Om kontrolpanelet for prissammenligningstjenester

Kontrolpanelet for prissammenligningstjenester (CSS) giver sælgere, der gør forretninger i lande, der er med i CSS-programmet, mulighed for at bestemme, hvilke prissammenligningstjenester der kan promovere deres produkter på Google. Dette kontrolpanel er tilgængeligt på den Merchant Center-konto, hvor sælgeren har gjort krav på sit website (under "Konfiguration af Shopping-annoncer").

På denne side


Annoncér med Shopping-annoncer i lande, der deltager i CSS-programmet

Du kan vælge, hvilke prissammenligningstjenester du vil tillade at annoncere for dine produkter på Google i lande, der er med i CSS-programmet. Hvis du vil forhindre en bestemt CSS i at annoncere for dine produkter på denne måde, kan du deaktivere CSS'en ved at bruge menuen yderst til højre i den respektive række.

Bemærk! Når en ny CSS begynder at uploade dine tilbud, kan det tage op til 24 timer, før tjenesten vises på dit kontrolpanel.

Google Shopping er angivet som en tjeneste på kontrolpanelet sammen med CSS. Hvis du deaktiverer Google Shopping, vil produkter, der er uploadet via denne Merchant Center-konto, ikke blive vist i Shopping-annoncer i lande, der er med i CSS-programmet.

Dine produkter kan stadig blive vist i Shopping-annoncer, hvis andre CSS'er annoncerer for dem.


Placer gratis fortegnelser på Google i Europa

Hvis du vil placere gratis fortegnelser på Google i Europa, kan du vælge én CSS, der skal indsende dine produkter til gratis fortegnelser på Google i Europa. Tilbud, der uploades via en Merchant Center-konto, som er knyttet til den pågældende CSS, er derefter kvalificerede til at blive vist i gratis fortegnelser.

Du kan til enhver tid ændre den CSS, der repræsenterer dig. Brug menuen yderst til højre i en række til at vælge eller fravælge en CSS. CSS'er, der ikke tilbyder at placere gratis fortegnelser i Europa, kan ikke vælges på kontrolpanelet.


Placer produkter uden for Europa

Hvis du vil placere produkter uden for Europa, kan du vælge én CSS, der skal repræsentere dig i denne henseende. Tilbud, der uploades via en Merchant Center-konto, som er knyttet til den pågældende CSS, er derefter kvalificerede til at blive vist uden for Europa. Dette valg påvirker både gratis fortegnelser og Shopping-annoncer uden for Europa.

Du kan til enhver tid ændre, hvilken CSS der repræsenterer dig i forbindelse med placering af produkter uden for Europa. Brug menuen yderst til højre i en række til at vælge eller fravælge en CSS. Prissammenligningstjenester, der ikke tilbyder denne tjeneste, kan ikke vælges på kontrolpanelet.


Brug automatiske feeds fra websitecrawl

Hvis en eller flere af de CSS'er, der repræsenterer dig, vil bruge automatiske feeds ved at lade Google crawle tilbudsdata på dit website, vises der en ekstra kolonne på dit CSS-kontrolpanel. Den viser, hvilke prissammenligningstjenester der er blevet godkendt af dig til at generere automatiske feeds baseret på Googles crawl af dit website.

Du kan til enhver tid give eller tilbagekalde godkendelsen. Brug menuen yderst til højre i en række til at ændre dine indstillinger for den pågældende CSS.

Du kan til enhver tid kontakte disse tjenester for at få flere oplysninger om, hvordan de bruger dine data med Googles systemer. Du kan finde kontaktoplysninger i kontrolpanelet.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu