Oversigt for brugere

Hvad er Google Surveys?

Google Surveys er et markedsanalyseværktøj, der giver analysefirmaer mulighed for nemt at oprette onlineundersøgelser, så de kan træffe mere velfunderede forretningsbeslutninger. Brugerne besvarer undersøgelsesspørgsmålene i Google Panel-appen eller via vores netværk af onlineudgivere og får herved belønninger. Google analyserer automatisk svar og leverer dataene tilbage til analysefirmaerne via en nem og overskuelig brugergrænseflade.

Sig din mening, og få belønninger

Når du deltager i en undersøgelse via Google Panel, bliver din besvarelse kombineret med de øvrige besvarelser og delt med det markedsanalysefirma, der har skrevet undersøgelsesspørgsmålene. Dine svar fra undersøgelser bliver muligvis også midlertidigt knyttet til din Google-konto. Som bruger får du som belønning for din deltagelse kredit til brug i Google Play Butik (hvis du bruger Android-appen) eller penge på din PayPal-konto (hvis du bruger iOS-appen).

Google Panel sporer din belønningshistorik separat for hver platform og angiver ikke en samlet oversigt for alle platforme. Kredit eller penge, du tjener på én platform, overføres aldrig til en anden platform, men er altid tilgængelige for dig på den oprindelige platform.

Vi opfordrer alle brugere til at svare ærligt. Det beløb, der gives i form af Google Play-kredit eller PayPal-udbetaling, varierer, og tildelingen er ikke afhængig af en bestemt besvarelse af et bestemt spørgsmål. Vi overvåger brugeres adfærd for at forhindre snyd og sikre, at analysefirmaerne får så præcise og retvisende data som muligt.

Se Googles privatlivspolitik for at få flere oplysninger om beskyttelsen af personlige oplysninger i dine undersøgelsessvar.

Rapportering om misbrug af vores tjenester

Hvis du ser indhold, som du mener overtræder vores programpolitikker eller Googles servicevilkår, kan du hjælpe os ved at kontakte Surveys-teamet.

Når du udfylder formularen, bedes du give detaljerede oplysninger om undersøgelsens spørgsmål. Vi fjerner kun spørgsmålet, hvis det overtræder vores programpolitikker. Af hensyn til beskyttelsen af personlige oplysninger kan vi ikke fortælle dig resultatet af en gennemgang af rapporterede overtrædelser. Du kan dog være helt sikker på, at vi træffer relevante foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
5109849553601082544
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
74002
false
false