Om dynamisk remarketing til detailhandel

Remarketing giver dig mulighed for at vise annoncer til personer, der tidligere har besøgt dit website, og tilpasse annoncerne efter de afsnit på dit website, som personerne besøgte. Med dynamiske displayannoncer til detailhandel kan du gå et skridt videre og vise dynamiske remarketingannoncer med specifikke produktoplysninger, der er skræddersyet til din kundes tidligere websiteaktivitet. 

Sådan fungerer det

For at bruge dynamisk remarketing til detailhandel skal du først indsende dine produktdata via Google Merchant Center, linke din Google Ads-konto og din Merchant Center-konto og oprette en dynamisk remarketingkampagne. Når du har gjort dette, kan din dynamiske remarketingkampagne bruge produktdataene på din Merchant Center-konto. 

Hvis du allerede indsender produkter til Shopping-annoncer, kan du bruge dine eksisterende data til dynamiske remarketingkampagner. Bemærk også, at du har mulighed for at føje specifikke attributter for displayannoncer til dit produktfeed.

Når dine produktdata er blevet sendt til Merchant Center, kan du oprette en dynamisk remarketingkampagne i Google Ads og føje det dynamiske remarketingtag til dit website. Få flere oplysninger om oprettelse af dynamiske remarketingkampagner med Google Ads.

Aktivér rapportering om varestatus for displayannoncer

Når du annoncerer for dine produkter ved hjælp af dynamiske displayannoncer til detailhandel, kan du aktivere rapportering om varestatus for disse produkter. Herved aktiveres grafen med varestatusoversigten for Displaydestinationen på siden Startside samt rapportering om varestatus på siden Produktliste.

Sådan aktiverer du rapportering om tilbudsstatus for Displaydestinationen:

  1. Log ind på din Merchant Center-konto.
  2. Klik på Vækst i navigationsmenuen, og vælg Administrer programmer.
  3. Find kortet "Dynamisk remarketing", og klik derefter på Aktivér.

Når rapporteringen er aktiveret, kan den ikke slås fra, men du kan selektivt deaktivere hele feeds fra målretning med dynamisk remarketing i opsætningen af feeds i Merchant Center.

Politikker for dynamisk remarketing

Annoncører skal følge Google Ads-politikkerne for at kunne køre dynamiske annoncekampagner. Der gælder desuden specifikke politikker for typer af interessebaseret annoncering såsom dynamisk remarketing.

Selvom kilden til produktdata er den samme, er dynamiske annoncer og Shopping-annoncer underlagt forskellige politikker. Det er derfor muligt, at et produkt kan blive vist i Shopping-annoncer, men ikke i en dynamisk remarketingkampagne og omvendt.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet