Sæt et SIM-kort i en Nexus-enhed

Hvis du vil slutte enheden til et mobilnetværk, skal du indsætte et SIM-kort. Hvis der ikke er installeret et kort, vises meddelelsen "Intet SIM-kort".

Sådan får du et SIM-kort

Hvis du ikke har et SIM-kort til din enhed, skal du kontakte dit mobilselskab. Ud over at forsyne dig med et SIM-kort aktiverer de også dit SIM-kort, så du kan begynde at bruge det med det samme. Se vejledningen til din enhed nedenfor for at finde ud af, hvilken type SIM-kort, du skal bruge.

Installer et SIM-kort

VIGTIGT! Pas på, at du ikke bøjer eller ridser SIM-kortet, og undgå at udsætte det for statisk elektricitet, vand eller snavs. Opbevar SIM-kort uden for små børns rækkevidde.

Se vejledningen for din enhed nedenfor:

Telefoner

Nexus 5X

SIM-korttype

Nexus 5X anvender et nano-SIM-kort.

Sprint-brugere: Eksisterende Sprint-SIM-kort fungerer ikke til Nexus 5X, så du skal bruge et nyt SIM-kort fra Sprint.

Placering af SIM-kortbakken

SIM-kortbakken er placeret øverst i venstre side af telefonen. Kortbakken skubbes ud ved at trykke inden i det lille hul på højre side af bakkeåbningen.

Vejledning

  1. Sluk telefonen, og find det lille hul til SIM-kortbakken. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort, som fulgte med telefonen, i hullet.
  2. Tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.
  3. Tag bakken ud, og placer nano-SIM-kortet i den.
  4. Sæt forsigtigt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i telefonen.
  5. Tænd telefonen. Du er muligvis nødt til at genstarte telefonen, før du kan begynde at modtage et mobilsignal.
Nexus 6P

SIM-korttype

Nexus 6P anvender et nano-SIM-kort.

Sprint-brugere: Eksisterende Sprint-SIM-kort fungerer ikke til Nexus 6P, så du skal bruge et nyt SIM-kort fra Sprint.

Placering af SIM-kortbakken

SIM-kortbakken er placeret øverst i venstre side af telefonen. Kortbakken skubbes ud ved at trykke inden i det lille hul på højre side af bakkeåbningen.

Vejledning

  1. Sluk telefonen, og find det lille hul til SIM-kortbakken. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort, som fulgte med telefonen, i hullet.
  2. Tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.
  3. Fjern bakken, og placer nano-SIM-kortet i den.
  4. Sæt forsigtigt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i telefonen.
  5. Tænd telefonen. Du er muligvis nødt til at genstarte telefonen, før du kan begynde at modtage et mobilsignal.
Nexus 6

SIM-korttype

Nexus 6 anvender et nano-SIM-kort.

Placering af SIM-kortbakken

SIM-kortbakken er placeret øverst på telefonen ved siden af hovedtelefonstikket. Kortbakken skubbes ud ved at trykke inden i det lille hul på højre side af bakkeåbningen.

Vejledning

  1. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort, som fulgte med telefonen, i hullet.

  2. Tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.

  3. Tag bakken ud, og placer nano-SIM-kortet i den.

  4. Sæt forsigtigt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i telefonen.

Du er muligvis nødt til at genstarte telefonen, før du kan begynde at modtage et mobilsignal.

Nexus 5

Sådan installerer du et mikro-SIM-kort:

  1. Kig efter SIM-kortbakken, som er placeret på højre side af telefonen under afbryderknappen. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort (der følger med telefonen) ind i udskubningsknappen, som er det lille hul lige under bakkens låg.

  2. Tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.

  3. Fjern bakken, og placer mikro-SIM-kortet i den, så kortets vinklede hjørne passer med bakken.

  4. Skub forsigtigt bakken tilbage i telefonen.

Hvis telefonen er tændt, skal du genstarte den for at oprette forbindelse til mobilnetværket.

Nexus 4

SIM-kortbakken er placeret på venstre side af telefonen under lydstyrkeknappen. Kortbakken skubbes ud ved at trykke på det lille hul over bakkeåbningen.

Sådan installerer du et mikro-SIM-kort:

  1. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort, der følger med telefonen, (eller en lille nål) i hullet, og tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.    
  2. Fjern bakken, og placer mikro SIM-kortet i den, med kontaktdelen udad og det vinklede hjørne til højre.
  3. Sæt forsigtigt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i telefonen.

Bemærk, at det muligvis er nødvendigt at genstarte telefonen for at modtage et ordentligt netværkssignal.

Tablets

Nexus 9 LTE

Inden du starter med at bruge din tablet, kan det være nødvendigt at isætte et nano-SIM-kort. Nano-SIM-kort kan kun bruges til Nexus 9 LTE-tablets. Der kan ikke bruges nano-SIM-kort i Wi-Fi-versioner af denne tablet.

Bakken til nano-SIM-kort er placeret på venstre side af denne tablet. Udløserknappen er inde i det lille hul ved siden af bakkeindgangen.

Følg denne vejledning for at isætte et SIM-kort:

  1. Indsæt værktøjet til udskubning af SIM-kort, som leveres sammen med tabletten, i hullet.

  2. Tryk forsigtigt, indtil bakken skubbes ud.

  3. Tag bakken ud, og placer nano-SIM-kortet i den.

  4. Sæt forsigtigt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i din tablet.

Det kan være nødvendigt at genstarte din tablet for at modtage et mobilsignal.

Nexus 7 (2013) LTE

SIM-kort kan kun bruges til Nexus 7 (2013) LTE. Der kan ikke bruges SIM-kort i Wi-Fi-versioner af denne tablet.

Indsæt SIM-kort

  1. Sluk for din tablet, og stil den på en flad overflade med skærmen opad. Kameraet skal være øverst og afbryderknappen til højre.
  2. Vip højre side lidt, og find bakken til SIM-kort i nærheden af bunden og et lille hul i bakkens låg.
  3. Før værktøjet til udskubning af SIM-kort, der leveres med tabletten, (eller en papirclips) ind i hullet i bakkens låg, og skub fast, men forsigtigt, indtil bakken springer ud.

  4. Fjern bakken, og placer mikro-SIM-kortet i den, så det vinklede hjørne til højre passer med bakkens vinklede hjørne.

  5. Sæt bakken i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i tabletten.

Aktivér SIM-kort

  1. Åbn appen Indstillinger Indstillinger (på enheder med Android 4.3 eller ældre ser ikonet for Indstillinger Indstillinger anderledes ud), og slå Wi-Fi fra, når du har fulgt konfigurationsvejledningen. Når Wi-Fi deaktiveres, vises en underretning øverst på skærmen.
  2. Stryg underretningspanelet nedad, og tryk på meddelelsen.
  3. Følg aktiveringsvejledningen fra dit mobilselskab.
Vigtigt! Nogle mobilselskaber kan være mere end ét minut om at aktivere dit SIM-kort. Hvis aktiveringen tager lang tid, kan det muligvis hjælpe at genstarte din tablet. Nogle udbydere af mobiltjenester kan kræve, at du aktiverer og derefter afslutter flytilstand, eller at du bruger en sms-app fra Google Play Butik til at administrere dine data. Kontakt dit mobilselskab for at få yderligere oplysninger.
Nexus 7 (2012) LTE

SIM-kort kan kun bruges til Nexus 7 med mobildata. Wi-Fi-versioner af tabletten kan ikke.

Indsæt SIM-kort

  1. Sluk din tablet, og placer den på en flad overflade med skærmen nedad.
  2. Find bakken til SIM-kort på højre side af din tablet, og find hullet i låget til bakken. Forsigtig! Styr uden om mikrofonhullet, som er placeret lidt over bakken.
  3. Sæt værktøjet, der følger med tabletten, (eller en clips) ind i hullet på bakken, og skub fast, men forsigtigt, indtil bakken kommer ud.
  4. Tag bakken ud, og placer mikro-SIM-kortet i den. Det afskårne hjørne skal være til venstre.
  5. Sæt forsigtigt bakken tilbage i åbningen, og skub den forsigtigt tilbage i tabletten.

Aktivér SIM-kort

  1. Deaktiver Wi-Fi, når konfigurationen er gennemført. Når Wi-Fi deaktiveres, får du vist en meddelelse øverst på skærmen.
  2. Stryg underretningspanelet nedad, og tryk på meddelelsen.
  3. Følg aktiveringsvejledningen fra dit mobilselskab.
Vigtigt! Nogle mobilselskaber kan være mere end ét minut om at aktivere dit SIM-kort. Hvis aktiveringen tager lang tid, kan det muligvis hjælpe at genstarte din tablet. Nogle udbydere af mobiltjenester kan kræve, at du aktiverer og derefter afslutter flytilstand, eller at du bruger en sms-app fra Google Play Butik til at administrere dine data. Kontakt dit mobilselskab for at få yderligere oplysninger.

Hold styr på dit IMEI-nummer 

Hvis du kontakter kundeservice, skal du muligvis oplyse din telefons IMEI-nummer.

Telefonens IMEI-nummer står på SIM-kortbakken og på den æske, som telefonen blev leveret i. Skriv IMEI-nummeret ned i din startguide, eller tag et billede af nummeret.

Relaterede links

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14052490905829013193
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
98464
false
false