Løs problemer med en Android-enhed, der ikke starter op eller ikke kan tændes

Hvis din Android-telefon eller -tablet ikke kan starte op, ikke vil tænde, har sort skærm, eller hvis den slukker, umiddelbart efter den blev tændt, kan følgende vejledning muligvis løse problemet.

Prøv først at holde afbryderknappen inde i 5-7 sekunder. Det får normalt enheden til at genstarte.

Trin 1: Find og ret fejl i forbindelse med kabel, oplader, stikkontakt og cover

  1. Brug den oplader og det kabel, der fulgte med din enhed. Du kan tjekke, om opladeren og kablet fungerer, ved at prøve at bruge dem sammen med en anden enhed.
  2. Tjek, om kablet er sluttet korrekt til opladeren og din enhed. Sørg for, at der ikke er støv, fnuller eller lignende i enhedens port.
  3. Sæt opladeren i en stikkontakt. Du kan tjekke, om stikkontakten fungerer, ved at tilslutte noget andet, f.eks. en lampe.
  4. Sørg for, at der ikke er noget tilbehør, f.eks. cover eller batterisæt, som dækker for enhedens sensorer eller trykker på dens knapper.

Trin 2: Find og ret fejl i forbindelse med batteriopladning

Et af følgende vises inden for et minut, efter du har tilsluttet din Android-enhed via et kabel, en oplader og en stikkontakt, som fungerer:

  • Et batteriikon: Hvis du ser dette, er din telefon slukket og i gang med at oplade. Du kan genstarte med det samme.
  • Hvis du ser et rødt lys, er batteriet helt afladet. Hvis det røde lys blinker, er der ikke nok strøm til, at enheden kan tænde. Oplad din telefon i mindst 30 minutter, inden du genstarter den.

Du kan genstarte din telefon ved at holde afbryderknappen inde i et par sekunder. Tryk derefter på Genstart Genstart på skærmen (hvis du ikke kan se "Genstart", kan du trykke på afbryderknappen og holde den inde i ca. 30 sekunder, indtil telefonen genstarter).

Bemærk! Batteriikoner og -lamper kan variere, alt efter hvilken enhed du har. Du kan kontakte producenten af din enhed for at få oplysninger om den.

Trin 3: Find og ret fejl i forbindelse med skærmen

Hvis du ikke kan se et batteriikon eller et rødt lys, når du har tilsluttet din Android-enhed, kan der være et problem med din skærm.

  1. Hold afbryderknappen inde i ca. 30 sekunder.
  2. Vent ca. 2 minutter.
  3. Få din telefon til at ringe. Du kan ringe til den fra en anden telefon eller via Find min enhed. Se, hvordan du gør.
  4. Når din telefon ringer, kan du få flere oplysninger om, hvordan du finder og retter fejl i forbindelse med skærmen.

Trin 4: Find og ret fejl med avancerede trin

Valgmulighed 1: Fejlfinding ved tilslutning til en computer
  1. Træk stikket ud af opladeren.
  2. Sørg for, at din computer er tændt og tilsluttet en strømkilde.
  3. Slut din Android-enhed til computerens USB-port med det kabel, der fulgte med enheden.
  4. Vent 10-15 minutter.
  5. Træk stikket ud af din enhed, og sæt det i igen inden for 10 sekunder.
  6. Inden for et minut vises et af følgende:
    • Hvis du ser et batteriikon, er din enhed slukket og oplader.
    • Hvis du ser et rødt lys, er batteriet helt afladet. Hvis det røde lys blinker, er der ikke nok strøm til, at enheden kan tænde.
  7. Oplad din enhed i mindst 30 minutter.
  8. Hold afbryderknappen inde i et par sekunder.
  9. Tryk på Genstart Genstart på skærmen. Hvis du ikke kan se "Genstart", kan du holde afbryderknappen inde i ca. 30 sekunder, indtil enheden genstarter.

Bemærk! Batteriikoner og -lamper kan variere, alt efter hvilken enhed du har. Du kan kontakte producenten af din enhed for at få oplysninger om den.

Valgmulighed 2: Find og ret fejl ved hjælp af knapperne på telefonen

Mens din enhed er tilsluttet, skal du holde knappen Lydstyrke og afbryderknappen inde samtidig i mindst 20 sekunder.

  • Hvis du ser et rødt lys, er batteriet helt afladet.

    1. Oplad din enhed i mindst 30 minutter.
    2. Hold afbryderknappen inde i et par sekunder.
    3. Tryk på Genstart Genstart på skærmen.
  • Hvis du ser en Android-robot sammen med ordet "Start" med en pil omkring:

    1. Tryk på Lydstyrke ned, indtil du ser valgmuligheden "Sluk". Tryk på afbryderknappen for at vælge "Sluk".
    2. Oplad din enhed i mindst 30 minutter. 
    3. Hold afbryderknappen inde i et par sekunder.
    4. Tryk på Genstart Genstart på skærmen. Hvis du ikke kan se "Genstart", kan du holde afbryderknappen inde i ca. 30 sekunder, indtil telefonen genstarter.

Bemærk! Batteriikoner og -lamper kan variere, alt efter hvilken enhed du har. Du kan kontakte producenten af din enhed for at få oplysninger om den.

Relaterede artikler