Hvad betyder de forskellige etiketter?

Etiketter er et sæt foruddefinerede termer, der beskriver indholdet af dele af dit nyhedswebsite og gør det nemmere for Google at klassificere dit indhold. Vi ønsker at give brugerne nyttige måder at tilgå de oplysninger, de skal bruge, på trods af konstante ændringer i oprettelse af indhold på verdensplan.

Nogle gange er anvendelsen af etiketter baseret på relevante tags, som udgiveren har valgt i Publisher Center, eller på anvendelsen af tags i HTML-opmærkning. Google kan vælge, om der skal anvendes etiketter algoritmisk, hvis vores systemer vurderer, at dit indhold er kvalificeret til en bestemt etikettype.

Vigtigt! Hvis du mener, at en bestemt etiket ikke gælder for dit website, skal du kontakte Google Nyheder-teamet. Vi tilføjer løbende nye etiketter for at hjælpe brugerne med at identificere og vælge det indhold, de vil læse. Etiketter, der ikke er angivet i denne artikel, anvendes algoritmisk.

Hvornår skal etiketter anvendes?

Når du ser vores registrering af din udgivelse i Publisher Center, skal du vælge alle de etiketter, der gælder for indholdet på dit website eller dele af dit website.

Du kan anvende etiketter på forskellige måder:

  • Tilføj etiketter på domæneniveau, hvis de gælder for alt indhold, du udgiver. Theonion.com ville f.eks. markere hele domænet med en etiket for satire.
  • Hvis du vil markere dine sektioner med "debatindhold" eller "satire", skal du anvende etiketter på sektionsniveau. Pennlive.com/opinion ville f.eks. kun markere denne specifikke sektion på pennlive.com som debatindhold.
  • Du kan føje flere etiketter til en enkelt sektion ved at tilføje sektionen flere gange.

Etikettyper

Vigtigt! Disse etiketter er forslag, der hjælper Google med at klassificere dit indhold. Hvis vores algoritmer vurderer, at de er irrelevante, vises de muligvis ikke forbindelse med dit indhold på nyhedsflader.

Herunder er eksempler på etikettyper:

Debatindhold
Udgivere, der har angivet deres domæne eller en webadresse til en sektion af deres website som debatindhold, vises muligvis med etiketten "Debatindhold" ud for deres udgivelsesnavn i Google Nyheder. Anvend denne etiket på domæneniveau, hvis alt dit indhold er debatrelateret. Du kan også anvende denne etiket på webadressen til en bestemt sektion på dit website.
Satire

Udgivere, der har angivet deres indhold som satire, vises muligvis med etiketten "Satire" ud for deres udgivelsesnavn i Google Nyheder. Anvend denne etiket på domæneniveau, hvis du primært udgiver satirisk indhold. Du kan også anvende denne etiket på webadressen til en bestemt sektion på dit website.

Brugergenereret

Udgivere, der har angivet deres indhold med denne etiket, vises muligvis med "Brugergenereret" ud for deres udgivelsesnavn i Google Nyheder. Anvend denne etiket på din udgivelse, hvis du primært udgiver brugergenereret indhold med nyhedsværdi, som allerede har været igennem en formel redaktionel gennemgang på dit website. Du kan også anvende denne etiket på webadressen til en bestemt sektion på dit website.

Pressemeddelelse

Udgivere, der har angivet deres indhold med denne etiket, vises muligvis med "Pressemeddelelse" ud for deres udgivelsesnavn i Google Nyheder. Hvis du primært udgiver pressemeddelelser på dit website eller på et domæne (f.eks. www.kodak.com/lk/da/corp/press_center), skal du anvende denne etiket på dit domæne. Du kan også anvende denne etiket på webadressen til en bestemt sektion på dit website.

Blog

Udgivere, der har angivet deres indhold som blogs, vises muligvis med etiketten "Blog" ud for deres udgivelsesnavn i Google Nyheder. Hvis du primært udgiver blogs med nyhedsværdi, skal du anvende denne etiket på dit domæne. Du kan også anvende denne etiket på webadressen til en bestemt sektion på dit website.

Tilføj og administrer etiketter

For at hjælpe Google med at identificere den type indhold, du producerer, kan du knytte disse etiketter til dine indholdsetiketter på enten domæne- eller sektionsniveau. Få flere oplysninger om, hvordan du administrerer indholdsetiketter.

En etiket kan ikke fjernes fra en indholdsetiket. Hvis du vil slette en etiket, skal du slette den indholdsetiket, den er knyttet til. Få flere oplysninger om, hvordan du sletter indholdsetiketter.

Faktatjek

Denne etiket anvendes til udgivne historier med faktatjek, som er angivet ved hjælp af ClaimReview-opmærkning fra schema.org. Det gælder f.eks. oversigtshistorier med flere analyser, der involverer faktatjek, i en enkelt artikel. Google Nyheder kan anvende denne etiket på dit indhold, hvis du har udgivet historier, der indeholder faktatjekket indhold. Etiketten "Faktatjek" hjælper brugerne med at finde faktatjekket indhold i forbindelse med store historier.

Hvis du vil finde ud af, om du skal bruge dette tag i din artikel, skal du bruge kriterierne for faktatjek nedenfor:

  • Diskrete, adresserbare påstande og tjek kan nemt identificeres i artiklens brødtekst. Læserne skal kunne forstå, hvad der blev tjekket, og hvilke konklusioner der blev draget.
  • Analyser skal være påviselige og gennemsigtige, hvad angår kilder og metoder, og de skal indeholde citater og henvisninger til primære kilder.
  • Artiklernes overskrifter skal vise, at en påstand bliver undersøgt, angive konklusionen eller bare gøre det klart, at artiklen indeholder faktatjekket indhold.
  • Websites med faktatjekket indhold skal have flere opmærkede artikler med faktatjek.

Hvis vi finder websites, der ikke lever op til disse kriterier for ClaimReview-opmærkning, kan vi enten se bort fra websitets opmærkning eller fjerne websitet fra Google Nyheder.

Du kan få flere oplysninger om brug af opmærkningen på siden om faktatjek i Google Developers.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14134615824494580992
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
100499
false
false