Om Smart Shopping-kampagner

Gør din kampagnestyring enklere, maksimér din konverteringsværdi, og nå ud til flere med Smart Shopping-kampagner. Denne kampagneundertype kombinerer almindelige Shopping- og displayremarketingkampagner og bruger automatisk budgivning og annonceplacering til at promovere dine produkter og din virksomhed på alle netværk. I denne artikel får du grundlæggende oplysninger om, hvordan disse kampagner fungerer. Du kan få vejledning i, hvordan du opretter disse kampagner, i artiklen Opret en Smart Shopping-kampagne.

Sådan fungerer det

Med Smart Shopping-kampagner kombineres dit eksisterende produktfeed og dine aktiver med Googles maskinlæring for at vise forskellige annoncer på flere netværk. Link til en Merchant Center-konto, angiv et budget, upload aktiver, og oplys salgsland. Vores systemer trækker data fra dit produktfeed og tester forskellige kombinationer af det billede og den tekst, du angiver, og viser så de mest relevante annoncer på alle Googles netværk, inklusive Google Søgenetværket, Google Displaynetværket, YouTube og Gmail. I Europa kan Smart Shopping-kampagner bruges sammen med alle de prissammenligningstjenester, du bruger. Annoncerne vises på generelle søgeresultatsider og på andre steder, som prissammenligningstjenesten har tilvalgt.

For at hjælpe dig med at få mest muligt ud af hver annonce automatiserer Google også annonceplacering og budgivning for at opnå maksimal konverteringsværdi inden for det angivne budget.

Krav

Inden du opretter en Smart Shopping-kampagne, skal du konfigurere konverteringssporing med transaktionsspecifikke værdier. Konverteringssporing giver dig mulighed for at holde styr på, hvornår dine annoncer fører til salg på dit website. Du skal have et aktivt konverteringssporingstag for at konfigurere en Smart Shopping-kampagne. Få flere oplysninger om konfigurering af konverteringssporing til dit website.

Du skal også føje et globalt websitetag til dit website og have en remarketingliste med mindst 100 aktive brugere tilknyttet din konto. På den måde kan dine annoncer blive brugt til dynamisk remarketing, som gør det muligt at tilpasse annoncer til de personer, der tidligere har besøgt dit website. Hvis du bruger Google Analytics, kan du linke din AdWords-konto til din Google Analytics-konto og oprette tags dér i stedet for at bruge det globale websitetag. Du behøver ikke at tagge ikke-kommercielle sider på dit website.

Du skal desuden opfylde kravene til Shopping-kampagner og overholde politikkerne vedrørende Shopping-annoncer. Bemærk, at du ikke kan bruge følsomme interessekategorier til at levere relevante annoncer til personer eller til at promovere produkter eller tjenester. Du kan få flere oplysninger i politikken om Tilpasset annoncering.

Du kan oprette op til 100 aktiverede eller midlertidigt standsede Smart Shopping-kampagner på din Google Ads-konto. For at maksimere effektiviteten anbefaler Google, at du samler dine Smart Shopping-kampagner og kun opretter separate kampagner, når det er nødvendigt på grund af forretningskrav (f.eks. forskellige ROAS-mål for forskellige dele af dit varelager).

Typer af annoncer, og hvor de kan vises

Smart Shopping-kampagner indeholder Shopping-produktannoncer, annoncer for lokalt butikslager og displayannoncer (herunder dynamisk remarketing og dynamisk generering af kundeemner), som er kvalificerede til at blive vist på Google Søgenetværket, Displaynetværket, YouTube og Gmail.

Automatiseret annonceoprettelse og -placering betyder, at dine annoncer vises på de annoncepladser, hvor de er relevante, og at dine bud bliver indstillet til at maksimere din konverteringsværdi.

På Google Søgning anvendes brugernes søgeforespørgsler og forventede hensigter til at bestemme, hvilket produkt fra dit feed der skal vises. På Displaynetværket tilpasses annoncerne baseret på brugerens interaktion med dit website. Hvis brugeren for eksempel tidligere har besøgt og vist interesse for produkter på dit website, bruges dit produktfeed til automatisk at oprette en relevant annonce.

Kampagnerapportering

Rapportering af konverteringsværdi og ROAS gør det lettere for dig at vurdere din kampagnes effektivitet. Du kan også se foruddefinerede rapporter segmenteret efter specifikke produktattributter, f.eks. kategori, produkttype og tilpasset etiket, ved at klikke på rapporteringsikonet øverst på siden og vælge Foruddefinerede rapporter (Dimensioner) og derefter Shopping. Klik på den rapport, du vil se, i rullemenuen Shopping.

Typisk rapportering, f.eks. klik, konverteringer og eksponeringer, er også tilgængelig.

Optimale løsninger

Følg de optimale løsninger for at få mest muligt ud af din kampagne.

Budget

Hvis det samlet forbrug skal blive ved med at være nogenlunde det samme, skal du bruge det samlede historiske daglige forbrug på dine nuværende almindelige Shopping- og displayremarketingkampagner til at fastsætte et budget for din nye kampagne. Husk! For det samme produkt prioriteres Smart Shopping-kampagner højere end almindelige Shopping- og displayremarketingkampagner for den samme konto.

Mål-ROAS

Smart Shopping-kampagner maksimerer automatisk din konverteringsværdi inden for et givet budget. Hvis du har et minimumudbyttemål for din kampagne, kan du også angive et mål for annonceafkast (ROAS, target return on ad spend). Hvis målet for din kampagne f.eks. er 5 DKK i salgsindtægt for hver 1 DKK, du bruger på annoncer, kan du angive et mål-ROAS på 500 %. Når du angiver et mål-ROAS, bliver dine bud optimeret til at ramme dit mål inden for dit daglige budget. Hvis dit ROAS er for højt, bliver noget af dit budget muligvis ikke brugt, og dit samlede salg kan falde.

Bemærk! Angivelse af et mål-ROAS er det omvendte af at angive en effektiv omsætningsandel (ERS, Effective Revenue Share), som er en målestok for forbrug divideret med omsætning. Dit faktiske ROAS kan variere i forhold til dit mål-ROAS.

Produkter

Få mest muligt ud af din kampagne ved at tilføje alle de produkter, som er relevante for din kampagne. Hvis du vil sikre, at dit forbrug og salg bliver ved med at ligge på samme niveau eller bliver bedre, anbefaler vi, at din udvælgelse af produkter til din nye kampagne er sammenlignelig med tidligere kampagner. Da dynamiske remarketingannoncer ofte viser flere produkter fra den samme kampagne, bliver resultatet bedre, jo flere produkter der er at vælge mellem inden for en kampagne.

Aktiver

Brug et logo af høj kvalitet og billedaktiver, der fremhæver din virksomhed. Dit logo bør allerede findes på din Merchant Center-konto. Sammen med tekst bliver disse aktiver brugt til at oprette responsive remarketingannoncer, som vises på Displaynetværket og YouTube til de brugere, der har besøgt dit website, men som endnu ikke har udtrykt interesse for et specifikt produkt. Når en bruger viser interesse for et specifikt produkt (baseret på interaktion med dit website), bruger Google de relevante produktoplysninger, der er angivet i dit feed.

Tilpassede parametre

Tilpassede parametre gør det muligt for Google at få indsigt i, hvilke produkter på dit website besøgende har vist interesse for. Selvom du godt kan køre en Smart Shopping-kampagne uden dem, anbefales det at oprette tilpassede parametre for detailhandel for at øge din kampagnes effektivitet.

Hvis du ikke opretter tilpassede parametre, vil maskinlæring blive brugt til at matche produkter fra dit feed baseret på indsigter leveret af Google Analytics eller dit globale websitetag, f.eks. dine sidetitler og landingssider.

Vurdering

Giv maskinlæring tid til at optimere. Overvej at give budstrategien for en ny kampagne 15 dage at køre i, før du begynder at evaluere dens resultater. Det giver strategien tid til at tilpasse sig. Det vil også tage højde for konverteringsforsinkelsen.

Få tilstrækkelige data. Sørg for, at du har nok data til at bedømme budstrategiens effektivitet. 2-3 uger efter indlæringsperioden er typisk tilstrækkelig tid til, at en annoncør kan bedømme effektiviteten.

Tag hensyn til ydre faktorer. Flere faktorer kan påvirke dine resultater i løbet af en periode, bl.a. helligdage, weekender, særlige begivenheder, ændringer i dine produktdata og dine konkurrenter på auktionen.

Se på konverteringsværdi, ikke klik. Du vil muligvis se et fald i antallet af klik. Dette er forventeligt, da budstrategien for disse kampagner reducerer buddene for de klik, der ikke maksimerer din konverteringsværdi. De penge, du sparer, bruges herefter til at byde højere for de klik, der har større chance for at generere konverteringsværdi. Af samme grund kan din pris pr. klik svinge.

Tag højde for konverteringsforsinkelser. Nogle konverteringer tager længere tid end andre, i nogle tilfælde dage eller endda uger. Hvis du sammenligner din seneste kampagneeffektivitet med din historiske effektivitet, ser din nylige effektivitet muligvis ikke så god ud på grund af konverteringsforsinkelser. Få oplysninger om, hvordan du finder en rapport om din konverteringsforsinkelse.

Sæt andre kampagner på pause

Hvis der er tale om de samme produkter eller grupper af produkter, prioriteres smarte Shopping-kampagner højere end almindelige Shopping- og displayremarketingkampagner på samme konto. Hvis du har samme produkt med i en almindelig Shopping-kampagne og en Smart-kampagne, er det altså annoncerne fra Smart-kampagnen, der er kvalificerede til at blive vist, i stedet for annoncerne fra din almindelige Shopping-kampagne eller displayremarketingkampagne. Vi anbefaler, at du sætter disse andre kampagner på pause for at sikre, at den maskinlæringsteknologi, som smarte Shopping-kampagner er baseret på, fungerer optimalt.

Relaterede links

Opret en Smart Shopping-kampagne
Om Shopping-kampagner og Shopping-annoncer
Om remarketing

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?