Notifikation

I Hjælp kan du finde indhold om både Merchant Center Next og den klassiske version af Merchant Center. Se efter logoet øverst i hver artikel for at sikre, at artiklen omhandler den version af Merchant Center, du bruger. 

Konfigurer konverteringssporing i Merchant Center

Et tilpasset ikon for artiklens overskrift i det klassiske Merchant Center

Hvis du vil have oplysninger om, hvordan du konfigurerer konverteringssporing i Merchant Center Next-versionen, kan du klikke her.

Når konverteringssporing er aktiveret i Merchant Center, kan du overvåge dit salg ved hjælp af specifikke konverteringsmetrics, der er relateret til køb. Konverteringssporing hjælper dig med at identificere, hvilke produkter og søgeord der er mest effektive for din virksomhed.

I denne artikel kan du læse om, hvordan konverteringssporing fungerer, og hvordan du konfigurerer det i Merchant Center.


I denne artikel kan du læse om følgende:


Fordele ved konverteringssporing

  • Effektivitetsmåling: Konverteringssporing giver dig mulighed for at måle effektiviteten af dit produktsalg. Du kan spore konverteringer fra dine gratis fortegnelser og gratis lokale produktfortegnelser på dit website i alle browsere (og adskille dem fra andre konverteringstyper). Du kan opdele effektiviteten fra den overordnede organiske trafik på Google mellem dine gratis fortegnelser og gratis lokale fortegnelser ved hjælp af et tredjepartsværktøj til webanalyse, f.eks. Google Analytics.
  • Løbende forbedring: Konverteringssporing giver et feedbackloop til løbende optimering af dine produkter. Du kan løbende justere og forbedre dine produkttilbud, marketingkampagner og dit website baseret på produkttrafik og databaseret indsigt, hvilket med tiden fører til bedre resultater.
  • Forbedrede metrics: Konverteringssporing spiller en vigtig rolle i forhold til at forstå og forbedre metrics såsom klik, eksponeringer og klikrate (CTR, click-through rate), så du kan forbedre din onlineannoncering og marketing.

Sådan fungerer konverteringssporing

Når en kunde klikker på din gratis fortegnelse og gratis lokale fortegnelse, tilføjer konverteringssporing nogle yderligere oplysninger – en parameter, der kaldes et resultat-id – i de webadresser, som folk klikker på.

Eksempel

Hvis nogen klikker på din gratis fortegnelse fra www.eksempel.dk, kommer den endelige webadresse til at se sådan ud: www.eksempel.dk/?srsltid=123xyz.


Resultat-id'et oprettes på tidspunktet for en eksponering. Hvis en bruger klikker på den samme gratis fortegnelse eller den samme gratis lokale fortegnelse igen, bruges det samme resultat-id.


Konfigurer konverteringssporing

Konverteringssporing kan aktiveres på Merchant Center-kontoniveau af en administrator. Funktionen er ikke aktiveret som standard. Følg nedenstående trin for at konfigurere konverteringssporing.

  1. Når du er på din Merchant Center-konto, skal du klikke på værktøjsikonet Menuikon for Værktøjer og indstillinger [Gear] og derefter på Konverteringsindstillinger under "Indstillinger".
  2. Slå "Automatisk tagging" TIL.
  3. Klik på Tilføj konverteringskilde. Du kan enten vælge at gennemgå Google Analytics eller tilføje tags på dit website.
    • Hvis du har en Google Analytics 4-konto, kan du oprette tilknytning mellem dine konti for at sende konverteringsoplysninger om køb fra Google Analytics til Merchant Center.
    • Du kan også bruge et Google-tag, der sender købsoplysninger direkte fra dit website til Merchant Center.

Når du er færdig med konfigurationen, kan du se konverteringsmetrics i kontrolpanelet for effektivitet. Tilføj mindst én konverteringskilde, for at konverteringssporingen kan fungere.

Husk! Du skal give brugerne klare og fyldestgørende oplysninger om, hvilke data du indsamler i dine apps, og du skal indhente samtykke for indsamlingen, når loven kræver det.


Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg vist trafik fra organiske fortegnelser i Google Analytics?

For Google Analytics 4-ejendomme er trafikkilden "Gratis fortegnelser på Shopping". For Universal Analytics-ejendomme (den tidligere version af Google Analytics) rapporteres trafik fra gratis fortegnelser sammen med alle andre organiske trafikkilder fra Google (med "google" som trafikkilde og "organisk" som medium).

Få flere oplysninger om trafikkilder i Google Analytics.

Hvad gør jeg, hvis mit website ikke tillader webadresseparametre?

På nogle få websites er vilkårlige webadresseparametre ikke tilladt, og der vises derfor en fejlside, når konverteringssporing er aktiveret. Kontakt din webudvikler for at finde ud af, om dette gælder dit website, eller aktivér konverteringssporing, og foretag en test ved at klikke på din organiske fortegnelse. Hvis linket til dit website fungerer, kan du bruge funktionen til konverteringssporing. Hvis du får en fejlmeddelelse, skal du deaktivere konverteringssporing på din Merchant Center-konto. Bed derefter din webudvikler om at tillade vilkårlige webadresseparametre, før du aktiverer automatisk tagging igen.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
16646452696585930441
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
71525
false
false