Notifikation

I Hjælp kan du finde indhold om både Merchant Center Next og den klassiske version af Merchant Center. Se efter logoet øverst i hver artikel for at sikre, at artiklen omhandler den version af Merchant Center, du bruger. 

Angiv feedregler

Et tilpasset ikon for artiklens overskrift i det klassiske Merchant Center

Feedregler giver dig mulighed for at omdanne dine data, så de opfylder vores krav til produktdataspecifikationer. Brug feedregler til at rette fejl og hjælpe os med at forstå dataene i dit feed. Denne artikel forklarer, hvordan du konfigurerer feedregler for dine produktdata.

Før du begynder

For at du kan bruge funktionen Feedregler, skal du først registrere og indsende et feed på din Merchant Center-konto, så der findes data, du kan oprette regler med.

Bemærk! Du skal bruge sektionen Id-regler til at angive feedregler for attributten 'id' [id]. Få flere oplysninger om konfiguration af regler for attributten 'id'

Brug feedregler

Sådan opretter du en ny feedregel for dit feed:

  1. Log ind på din Merchant Center-konto.
  2. Klik på Produkter og derefter på Feeds i sidemenuen.
  3. Vælg det feed, du vil oprette regler for.
  4. Klik på fanen Regler øverst på siden.
    • Hvis du har mere end én feedetiket knyttet til dette feed, skal du vælge den feedetiket, du vil anvende reglen på.
  5. Hvis du ikke har oprettet feedregler for den attribut, du vil redigere, skal du klikke på Opret regel og vælge den tilsvarende attribut på rullelisten.
  6. Hvis du vil redigere et eksisterende sæt feedregler, kan du søge efter attributten ved hjælp af søgefeltet og klikke på den attribut, du vil redigere.
  7. Konfigurer dine "Datakilder".
  8. Tilføj "Ændringer" (valgfrit).
  9. Klik på Gem som kladde
  10. Ændringerne af dine regler er kun kladder. Klik på Test ændringer for at teste dine kladderegler, før de anvendes på dine produktdata.
  11. Klik på Anvend for at gemme og anvende eventuelle nye eller opdaterede regler. Klik på Kassér for at fjerne kladderne for dine regler.

Siden Feedregler indeholder en tabel kaldet Attributter, som giver et overblik over de målattributter, der er omfattet af reglerne.

Bemærk! Funktionen Feedregler fungerer sammen med en overlapningsfunktion, hvilket betyder, at hvis du har flere regler, vil den først anvende den første, derefter den anden og så fremdeles. Få flere oplysninger om de forskellige typer regler nedenfor.

Standardreglen er den regel, som Google tildeler hver attribut i dit feed ved at tage værdien fra enten dit supplerende eller primære feed. Hvis du vil tilpasse reglen, kan du ændre, hvordan attributten defineres.

Tilføj datakilder

Konfigurer dine datakilder for at identificere, hvorfra attributtens data skal komme. Brug betingelser og handlinger (Angiv som, Hent og Brug seneste) til at angive, hvordan du henter dine data. Med disse handlinger kan du definere et mål ved hjælp af en eksisterende datakilde eller hente data fra en kilde.

Brug datakildehandlinger

Brug "Angiv som"
Indstillingen Angiv som giver dig mulighed for at udfylde en målattribut med en kombination af indgående kolonner fra dine primære eller supplerende feeds og statiske værdier. Dette giver dig mulighed for at tilføje dine eksisterende produktdata og udvide dem med yderligere værdier. For eksempel kan du føje et brand til en titel. Du kan bruge reglen "Angiv som" på følgende måder:
  • Angiv et indgående kolonnenavn som en bestemt Google-attribut
    • Eksempel: Angiv availability [tilgængelighed] som: my_first_feed.stockstatus
  • Udfyld en målattribut med en enkelt fastsat statisk strengværdi
    • Eksempel: Angiv 'stand' [condition] som: "New"
  • Udfyld en målattribut med en hvilken som helst kombination af indgående kolonner, statiske værdier eller behandlede værdier. Brug sammenkædningsfunktionen (eller kombinationsfunktionen) til at oprette en streng ud fra flere kolonner eller værdier.
    • Eksempel: Angiv 'titel' som: my_first_feed.brand + " " +my_first_feed.title
Husk! Sammenkædningsreglerne Angiv som mislykkes kun, hvis alle feedreferencer mislykkes. Eksempel:
  • Angiv 'titel' som: my_first_feed.brand + " " +my_first_feed.title mislykkes, hvis ingen af de to feedreferencer kan løses.
  • Angiv 'titel' som: my_first_feed.brand + " " +my_first_feed.title mislykkes ikke, hvis kun my_first_feed.brand ikke kan løses. Det vil i stedet blive til Angiv 'titel' som: my_first_feed.title
Brug "Angiv flere"

Brug Angiv flere for at tildele denne attribut en liste over værdier fra enten dit feed, behandlede attributter eller værdier, du selv opretter.

Dette opretter et gentaget felt, så du kan føje en liste over værdier til attributten og få mulighed for at tildele flere destinationer til attributterne 'inkluderede destinationer' [included_destination] eller 'udelukkede destinationer' [excluded_destination] eller flere lande til 'udelukkede lande i Shopping-annoncer' [shopping_ads_excluded_country]. Hvad angår 'inkluderede destinationer' [included_destination] og 'udelukkede destinationer' [excluded_destination], betyder det, at du kan tildele Shopping_ads, Display_Ads.

Brug "Hent"
Du kan anvende Avancerede indstillinger ved at klikke på pilen.
  • Forskel på store og små bogstaver: Matcher ord og sætninger nøjagtigt, som de skrives her.
  • Behold kun den første værdi, der matcher: Hvis attributten, du vil hente, giver to eller flere mulige matches, vil kun den første værdi, som du angiver, blive hentet. Hvis du f.eks. vil hente "gul", "rød" og "blå" fra en 'titel', og 'titel' er "blåstribet skjorte i gul", vil kun "gul" blive hentet.
  • Søgning som regulært udtryk: Matcher alle værdier, der følger et søgningsmønster (eller "regex"). Du skal indtaste det regulære udtryk i tekstfeltet. Hvis du f.eks. vil fjerne alt andet end de første seks cifre i en attribut, skal du bruge: find: '^(.{6}).*$' replace: '\1'. 
  • Kun hele ord: Matcher kun hele ord som angivet. Forhindrer f.eks. registrering af ordet "barn" inde i ordet "spædbarn".
Anvend "Brug seneste"
For attributter, der kun er relateret til pris og tilgængelighed, skal du vælge Brug seneste for at finde den senest opdaterede værdi blandt to eller flere feeds og bruge den til at udfylde din attribut.
Eksempel:
  • Tag den seneste af: my_first_feed.availability og my_supplemental_feed.availability
  • Tag den seneste af: my_first_feed.price og my_supplemental_feed.price
  • Tag den seneste af: my_first_feed.sale_price og my_supplemental_feed.sale_price
  • Tag den seneste af: my_first_feed.sale_price_effective_date og my_supplemental_feed.sale_price_effective_date

Gamle onlinefeeds til opdatering af lager
Før supplerende feeds blev indført, gav "onlinelagerfeeds" sælgere mulighed for at opdatere deres værdier for priser og tilgængelighed uden at skulle uploade deres primære produktfeed igen. "Onlinelagerfeeds" er nu udfaset. Den samme funktion kan dog udføres af supplerende feeds. Du kan oprette et supplerende feed med id [id], pris [price] og tilgængelighed [availability] og knytte det nye supplerende feed til dit primære feed ved hjælp af reglen "Brug seneste".

Tilføj ændringer

Med ændringer kan du tilføje yderligere trin, der ændrer dine data for en bestemt attribut. Brug betingelser og ændringshandlinger som en hjælp til at optimere dine data. Du kan for eksempel ændre bestemte ord i din produkttitel eller opdatere dine data for at opfylde specifikationerne for produktdata.

Brug ændringshandlinger

Brug "Sæt foran"
Brug Sæt foran for at tilføje ord, sætninger eller andre feedattributter til starten af en attributværdi. Du kan vælge at gøre dette for at forbedre søgetermer eller for at strømline dine produktdata.
Eksempel:
  • Du kan eventuelt føje en værdi for brand [brand] til de titler, der ikke indeholder én.

Husk! Sæt foran-ændringer mislykkes kun, hvis alle feedreferencer mislykkes. Eksempel:

  • Sæt foran "color: " + f1.color mislykkes, hvis f1.color ikke kan løses.
  • Sæt foran "color: " + f1.color + " " +"material: " + f1.material mislykkes ikke, hvis f1.color ikke kan løses. Det mislykkes kun, hvis hverken f1.color eller f1.material kan løses.
Brug "Sæt bagved"
Brug Sæt bagved til at føje ord, sætninger eller andre feedattributter til slutningen af en attributværdi. Du kan vælge at gøre dette for at forbedre søgetermer eller for at strømline dine produktdata.
Eksempel:
  • Du kan eventuelt føje en værdi for color [farve] til de titler, der ikke allerede indeholder én.

Husk! Sæt bagved-ændringer mislykkes kun, hvis alle feedreferencer mislykkes. Eksempel:

  • Sæt bagved "color: " + f1.color mislykkes, hvis f1.color ikke kan løses.
  • Sæt bagved "color: " + f1.color + " " +"material: " + f1.material mislykkes ikke, hvis f1.color ikke kan løses. Det mislykkes kun, hvis hverken f1.color eller f1.material kan løses.
Brug "Standardiser"
Brug Standardiser til at optimere attributter, der accepterer afgrænsede værdier, ved at finde ikke-understøttede værdier og skifte dem ud med understøttede værdier.
Eksempel:
  • For attributten 'stand' [condition] accepteres kun værdierne used, refurbished og new, så du skal ændre alle forekomster af vintage til used.
Du kan anvende Avancerede indstillinger ved at klikke på pilen.
  • Forskel på store og små bogstaver: Matcher ord og sætninger nøjagtigt, som de skrives her.
Brug "Tilføj gentaget felt"

Brug Tilføj gentaget felt for at tilføje yderligere data til attributter, der accepterer flere værdier (f.eks. 'link til ekstra billede' [additional_image_link], 'inkluderede destinationer' [included_destination], 'udelukkede destinationer' [excluded_destination], osv.). Med andre ord skal du føje en anden værdi til et gentaget felt, der allerede er udfyldt med en første værdi. Det kan også bruges til tilpassede attributter. (Brug "Angiv flere" for at fylde attributter uden eksisterende værdier)

Eksempel:

Føj destinationen 'displayannoncer' [Display_Ads] til et feed, der allerede har [Shopping_ads] som destination.

Brug "Optimer webadresse"

Brug Optimer webadresse for at redigere eller fjerne komponenter i webadressen. Denne operatør er bygget specifikt til modifikation af webadresser og har sikkerhedsforanstaltninger til håndtering af parametre:

  • Hvis du tilføjer en ny parameter, der allerede findes, vil den automatisk blive erstattet.
  • Hvis du tilføjer en anden parameter, vil et & i stedet for et ? blive tilføjet automatisk.

Eksempel:

Tilføj en ny tilpasset sporingsparameter for 'annonceomdirigering' [ads_redirect].

Startværdi for annonceomdirigering: https://www.myonlinestore.com/products/item1.html

  1. Angiv parameteren "utm_source" med værdien "google-products"

  2. Angiv parameteren "utm_medium" med værdien "shopping"

Slutværdi for ads_redirect [ads_omdirigering]: https://www.myonlinestore.com/products/item1.html?utm_source=google-products&utm_medium=shopping

Brug "Søg og erstat"
Brug Søg og erstat til at finde ord eller sætninger i dine feeds og erstatte dem med nye værdier. Du kan vælge at gøre dette for at forbedre søgetermer eller for at strømline dine produktdata. Du kan for eksempel ændre "pumps" [sko] til "pump heels" [skohæle]. Søg og erstat-handlinger udføres fortløbende, ikke på samme tid.
Du kan anvende Avancerede indstillinger ved at klikke på pilen.
  • Forskel på store og små bogstaver: Matcher ord og sætninger nøjagtigt, som de skrives her.
  • Erstat kun første match: Matcher kun den første forekomst af ordet i en bestemt attribut. Hvis beskrivelsen f.eks. er "sølvøreringe med sølvfjer", er det kun den første forekomst af "sølv", der erstattes.
  • Søg efter regulært udtryk: Matcher alle værdier, der følger et søgemønster (eller "regex"). Du skal indtaste det regulære udtryk i tekstfeltet. Hvis du f.eks. vil fjerne alt andet end de første seks cifre i en attribut, skal du bruge: find: '^(.{6}).*$' replace: '\1'.
  • Kun hele ord: Matcher kun hele ord som angivet. Forhindrer f.eks. registrering af ordet "barn" inde i ordet "spædbarn".
Brug "Beregn"
Brug Beregn til at fratrække, gange, dividere eller lægge numeriske værdier til.
Eksempel:
Brug "Opdel og vælg"

Funktionen Opdel og vælg giver dig mulighed for at vælge en eller flere elementer i en kommasepareret, pilesepareret eller anden liste og anvende teksten til at udfylde en attributværdi. Hvis dine produkter f.eks. er kategoriseret ved hjælp af product_type-værdien Apparel & Accessories > Clothing > Uniforms > White Coats, kan du tildele 'produkttype' [product_type] til en tilpasset attribut og bruge Opdel og vælg til kun at beholde "Kitler". Derefter kan du bruge denne værdi til at sætte bagved eller foran andre attributter i dit feed, f.eks.'titel' [titel].

Opdel: Markér, ved hvilken type node eller symbol du vil adskille din liste. For eksempel ">" "," eller ";".

Vælg: Vælg, hvilke af elementerne eller noderne du ønsker at bruge. Du kan vælge værdier såsom "first" [første] eller "last" [sidste], eller du kan vælge en række værdier, f. eks. "1-second last" [1-næstsidste] eller "2-5".

Kombiner: Hvis du har valgt flere noder, kan du bruge Kombiner til at flette dem sammen i en enkelt værdi, der bruger en separator, du vælger.

Bemærk! Du kan bruge Opdel i kombination med Vælg og/eller Kombiner. Hvis du ikke kombinerer den værdi, du opdeler, kan du oprette en gentaget attribut. Eksempel: a > b > c er delt ved ">", så du vælger 2-3. Hvis du anvender Kombiner på "+", modtager du en enkelt værdi "b + c". Hvis du ikke kombinerer værdierne, ender du med en gentaget attribut – med de to værdier "b" og "c".

Eksempel:

Opret en tilpasset attribut ved at opdele og vælge den sidste node i 'produkttype' [product_type]-strengen Apparel & Accessories > Clothing > Uniforms > White Coats for at føje det til attributten 'titel' [title].

  1. Opret en tilpasset attribut med navnet "last node product type" [sidste node produkttype]
  2. Angiv den tilpassede attribut som "my_first_feed.product_type"
  3. Opdel: Delt ved ">". Det deler strengen i fire noder: Apparel & Accessories [Tøj og tilbehør], Clothing [Tøj], Uniforms [Uniformer], White Coats [Kitler].
  4. Vælg: Vælg "last" [sidste]. Det vælger den sidste node i strengen, "White coats".
  5. Gem som kladde.
  6. Opret en ny regel for attributten title [titel], hvis du f.eks. vil sætte den nye attribut efter titlen: "my_first_feed.title" + " " + "last node product type"

Bemærk! Da du i dette tilfælde kun kan vælge én node fra strengen, kan du ikke bruge Kombiner. Hvis du vil bruge to noder, skal du bruge Kombiner på "," (eksempel: Uniforms [uniformer], White coats [Kitler]).

Brug "Ryd"

Funktionen Ryd giver dig mulighed for at fjerne værdien af en attribut. Hvis du for eksempel vil fjerne tekst som "n/a" fra en feedfil.

Eksempel:

  • Vælg Ryd til attributten 'brand' [brand], hvis den aktuelle aktuel værdi er lig med "n/a"

    Bemærk! Når handlingen "Ryd" er blevet udført for et bestemt produkt, vil ingen yderligere regler reagere på det pågældende produkt. Hvis attributten kræves af produktdataspecifikationerne, og du ikke angiver en værdi, kan det føre til afvisning af dit produkt.

Se et eksempel på dine regelændringer

Når du justerer din regel ved hjælp af handlingerne Datakilder og Ændringer, kan du se en forhåndsvisning af din kladdeværdi i øverste højre hjørne af skærmen.

For at se, hvordan bestemte varer vil blive påvirket af ændringerne, skal du klikke på luppen for at søge efter et vare-id i kataloget eller klikke på pilen for at få vist dine produkter i vilkårlig rækkefølge.

Bemærk! Hvis du ikke kan klikke på luppen eller pileknappen, kan du prøve at minimere reglerne for Datakilde eller Ændringer.

Hvis du opretter flere regler på samme attribut, kan du se, hvordan hver enkelt regel påvirker den endelige værdi. Når du er færdig med at redigere, vil den mellemliggende værdi blive vist ud for den regel, du har redigeret.

Husk!
  • Hvis du foretager flere ændringer ved hjælp af en enkelt regel, vil den mellemliggende værdi gælde for de samlede ændringer.
  • Hvis en regel ikke gælder for det element, der vises, vil den mellemliggende værdi ikke blive vist.

For at se den aktive værdi og kladdeværdien, som de kommer til at blive vist, hvis dine regler anvendes, skal du holde markøren over forhåndsvisningsfeltet.

Brug betingelser

Betingelser kan tilføjes foran en handling for at filtrere varer i dit feed, der opfylder bestemte kriterier efter eget valg. Hvis du f.eks. vil anvende en titel for alle varer af et bestemt brand, kan du angive en betingelse for "brand" "er lig med" "Google". Hvis du vælger en attribut i dit feed, vil betingelsen filtrere eksisterende værdier fra i den værdi, du har valgt. Hvis du for eksempel vælger at tilføje:

  1. I den første rullemenu skal du vælge enten en feedattribut eller en behandlet attribut, der skal sammenlignes med. Feedattributter er bestemte attributter fra et bestemt feed. Hvis du vælger et feed, kan du angive attributnavnet og derefter vælge værdien for den ubehandlede feedværdi. En behandlet attribut er den endelige attributværdi, som indeholder alle ændringer fra de anvendte feedregler.
  2. I den anden rullemenu skal du vælge operatoren for betingelsen. For eksempel "indeholder" eller "er ikke lig med".
  3. Indtast derefter den værdi, som betingelsen skal sammenlignes med. Det kan være en statisk værdi eller en behandlet attributværdi fra dit feed.

For at angive endnu en betingelse, der skal kombineres med den første, skal du vælge OG. Det kan være hvad som helst, så længe det ikke modsiger den første betingelse. Hvis begge betingelser er gyldige, vil handlingen blive anvendt. Du kan f.eks. anvende reglen på skjorter, der er røde OG har størrelsen small.

Du kan også få reglen til at reagere på betingelser, der er uafhængige af hinanden. Det kan du gøre ved at vælge ELLER og angive endnu en betingelse, så reglen reagerer på enten den første eller den anden betingelse. Hvis en af de angivne betingelser er gyldige, vil handlingen blive anvendt. Du kan f.eks. anvende reglen på skjorter, der er røde ELLER blå.

Husk!

  • Når du indtaster en pris, skal du kun bruge tallet uden valuta.
  • Når du bruger "er lig med", skal du sørge for, at den værdi, du indtaster, svarer til værdien i dit feed. Eksempelvis er 130,00 ikke det samme som 130, 130.00 USD osv.
  • Der er ingen forskel på store og små bogstaver i værdier.

Handlinger som "angiv som" og "brug seneste" vil kun blive anvendt, hvis dine betingelser er opfyldt.

Gem feedregler

For at gemme dine regler og anvende dem på dit feed skal du klikke på knappen Anvend ændringer. Når dine ændringer er blevet anvendt, skal du genbehandle dit feed. De nye regler vises på det nyeste upload af dine produktdata og vil blive anvendt på hvert upload, indtil du ændrer reglerne igen.

For at redigere en eksisterende regel skal du klikke på det grå felt, der indeholder reglen, i kolonnen "Regel". Anvend eventuelle ændringer på reglen, og klik derefter på Anvend ændringer for at gemme dine ændringer. Upload dine produktdata for at anvende ændringerne.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17405232812247724590
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
71525
false
false