Google Pay er den hurtige, nemme og sikre metode til betaling på websites, i apps og i butikker ved hjælp af de kort, der er gemt på din Google-konto. Du skal have en Android-telefon for at kunne bruge Google Pay til at betale i butikker.
Du behøver ikke at bekymre dig om dine kreditkortbonusser – du får de samme fordele, når du bruger dit kort via Google Pay, som hvis du scanner det på traditionel vis. Med Google Pay kan du også gemme dine loyalitetskort, gavekort og billetter og betale i offentlig transport ved hjælp af din telefon.
Sådan kan du bruge Google Pay
Betal i butikker
Lad bare pungen blive i lommen. Du skal blot låse din telefon op, holde bagsiden af telefonen op mod terminalen i et par sekunder og følge vejledningen for at betale i supermarkeder, på apoteker og i andre butikker.
Brug loyalitetskort og gavekort
Optjen point, og indløs gavekort i dine foretrukne butikker. Se, hvordan du føjer loyalitetskort og gavekort til Google Pay.
Brug billetter til fly eller begivenheder
Føj billetter til fly eller begivenheder direkte til Google Pay. Uanset om du befinder dig i lufthavnen eller står i køen uden for koncertstedet eller stadion, er din telefon det eneste, du skal bruge for at få adgang.
Se, hvordan du bruger billetter til fly eller begivenheder.
Betal i offentlig transport
Gør dit pendlerliv nemmere ved at gemme dine tog- og busbilletter i Google Pay.
Har du brug for hjælp til at komme i gang?
Du kan læse denne detaljerede vejledning for at komme godt i gang med Google Pay. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at komme i gang.