Du kan bruge en skærmlæser, tastaturgenveje og andre hjælpefunktioner for at forbedre Google Maps-oplevelsen.
Brug en skærmlæser
Du kan bruge Google Maps sammen med disse browsere og skærmlæsere:
- Chrome med ChromeVox på Chromebooks
- Firefox med NVDA eller JAWS i Windows
- Safari med VoiceOver på Mac
Brug tastaturet
- Åbn Google Maps på din computer.
- Tryk på tabulatortasten på tastaturet, indtil kortet er i fokus.
- En del af kortet fremhæves med en firkant. Under firkanten kan du se en nummereret liste over steder i det pågældende område. Herfra kan du gøre følgende:
- Flytte rundt på kortet: Brug piletasterne. Tip! Hvis du vil flytte kortet én firkant, skal du holde Shift nede og trykke på piletasterne.
- Zoome ind eller ud på kortet: Tryk på tasten Plus (+) eller Minus (-).
- Få flere oplysninger om et sted: Tryk på det tal, der er knyttet til stedet.
- Tip! Hvis der er flere end 7 steder i det fremhævede område:
- Tryk på 9 for at se flere steder.
- Tryk på 8 for at gå tilbage til steder, du allerede har fået vist.
Find tastaturgenveje
- Åbn Google Maps på din computer.
- Tryk på Ctrl +/. Der vises en liste over genveje på skærmen.
Find handicapvenlig offentlig transport
- Åbn Google Maps på din computer.
- Angiv din destination i søgefeltet.
- Klik på det ønskede sted på listen over resultater.
- Klik på Rutevejledning Offentlig transport .
- Klik på Muligheder.
- Klik på Kørestolsegnet under "Ruter".
- Vælg din rute.
Forstør dit kort
- Åbn Google Maps på din computer.
- Sørg for, at dit kort er i fokus.
- Hvis du vil forstørre oplysninger på et kort med sidezoom, skal du bruge dit tastatur.
- Sådan zoomer du ind: Tryk på Ctrl og + eller ⌘ og +.
- Sådan zoomer du ud: Tryk på Ctrl + - eller ⌘ + -.
- Sådan nulstiller du: Tryk på Ctrl + 0 eller ⌘ + 0