Du kan finde og konfigurere visse enheder i nærheden af dig ved hjælp af din Android-telefon.
Vigtigt!
- Nogle af disse trin virker kun i Android 10 og nyere versioner. Se, hvilken Android-version du har.
- Nogle af disse trin kræver, at du trykker på skærmen.
Konfigurer nye enheder i nærheden af dig
Trin 1: Konfigurer din telefon
- Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du gøre følgende på din telefon:
- Hvis du har deaktiveret notifikationer på enheden, skal du aktivere dem. Se, hvordan du aktiverer notifikationer.
Trin 2: Konfigurer den nye enhed
Du kan konfigurere Chromecast, Wear OS-ure, andre Android-telefoner og -tablets eller tilbehør, der understøtter Hurtig parring. Det fremgår af emballagen, hvis tilbehøret fungerer sammen med Hurtig parring. På mange enheder står der også "Made by Google" eller "Made for Google". Find tilbehør i Google Store.
- Tænd en ny enhed, der endnu ikke er konfigureret. Aktivér parringstilstand på enheden.
- Tænd for telefonens skærm.
- Du får en notifikation på din telefon om, hvordan du konfigurerer den nye enhed.
- Tryk på notifikationen.
- Følg vejledningen på skærmen.
Aktivér eller deaktiver notifikationer
Du modtager som standard notifikationer om enheder i nærheden, som kan konfigureres. Selvom du deaktiverer notifikationer, kan du stadig finde enheder i nærheden ved at åbne appen Indstillinger på telefonen.
- Åbn appen Indstillinger på din telefon.
- Tryk på Google Enheder og deling Enheder.
- Aktivér eller deaktiver Søg efter enheder i nærheden.
Løs problemer med konfiguration af enheder
- Hvis du ikke kan finde en notifikation, kan du søge efter enheden i appen Indstillinger Google Enheder og deling Enheder.
- Tjek, at du er tæt nok på enheden. Din telefon skal være inden for 0,5 meter af tilbehør, der fungerer sammen med Hurtig parring.
- Sørg for, at Bluetooth og Lokation er slået til på din telefon.
- Tjek, at din telefon har forbindelse til et Wi-Fi-netværk eller mobilnetværk.
Tip! Din telefon kan ikke finde og konfigurere alle enheder automatisk. Hvis du ikke kan finde en enhed i appen Indstillinger, kan du prøve at oprette forbindelse på en anden måde, f.eks. via Bluetooth. Se, hvordan du aktiverer Bluetooth.