Google Optimize og Optimize 360 blev udfaset den 30. september 2023, og eventuelle eksperimenter og personlige tilpasninger, der stadig var aktive på denne dato, er blevet deaktiveret.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er Optimize blevet udfaset?
Vi giver fortsat ejere og administratorer af virksomheder af enhver størrelse mulighed for at forbedre brugeroplevelsen via integration af A/B-test fra tredjepart i Google Analytics 4, og vi fastholder vores fokus på at tilbyde kunderne de mest effektive løsninger og integrationer via Google Analytics 4.
Selvom Optimize var et veletableret produkt, manglede det mange af de funktioner og tjenester, som vores kunder efterspørger og har behov for i forbindelse med eksperimentering, og vi har derfor besluttet os for at investere i løsninger, som efter vores mening vil være mere effektive for kunderne.
Hvordan ser testprocessen i Google Analytics ud i fremtiden?
Vi samarbejder med følgende udbydere af A/B-testløsninger (angivet i alfabetisk rækkefølge):
- AB Tasty
- Optimizely
- VWO
Vi har gjort vores API'er offentligt tilgængelige, så alle har mulighed for at integrere deres værktøj til A/B-test i Google Analytics. Få flere oplysninger om integrationen
Hvilke konsekvenser får dette med hensyn til Firebase A/B-test?
Firebase A/B-test gør det lettere for dig at optimere brugeroplevelsen i dine apps takket være nem mulighed for at køre, analysere og skalere produkt- og marketingeksperimenter. I Firebase bruges Google Optimize-infrastrukturen til resultatberegning for alle eksperimenter, der blev startet den 23. oktober 2023 eller tidligere, og disse eksperimenter understøttes, indtil de standses. Til alle nye eksperimenter, der er startet den 23. oktober 2023 eller senere, anvendes der frekvensbaseret resultatberegning i stedet for resultatberegning baseret på Google Optimize-infrastrukturen. Få flere oplysninger om Firebase A/B-tests.