Se og administrer web- og appaktivitet

Hvis Web- og appaktivitet er aktiveret, gemmes dine søgninger og din aktivitet fra andre Google-tjenester på din Google-konto, så du kan få mere personlige oplevelser, f.eks. hurtigere søgninger og mere nyttige anbefalinger til apps og indhold.

Du kan til enhver tid deaktivere Web- og appaktivitet eller slette tidligere aktivitet.

Bemærk! Hvis du har din Google-konto gennem arbejde eller skole, skal du muligvis kontakte din administrator for at aktivere den ekstra tjeneste for Web- og appaktivitet i din organisation.

Slå Web- og appaktivitet til eller fra

  1. Gå til siden Aktivitetsadministration på din iPhone eller iPad. Du bliver muligvis bedt om at logge ind på din Google-konto.
  2. Slå Web- og appaktivitet til eller fra
  3. Hvis du slår kontakten til, kan du markere afkrydsningsfeltet ud for "Medtag Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester".

Bemærk! Nogle browsere og enheder kan have flere indstillinger, der påvirker, hvordan denne aktivitet gemmes.

Se eller slet din søgeaktivitet

Du kan finde og slette dine søgninger og din browseraktivitet ved at gå til Min aktivitet. Find ud af, hvordan du ser og styrer din aktivitet, eller hvordan du sletter din aktivitet.

Slet historik på din enhed

Hvis du vil fjerne søgeaktiviteten fra din enhed, kan du rydde din historik. 

  1. Åbn Google-appen Google-appen på din iPhone eller iPad. 
  2. Tryk på Indstillinger Indstillinger øverst til venstre.
  3. Tryk på Historik under "Privatliv".
  4. Tryk på Ryd historikken på enheden og derefter Ryd historikken på enheden.

Følgende gemmes som web- og appaktivitet

Oplysninger om dine søgninger m.m.

Når Web- og appaktivitet er slået til, gemmer Google bl.a. følgende oplysninger:

  • Søgninger og andet, du foretager dig i Googles produkter og tjenester, f.eks. i Maps
  • Din placering, dit sprog, din IP-adresse, din henvisningsadresse, og om du bruger en browser eller en app
  • Annoncer, du klikker på, eller varer, du køber på en annoncørs website
  • Oplysninger om din enhed, f.eks. de seneste apps eller kontakter, du har søgt efter

Bemærk! Der gemmes muligvis også aktivitet, når du er offline.

Oplysninger om din browsing m.m.

Google kan gemme oplysninger som f.eks.:

  • Websites og apps, du bruger
  • Din aktivitet på websites og i apps, der anvender Google-tjenester
  • Din browserhistorik i Chrome

Sådan tillader du, at Google gemmer disse oplysninger:

  • Web- og appaktivitet skal være aktiveret
  • Afkrydsningsfeltet ud for "Medtag Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester" skal være markeret

Din Chrome-historik gemmes kun, hvis du er logget ind på din Google-konto, og Chrome-synkronisering er aktiveret. Få flere oplysninger om Chrome-synkronisering.

Bemærk! Hvis du bruger en delt enhed eller logger ind med mere end én konto, gemmes aktiviteten muligvis på standardkontoen i den browser eller på den enhed, du bruger.

Sådan bruger Google din gemte aktivitet

Se, hvordan Google bruger din gemte aktivitet og hjælper dig med at beskytte den.

Se, hvordan Google behandler søgeforespørgsler generelt, under Ofte stillede spørgsmål om privatlivspolitikken.

Sådan fungerer Web- og appaktivitet, når du er logget ud

Dine søge- og annonceresultater kan tilpasses ved hjælp af søgerelateret aktivitet, også selvom du er logget ud. Du kan deaktivere denne form for søgetilpasning ved at gå på nettet privat. Få mere at vide.

Browserhistorik

Du kan også gå til siden Aktivitetsadministration og markere afkrydsningsfeltet "Medtag Chrome-historik og aktivitet fra andre websites, apps og enheder, der bruger Google-tjenester". Når dette afkrydsningsfelt er markeret, kan du bestemme, om aktivitet fra din enhed skal gemmes.

Dine søgninger og de websites, du besøger, kan også gemmes i din browser eller i Google Toolbar. Se, hvordan du sletter din historik i Chrome, Toolbar, Safari, Internet Explorer og Firefox.