Google Pay beskytter din konto og dine betalingsoplysninger med flere sikkerhedslag og en af verdens mest avancerede sikkerhedsmæssige infrastrukturer.
Alt det, vi udvikler, er beskyttet af effektive indbyggede sikkerhedsteknologier, der hjælper med at registrere og blokere trusler som f.eks. spam, malware og virus.
Vil du gerne vide, hvad Google Pay gør for at holde dine oplysninger sikre? Læs videre for at finde ud af, hvad der sker, når du tilføjer et kort, og når du betaler i butikker.
Når du tilføjer et kort
Her kan du se, hvad der sker, når du føjer et kort til Google Pay ved hjælp af appen.
På din enhed
Google Pay-appen gemmer ikke det fysiske nummer på dit kort, men giver det et unikt virtuelt kontonummer.
Du er nødt til at låse din telefon op for at foretage de fleste betalinger. Dette er et ekstra sikkerhedsniveau, hvis din telefon bliver stjålet.
Hvis du taber din telefon, eller den bliver stjålet, kan du via fjernadgang finde, låse eller slette den ved hjælp af Find min enhed.
På vores servere
Google-tjenester beskyttes konstant af en af verdens mest avancerede sikkerhedsinfrastrukturer. Denne indbyggede sikkerhed registrerer og forebygger trusler på nettet, så du trygt kan regne med, at dine personlige oplysninger er sikre.
Få flere oplysninger om Googles sikkerhedsinfrastruktur.
Når du betaler i butikker
Dit kortnummer deles ikke
Når du betaler, deler Google Pay det virtuelle kontonummer, der er tildelt dit kort, med butikken. Butikken bruger så dette nummer for at få betalingen fra din bank. Dit fysiske kortnummer deles ikke med butikken.
Dine oplysninger leveres kun til betalingsterminalen
Google Pay bruger NFC (Near Field Communication) til at sende dine kortoplysninger til butikken. NFC fungerer kun inden for kort afstand af en anden enhed. På den måde kan dine oplysninger ikke blive stjålet.
Flere oplysninger om sikkerhed
Få mere at vide om, hvordan du kan sikre dine oplysninger ved hjælp af Google Pay.