Opdatering til Google Shoppings specifikation for produktfeeds for 2016

Vi har i dag lanceret nogle ændringer i Google Shoppings specifikation for produktfeeds.

Hvorfor foretager vi disse ændringer?

Annoncerne, der er oprettet for dine produkter, er afhængige af kvaliteten af de indsendte produktdata. For at øge kvaliteten af ​​dine annoncer foretager vi ændringer i kravene til produktdata ved hjælp af specifikationen for produktfeeds. I år har vi lempet nogle restriktioner og skærpet andre med det formål at gøre dine produkter så effektive som mulige, når de bliver vist for potentielle kunder.

Hvilke ændringer foretager vi, og hvornår sker det?

Øget understøttelse af mængdepriser

  • Målgruppelande: Alle (nyhed for Australien, Brasilien, Canada, Indien, Japan, Mexico, Norge, Rusland og Tyrkiet)
  • Detaljer: Du kan bruge attributterne "pris", "mængdepris" og "basismængdepris" i kombination til at indsende prisoplysninger for produkter, der ofte sælges med mængdepriser. Du angiver den samlede pris ved hjælp af attributten "pris" og giver oplysninger om måleenheder ved hjælp af attributterne "mængdepris" og "basismængdepris". Du kan f.eks. bruge mængdepriser til at angive præcise prisoplysninger for gulvbelægning, visitkort eller drikkevarer. Få flere oplysninger om, hvordan du indsender mængdepriser.

Feedfilens maksimale størrelse øget fra 1 GB til 4 GB

Mindste billedstørrelse for produkter, der ikke er beklædningsprodukter, øget fra 32 x 32 til 100 x 100 pixels

  • Målgruppelande: Alle
  • Detaljer: Annoncer med store billeder i en høj kvalitet har vist sig at være mere effektive og give bedre resultater. Derfor øges kravene til 100 x 100 pixels for produkter, der ikke er beklædningsprodukter. Den mindste billedstørrelse for beklædningsprodukter er stadig 250 x 250 pixels. Vi anbefaler, at du indsender billeder på mindst 800 x 800 pixels. Få flere oplysninger om kravene til billedstørrelse.
  • Afvisninger finder sted fra d. 1. september 2016: Advarsler begynder at blive vist på fanen Diagnostik og kan hjælpe dig med at forstå, hvilke ændringer du skal foretage. Opdater dine billeder, så de opfylder de nye krav, inden 1. september 2016. På den måde kan du undgå afvisninger.

Skærpede krav om indsendelse af attributterne "farve" og "størrelse" for beklædningsprodukter i Frankrig, Japan, Storbritannien og Tyskland

  • Målgruppelande: Frankrig, Japan, Storbritannien og Tyskland
  • Detaljer: Attributten "farve" er obligatorisk for alle beklædningsprodukter, der er målrettet mod Frankrig, Japan, Storbritannien og Tyskland. Attributten "størrelse" er obligatorisk for produkter i kategorierne "Tøj & tilbehør > Tøj" og "Tøj og tilbehør > Sko", der er målrettet mod Frankrig, Japan, Storbritannien og Tyskland. Hvis du ikke angiver disse attributter for beklædningsprodukter, bliver varerne ikke godkendt. Få flere oplysninger om indsendelse af attributten "farve". Få flere oplysninger om indsendelse af attributten "størrelse".
  • Afvisninger finder sted fra d. 1. september 2016: Sørg for, at dine beklædningsprodukter, der er målrettet mod disse lande, opfylder kravene inden d. 1. september 2016 for at undgå afvisninger.

Tilføjet krav om indsendelse af Google-produktkategori for produkter i "Tøj og tilbehør", "Medier" og "Software"

  • Målgruppelande: Alle (nyt krav for Belgien, Canada, Danmark, Indien, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Tyrkiet og Østrig)
  • Detaljer: Google-produktkategorien hjælper os med at forstå, hvad du sælger. Få flere oplysninger om Google-produktkategorien.
  • Afvisninger finder sted fra d. 1. september 2016: Advarsler begynder at blive vist på fanen Diagnostik og kan hjælpe dig med at forstå, hvilke ændringer du skal foretage. Tilføj den påkrævede attribut og de nødvendige værdier inden 1. september 2016 for at undgå afvisninger.

Tilføjet krav om indsendelse af GTIN-værdi for alle produkter, der har en

  • Målgruppelande: Alle (nyt krav for Belgien, Canada, Danmark, Indien, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Tyrkiet og Østrig)
  • Detaljer: GTIN-værdierne hjælper os med at forstå præcis, hvad du sælger. Når vi forstår, hvad du sælger, kan vi øge din annonces effektivitet ved at tilføje værdifulde oplysninger om produktet og vise annoncen til brugerne på en mere relevant måde. Sælgere, der har føjet korrekte GTIN-værdier til deres produktdata, har oplevet, at deres konverteringsrater stiger med op til 20 %. Hvis du sælger nye varer fra brands, og disse produkter sælges af flere sælgere, er det en god idé at kigge nærmere på de nye krav og kontrollere en ekstra gang, om dine produkter har GTIN-værdier. Hvis dine produkter har GTIN-værdier, skal du føje GTIN-værdierne til dine produktdata. Få flere oplysninger om, hvornår du skal indsende GTIN-værdier.
  • Afvisninger finder sted fra d. 14. februar 2017: For Belgien, Canada, Danmark, Indien, Mexico, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Tyrkiet og Østrig begynder advarsler at blive vist på fanen Diagnostik og kan hjælpe dig med at forstå, hvilke ændringer du skal foretage. Sørg for at opfylde de nye krav inden d. 14. februar 2017 for at undgå afvisninger. Vær opmærksom på, at afvisninger allerede finder sted for produkter, der ikke opfylder dette krav, og som er målrettet mod Australien, Brasilien, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og USA.
Offentliggjort i maj 2016 | Merchant Center-meddelelser
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet