er blevet evalueret og overholder gældende lovmæssige krav om eksponering for radiobølger og er udviklet og fremstillet til ikke at overskride de gældende emissionsgrænser for eksponering for RF-energi. For at opfylde de gældende krav vedrørende RF-eksponering skal afstanden mellem enhedens antenne og personer være minimum 20 cm under brug.

LED-lamper

De LED-lamper, der er synlige på din enhed, er sikre under forhold, der med rimelighed kan forudsiges, i henhold til kravene i IEC 62471. Det anbefales dog, at du ikke retter LED-lamperne mod nogens øjne.

Korrekt håndtering og anvendelse

Følg disse retningslinjer, når du bruger, opbevarer eller rengør din Nest Doorbell.

Driftstemperatur

Undlad at bruge eller oplade Nest Cam i omgivende temperaturer under -20 °C eller over 40 °C. Hvis enhedens indre temperatur overstiger de normale driftstemperaturer, kan følgende ske, mens enheden forsøger at regulere temperaturen: Nedsat ydeevne, dårligere forbindelse, problemer med opladning og slukning af skærmen eller enheden. Du kan muligvis ikke bruge enheden, mens den regulerer temperaturen. Flyt enheden til et koldere (eller varmere) sted, og vent et par minutter, før du prøver at bruge den igen.

Pleje og rengøring

Nest Doorbell og strømadapteren/opladeren skal frakobles inden rengøring. Du må ikke rengøre Nest Doorbell, mens den oplades, da dette kan forårsage personskade eller skade på enheden. Undgå brug af opløsningsmidler og slibemidler, der kan beskadige produktets overflade. Du må ikke bruge kemiske rensemidler, pulvere eller andre kemiske rengøringsmidler (f.eks. benzen) til at rengøre Nest Doorbell eller tilbehøret.

Vi anbefaler, at du rengør din Nest Doorbell ved at tørre det af med en blød, fnugfri klud. Brug en tør klud til striber, pletter eller støv.

Hvis du vil desinficere din Nest Doorbell, kan du bruge almindelige desinficerende klude til husholdningsbrug eller klude med 70 % isopropylalkohol. Undlad at bruge renseservietter med blegemiddel.

Vandafvisning

Din Nest Doorbell er vejrbestandig i overensstemmelse med dens IP54-klassificering, men den er ikke vandtæt.  Den vejrbestandige tilstand er ikke permanent og kan blive kompromitteret som følge af normal slitage, reparation eller adskillelse og beskadigelse af enheden. Udsæt ikke Nest Doorbell for væsker, da det kan forårsage kortslutning og overophedning. Enhedens opladerkabel er ikke vandafvisende og må ikke udsættes for væsker.

Service og support

Uautoriserede reparationer eller ændringer kan resultere i permanent beskadigelse af enheden og kan påvirke din garantidækning og lovgodkendelser. Din Nest Doorbell bør kun repareres af Google eller en Google-autoriseret tjenesteudbyder.

Få onlinehjælp og support på g.co/nest/help.

Kontakt en ekspert på g.co/nest/contact.

Få onlinehjælp og support på g.co/nest/help. Du kan kontakte kundeservice på 1800 905 941 (Australien) eller 03 288 9187 (New Zealand).

Hvis du sender din Nest Doorbell ind til service, modtager du muligvis en erstatningsenhed i stedet for din oprindelige enhed. Produkter, der indleveres til reparation, kan blive udskiftet med renoverede produkter af samme type i stedet for at blive repareret. Renoverede dele kan blive brugt til at reparere produkter. Hvis produkterne indeholder brugergenererede data, kan en reparation eller udskiftning betyde, at disse data mistes.

Oplysninger om lovgivning

Du kan finde oplysninger om lovgivning, certificering og overensstemmelsesmærker, der gælder specifikt for Nest Doorbell, på din Nest Doorbell eller på https://g.co/nest/legal.

EMC-overensstemmelseserklæring

Vigtigt! Denne enhed og dens kabler er testet for overensstemmelse med elektromagnetisk kompatibilitet (EMC, Electromagnetic Compatibility) under forhold, som omfattede brug af kompatible eksterne enheder og afskærmede kabler mellem systemkomponenterne. Det er vigtigt, at du bruger kompatible eksterne enheder og afskærmede kabler mellem systemkomponenterne for at reducere risikoen for at forårsage interferens i radioer, fjernsyn og andre elektroniske enheder.

Oplysninger om lovgivning: USA

Overholdelse af FCC-regler

Bemærk! Dette udstyr er blevet testet og er i overensstemmelse med grænserne for digitale klasse B-enheder i henhold til kapitel 15 i FCC-reglerne. Disse grænser er fastsat for at give rimelig beskyttelse mod skadelig interferens i installationer i beboelsesejendomme. Dette udstyr genererer, anvender og kan udstråle radiofrekvensenergi, og hvis det ikke installeres og bruges i overensstemmelse med instruktionerne, kan det medføre skadelig interferens i forhold til radiokommunikation. Der er dog ingen garanti for, at interferens ikke vil forekomme i en bestemt installation. Hvis dette udstyr forårsager skadelig interferens i radio- eller tv-modtagelse, hvilket kan konstateres ved at tænde og slukke for udstyret, opfordrer vi dig til at forsøge at udbedre forholdene ved at prøve en eller flere af følgende løsninger:

  • Drej eller flyt modtagerantennen.
  • Øg afstanden mellem udstyret og modtageren.
  • Slut udstyret til en stikkontakt på et andet kredsløb end det, modtageren er tilsluttet.
  • Kontakt forhandleren eller en uddannet radio-/tv-tekniker for at få hjælp.

Ændringer eller modifikationer, der ikke er udtrykkeligt godkendt af Google, kan ugyldiggøre din ret til at bruge udstyret.

Denne enhed overholder kapitel 15 i FCC-reglerne. Brugen af udstyret er underlagt følgende to betingelser:

  1. Disse enheder må ikke forårsage skadelig interferens.
  2. Disse enheder skal acceptere enhver modtaget interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket brug.

Model: GWX3T
Produktnavn: Nest Doorbell

Ansvarlig part
Google LLC
1600 Amphitheatre Parkway
Mountain View, CA 94043, USA
g.co/nest/contact

Batteriopladerens effektivitet

Lovmæssige oplysninger: Canada

Industry Canada, klasse B

Denne enhed overholder ICES-003-grænserne for klasse B.

Nest Doorbell overholder ISED-licensfritagede RSS-standarder. Ved brug af enheden skal følgende to betingelser overholdes: (1) Enheden må ikke forårsage skadelig interferens, og (2) enheden skal acceptere al interferens, herunder interferens, der kan resultere i uønsket brug af enheden.

Le présent appareil est conforme aux CNR d'ISDE Canada applicables aux appareils radio exempts de licence. L'exploitation est autorisée aux deux conditions suivantes: 

(1) l'appareil ne doit pas produire de brouillage, et 
(2) l'appareil doit accepter tout brouillage radioélectrique subi, même si le brouillage est susceptible d'en compromettre le fonctionnement.

Lovmæssige oplysninger: EU/Storbritannien

EU-overensstemmelseserklæring

Google LLC erklærer hermed, at radioudstyr af typen GWX3T er i overensstemmelse med direktivet 2014/53/EU (radioudstyrsdirektivet). Hele overensstemmelseserklæringen kan ses på g.co/pixel/conformity.

Google Commerce Limited, 70 Sir John Rogerson’s Quay, Dublin 2, Irland

CE-mærke

Overensstemmelseserklæring for Storbritannien

Google LLC erklærer hermed, at elektrisk udstyr af typen GWX3T er i overensstemmelse med de relevante lovpligtige krav. Hele overensstemmelseserklæringen kan ses på g.co/pixel/conformity.

Google Commerce Limited, UK establishment, Belgrave House, 76 Buckingham Palace Road, London, SW1W 9TQ, Storbritannien.

Frekvensbånd og strøm

EU, Storbritannien

Data, der er angivet her, er den maksimale radiofrekvensstrøm, der overføres i frekvensbåndet eller frekvensbåndene, hvor radioudstyret bruges.

Frekvens Strøm
Wi-Fi 2 400-2 483,5 MHz Maks. 20 dBm
Bluetooth: 2 400-2 483,5 MHz Maks. 10 dBm

Radiofrekvensinterferens

Google er ikke ansvarlig for radio- eller tv-interferens, som skyldes uautoriseret ændring af enhederne eller tilbehør, eller som skyldes udskiftning eller tilslutning af andre forbindelseskabler og andet udstyr end det, der er specificeret af Google. Det er brugerens ansvar at udbedre interferens, der skyldes en sådan uautoriseret ændring, udskiftning eller tilslutning. Google og godkendte Google-forhandlere eller -distributører er ikke ansvarlige for eventuelle skader eller overtrædelser af lovgivningen, som kan opstå, hvis brugeren ikke overholder disse retningslinjer.

Direktiv om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE, Waste Electrical and Electronic Equipment) og Batteridirektiv

Smid ikke batterier i skraldespanden

WEEE-symbolet ovenfor angiver, at dette produkt og dets batterier ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffald i henhold til lokale love og regler. Når dette produkts livscyklus er forbi, skal du aflevere det på en genbrugsplads, som er godkendt af de lokale myndigheder, så det kan bortskaffes eller genbruges på sikker vis. Når produktet, dets batterier og elektroniske tilbehør bortskaffes korrekt og genbruges, er det med til at spare på naturressourcer samt beskytte menneskers helbred og skåne miljøet.

Yderligere lovmæssige oplysninger: Tyskland

§ 10 I 2 ElektroG: Vor der Entsorgung dieses Geräts (i) Altbatterien/-akkus, sofern sie nicht vom Gerät umschlossen sind, und zerstörungsfrei entnehmbare Lampen zerstörungsfrei trennen und (ii) alle personenbezogenen Daten löschen. § 17 I und II ElektroG: Viele Vertreiber müssen Altgeräte kostenlos zurücknehmen.

Overholdelse af RoHS

Denne enhed overholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af den 8. juni 2011 med hensyn til begrænsning af brugen af bestemte skadelige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) samt dets ændringer.

REACH

REACH (Registration, Evaluation, Authorization and Restriction of Chemicals, EF-forordning nr. 1907/2006) er EU's regelsæt for kemiske stoffer. Google overholder alle krav i forordningen, og vi er dedikeret til at give vores kunder oplysninger om forekomsten af særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer, Substances of Very High Concern) i henhold til REACH. Du kan kontakte Google på Env-Compliance@google.com for at få flere oplysninger.

Producent: Google LLC, 1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA

Lovmæssige oplysninger: Japan

Dette er klasse B-udstyr. Selvom udstyret er udviklet til brug i boligområder, kan det forværre signalet, hvis det bruges nær en radiomodtager eller tv-modtager. Følg derfor brugervejledningen.                                                                

VCCI-B

VCCI-billede

Lovmæssige oplysninger: Mexico

La operación de este equipo está sujeta a las siguientes dos condiciones: (1) es posible que este equipo o dispositivo no cause interferencia perjudicial y (2) este equipo o dispositivo debe aceptar cualquier interferencia, incluyendo la que pueda causar su operación no deseada

Elektriske klassificeringer: 8-24 V AC, 50 mA (hvis der bruges ledning)

Begrænset garanti

Den begrænsede garanti kan også ses i Googles center for hardwaregaranti.

Google Nest Doorbell, G-logoet og Google er varemærker tilhørende Google LLC

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17242211308125713005
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false